Frederiksbjerg

Viby Sogn har rødder formodentlig længere tilbage i tiden end de ældste skriftlige kilder fortæller. Sognet omfattede indtil 1. januar 1874 godset Marselisborg (oprindelig Havreballegård). Man kan med nogen ret sige, at Marselisborg ejede Viby Sogn i form af fæstegårde, indtil Marselisborg baroni blev ophævet i begyndelsen af 1800-tallet, og en udstykning af godset påbegyndtes.

Marselisborg Gods strakte sig i den nordlige del af Viby Sogn helt ind til Aarhus Købstad, hvor sognegrænsen forløb stort set fra Mølleengen / Aarhus Mølle Sø / Søgade / Stationsvej [Banegårdsgade] og syd om den nuværende Aarhus Hovedbanegård ud til kysten.

Den 18. december 1869 foreslog Ning Herred, at det til dels bebyggede terræn mellem sognegrænsen til Aarhus og matr. nr. 1a på Marselisborg Hovedgård benævnes “Frederiksbjerg”, hvilket Viby Sogneråd erklærede sig enig i. Området er hermed opkaldt efter kong Frederik den 6.

Med virkning fra 1. januar 1874 blev den nordligste del af godset nærmest byen indlemmet i købstaden. I 1896 købte Aarhus resten af Marselisborg Gods med skove, hvilket blev indlemmet i byen 1. januar 1899 og 1. oktober 1907.

Her kan du se Frederiksbjerg på et moderne kort:

I denne tabel er samlet en række materialer om Viby Sogn. Klik på artiklens navn for at se den i et nyt vindue:

Frederiksbjerg

DateringArtklens navnLokalitet/person/emne
1873-05-29Fra 29. maj 1873 til 1. januar 1874Frederiksbjerg, Indlemmelse
1872-07-2626. juli 1872 Fra indstilling til resolutionFrederiksbjerg, Indlemmelse
1872-07-2525. juli 1872 Indstilling til IndenrigsministerietFrederiksbjerg, Indlemmelse
1872-06-27Indlemmelsesprocessen indtil 27. juni 1872Frederiksbjerg, Indlemmelse
1872-05-099. maj 1872 Bilag F Små grundejeres overenskomstFrederiksbjerg, Indlemmelse
1872-05-033. maj 1872 Bilag E De store grundejeres overenskomstFrederiksbjerg, Indlemmelse
1872-04-2727. april 1872 Bilag D De store grundejeres overenskomstFrederiksbjerg, Indlemmelse
1872-04-1818. april 1872 Bilag C M. P. Bruuns overenskomstFrederiksbjerg, Indlemmelse
1870-05-2121. maj 1870 Godkendt sundhedsvedtægtFrederiksbjerg, Sundhedsvedtægt
1870-02-1515. februar 1870 Udkast SundhedsvedtægtFrederiksbjerg, Sundhedsvedtægt
1807-05-2323. maj 1807 Udstykning af dele af Marselisborg GodsMarselisborg, Udstykning
Artikler om Frederiksbjerg.

Denne side er sidst opdateret... 26. marts 2014 @ 13:58 af..Torben Aastrup