Orientering

Orientering vedr. hjemmesidens afsnit om Vibys gårde, husmandssteder og gartnerier 

I Viby Sogns Historie af August F. Schmidt bd. 2 fra 1949 er der to oversigter over Vibys gårde, hvor den ene omfatter gårdene før 1805 (s. 119-136) og den anden gårdene efter 1805 (s. 137-169), hvor de begynder at blive solgt til selveje.

Man skal dog ikke have arbejdet ret længe med 2. oversigt, før man bliver klar over, at den er endog meget ufuldstændig for så vidt angår ejerne. Af den grund besluttede jeg at forsøge at udarbejde en total ejerliste for hver gård i skemaform. Desuden er der for de oprindelige gårde medtaget oplysninger om familierelationer op til 1850.

Senere er også husmænd og gartnerier kommet til, idet der dog ikke for disse er forsøgt familierelationer.

På den samlede oversigt er der ikke skelnet mellem hvilken type ejendom, der er tale om. De står i matrikelnummerorden. Fra disse matrikelnumre er der en underside for hver ejendom.

Undersidernes opbygning

Som i den samlede oversigt er ejendommene opført med navn, hvis de har haft et, og hvis ejendommen har givet navn til en vej, er det medtaget. Desuden er der et link, der med en blinkende stjerne på et kort viser, hvor matrikelnummeret har været placeret. Under medier på vores hjemmeside er også en oversigt betegnet “Vibys originale kortmagasin”.

Det gamle gårdnummer er det, det er medtaget i 1. oversigt i Viby Sogns Historie.

Er gården udstykket fra en anden gård, eller er der sket væsentlige udstykninger, er dette oplyst enten før eller efter oplysning om hartkornsstørrelsen.

Hartkornsstørrelsen. Hartkorn er et mål for jordens bonitet og brugtes til skatteberegning. Den første går tilbage til 1664 med en senere fra 1688. Den sidst brugte kaldes 1844-matriklen, men opmåling blev i Viby foretaget i 1826-26, og ajourført i 1843. Hartkornet opmåles i:

1 tønde = 8 skæpper, 1 skæppe = 4 fjerdingkar og 1 fjerdingkar = 3 album.

En ejendom med 1 tønde hartkorn blev betragtet som en gård.

Hvis ejendommen er ældre eller udstykket før 1843 er oplysningen fraen oversigt fra 1843, 1. realregister (i dag tingbogen)er fra et register som blev taget i brug i 1861, og 2. realregister er et register som blev taget i brug ca. 1890.

Herefter er anvendt litteratur nævnt

Litteratur 

Viby Sogns Historie, bind 2, 1949

Danske gartnerivirksomheder, bind 3

Hvis gårdene er fundet omtalt i litteratur, er dette ofte oplyst i forkortet form. Forkortelserne dækker over:

la Cour og årstal: J.C.B la Cour : Danske Gaarde 1906, 2. Samling 1914 og 3. Samling 1915

Jespersen: J. Jespersen: Danske Gaarde i Tekst og Billeder, 1. Bd. 1923

J.J. Hansen: J.J. Hansen: Større Danske Landbrug, bd. 5, 1933

Aarhus Amt: Otto Kristensen: Aarhus Amt. Udgivet af dansk Kulturhistorisk Forlag, 1948

VLFs årsskrift: Årsskrift fra Viby lokalhistoriske Forening, som blev kaldt sådan til og med 1999. Herefter er navnet Vibybogen

Oplysninger om fæstere, ejere og brandforsikringer

Siden er herefter opdelt i et afsnit for fæstere, et for ejere samt et for oplysninger fra brandforsikringer m.v.. Bemærk, at der ved fæsterne ofte er oplysning om, hvor de kommer fra. Ejerlisten omfatter kun konkrete oplysninger til og med 2. realregister, som for Vibys vedkommende brugtes til ca. 1938. Herefter er det i parentes oplyst, hvor oplysningerne er fra.

Angående brandforsikringerne er forsikringsprotokollen påbegyndt i begyndelsen af 1870’erne, men forsikringsoplysningerne er overført fra en tidligere protokol, som ikke er fundet. Hvor årstallet ikke er medtaget i protokollen er anført årstallet 1858. Den anførte forsikringssum er alene den tidligst opførte. Der er mange justeringer gennem tiden.

Anvendte forkortelser:

Adk. = adkomst

Brandfors. = brandforsikring

Brandtaks. = brandtaksation

Dp. = dødsprotokol

Ifl. = ifølge

Lyst = tinglyst

Matr. = matrikel

Rd. = rigsdaler. Pr. 1.1.1875 ændret til kroner med 1 rd. = 2 kr.

Realreg. = realregister – nu kaldt tingbogen

Sognetaks – se brandtaks.

Udg. = udgået

Øvrige forkortelser forudsættes kendt

 

Kilder

Kilderne til udstykningsoplysningerne er fra udstykningsapprobationer (Godkendelser) for Ning herred i Århus amtstues arkiv på Landsarkivet for Nørrejylland (LAV). Som hjælp i arbejdet med identifikation af beliggenhed er anvendt matrikelkortene, som også findes på hjemmesiden http://hkpn.gst.dk Viby by, Viby, kode 1031251.

Kilderne til oplysningerne om fæsterne er arkivar Poul Rasmussens uddrag af fæsteprotokollerne fra Marselisborg gods 1696-1794 (kopi i Viby lokalhistoriske Arkiv (VLA)) og fæsteprotokollerne for Marselisborg gods 1795-1833 (Erhvervsarkivet (EA), hvis samlinger fra 1.1.2016 flyttes til LAV). Datoangivelsen er for fæsternes vedkommende ofte skrevet i rækkefølgen år, måned, dag.

Kilderne til ejerlisten er: Uddrag af ekstrakt af Marselisborg Birks Skøde- og Pantebog 1799-1818 (film nr. 28514, Rigsarkivet (RA)), kronologisk register for Ning Herred 1808-1861 (LAV)), 1. realregister anvendt ca. 1861-ca. 1890 (film fra RA af realregistret, der beror på LAV) og 2. realregister anvendt ca. 1890-ca. 1938 (delvis kopi i VLA, og på film på EA).
Mange af disse arkivalier findes nu på www.sa.dk Arkivalieronline: Find en ejendom.

Kilderne til de personlige oplysninger er først og fremmest fra dels Erik Brejls skifteuddrag for Marselisborg Gods (www.brejl.dk) samt fra kirkebogsuddrag op til 1813 foretaget af Bente Feldballe (www.milloup.dk Ning herred) og herefter fra kirkebøgerne (www.sa.dk Arkivalieronline kirkebøger). Oplysningerne er kun fundet for de oprindelige gårde matr. nr. 4a-30a og matr. nr. 39a.

Da realregistrene er håndskrevne og derfor ofte utydelige, samt at der ofte er foretaget udstregninger, er nogle tidsangivelser vanskeligt læselige og kan derfor være fejlagtige.

I VLA findes et gårdkartotek udarbejdet af min datter Bente Klercke Rasmussen i forbindelse med et gårdprojekt fra begyndelsen af 1990’erne. Heri er kopier af oplysninger om gårdene bl.a. om sognetaksationer. Disse oplysninger er naturligvis brugt i vid udstrækning.

Kilderne til brandforsikringsoplysninger er brandtaksationer (LAV). Endvidere er oplyst brandforsikringsnumre samt tidligste ejer og forsikringssum for de ejendomme, der har været forsikret i Landbygningernes almindelige Brandforsikring (EA).

Selve opsætningen af hjemmesiden er udført af Arkivets og Foreningens webmaster Leif Nielsen og undertegnede

Tove Glud Rasmussen

 


Denne side er sidst opdateret... 9. september 2015 @ 14:44 af..Tove Glud