3. maj 1872 Bilag E De store grundejeres overenskomst

Den 3. maj 1872 indgår de øvrige store grundejere øst for Horsens Landevej overenskomst med Aarhus Kommune om indlemmelse af Frederiksbjerg (Bilag E)

Resumé

En anden kreds af store grundejere på Frederiksbjerg underskriver den 3. maj 1872 aftalen med Aarhus Kommune om deres medvirken til at indlemme deres ejendomme i kommunen sammen med de øvrige ejendomme på Frederiksbjerg. 1)

Ud fra bestemmelserne omkring beskatning kan man udlede, at der er tale om ejere med en eller flere bebyggede og ubebyggede grunde.

Om processen op til indlemmelsen og indstillingen herom henviser til mine andre artikler.

Kilde til artiklen

Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet.

Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).

Redigering af skriftet

Jeg har gengivet teksten med den oprindelige stavemåde herunder navneord med stort bogstav.

Hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.

[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.

Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.

Viby J, den 15. april 2013 ajourført 17. marts 2014 Torben Aastrup

Matrikelkortet over indlemmelsen udarbejdet i 1874

For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her det matrikelkort, som blev udarbejdet i 1874 over den godkendt indlemmelse af Frederiksbjerg fra Viby Sogn til Aarhus Købstad.

Kort over den del af Marselisborg Hovedgård Parceller, som blev indlemmet i Aarhus pr. 1. januar 1874. Tegnet af Honum 5. marts 1874. Original: Geodatastyrelsen.
Kort over den del af Marselisborg Hovedgård Parceller, som blev indlemmet i Aarhus pr. 1. januar 1874. Tegnet af Honum 5. marts 1874. Original: Geodatastyrelsen.

Bilag E Erklæring fra de øvrige store grundejere på Frederiksbjerg

Undertegnede Grundeiere i Frederiksbjerg, Viby Sogn, Ning Herred, ere blevne enige med det af Aarhuus Byraad nedsatte Udvalg til Forhandlinger angaaende Udvidelsen af Byens sydlige Grændse om at ville give Samtykke til, at vore Eiendomme indlemmes under Aarhus Kjøbstad som Dele af denne Commune, paa følgende Betingelser:

1. Jægergårdsvejen og Dalgas’ Toft

1. Aarhus Commune forbinder sig til at vedligeholde Jægergaardsveien mindst i ligesaa god Stand [med grus], som nu, i 10 Aar efter Indlemmelsen, uden Udgift for de tilstødende Grundeiere, hvorimod det forbeholdes Byraadet efter Forløbet af bemeldte 10 Aar at afgjøre, om Jægergaardsveien enten som Vei eller som Gade skal behandles efter Byvedtægtens Cap. V og hvilke Bidrag til Brolægning m.v., der i saa Fald bør paalægges de tilstødende Grundeiere.

Den Overenskomst mellem Viby Sogneraad og Eieren af Matr. nr. 3, Capitain Dalgas, hvorefter det er tilladt ham og andre Eiere af bemeldte Matr. Nr. at sløife Veigrøften paa Jægergaardsveien langs med Matr. Nr. 3 paa følgende Betingelser:

1. Istedetfor Grøften anlægges en Rendesteen paa 2 Alens [1,3 m] Brede, hvoraf de midterste 18 Tommer [46 cm] brolægges med spaltede Steen, Resten med raa do. [Skal vel forstås således, at den midterste del af rendestenen skal fungere som afløb for vandet, resten som opsamling af vand og affald.]

2. Rendestenen anbringes paa eengang udfor hele Lodden, naar de Bygninger, der i Aar skulle opføres, i det Væsentlige ere fuldførte,

3. Vedligeholdelsen af Rendestenen skal for Fremtiden være de tilstødende Lodseiere uvedkommende,

4. Sognets Eiendomsret til det Terrain, hvorpaa Rendestenen lægges, anerkjendes, – [min kursivering for at fremhæve aftalen med Viby Sognråd]

forbliver ved Magt.

Forsaavidt der senere bygges ved Jægergaardsveien, vil den Afstand, hvori Bygningerne paa Dalgas’ Toft ere opførte fra Grøftekanten, ogsaa være gjældende for de øvrige tilstødende Lodeiere.

[Enrico M. Dalgas flyttede i 1859 til Aarhus, hvor han byggede Villa Montana omtrent i krydset Montanagade/Skt. Pauls Gade. I 1873 hed gaden Dalgasvej, der forbandt villaen med Jægergårdsvejen. Gadenavnet ændret i 1876 til Montanavej og i 1903 til Montanagade 6)]

2. Marselisborg Allé

2. Det Stykke af Marselisborg Allee, som falder indenfor Grændsen af det indlemmede District, bestemt efter den yderste Grændse, forpligter Aarhuus Commune sig til strax efter Indlemmelsen at optage som offentlig Vei og at vedligeholde paa samme Maade og under samme Vilkaar, som for Jægergaardsveien foran ere fastsatte, hvorimod jeg, underskrevne Godseier Ingerslev til Marselisborg, efter Indlemmelsen renoncerer paa Eiendomsretten over bemeldte min nu private Vei.

3. Brolægning af Jægergårdsvejen og Marselisborg Allé

3. Uden Hensyn til de under Post 1 og 2 fastsatte Tidsfrister, skal Aarhuus Commune dog ikke kunne forlange Brolægning af Jægergaardsveien og den indlemmede Deel af Marselisborg Allee efter Byvedtægtens Cap. V, forinden de enkelte Lodder paa begge Sider af bemeldte Vei i det Væsentlige ere bebyggede.

4. Dalgasvej/Montanavej/Montanagade

4. Den fra Jægergaardsveien gjennem undertegnede Capitain Dalgas’ Eiendom, Matr. Nr. 3, allerede anlagte Vei [Montanagade] forpligter Aarhuus Commune sig til at betragte som privat Vei, der ikke skal vedkomme det Offentlige yderligere, end § 44 i Cap. V af Byvedtægten fastsætter, saalænge indtil de Grundeiere, der have Eiendomme, som støde til bemeldte Vei, selv maatte forlange dette Forhold forandret.

5. Anlæg af nye veje og gader

5. De Veie eller Gader, som Nogen af Undertegnede maatte faae isinde i Fremtiden at anlægge over vore Grunde [på dette tidspunkt er der kun anlagt Jægergårdsvejen, Marselisborg Allé, Montanagade og vejen til Skanderborg/Horsens i det område, hvor disse grundejere har deres ejendomme], og som af Byraadet erkjendes at kunne udgjøre passende Dele af et Systeem af Gader eller Veie, forpligte vi os til at anlægge med en Brede af mindst 20 Alen [12,6 m], at lade forsyne med passende Fortoug af mindst 2½ Al.s [1,6 m] Brede, og at lade disse Fortoug forsyne med Brolægning og fortløbende Fliser samt brolagte Rendestene [jf. matr. nr. 3 af en bredde på 1,3 m?] udenfor samme, endelig at lade Kjørebanen behørigt gruse [men ikke stenbrolægning], Alt efterhaanden som Terrainet ved Veien eller Gaden bebygges, samt derhos at forpligte de tilstødende Grundeiere til at vedligeholde paa samme Maade i 10 Aar efter Indlemmelsen, hvorimod Byraadet forpligter sig til i bemeldte 10 Aar ikke at forlange Byvedtægtens Cap. V bragt til Anvendelse paa bemeldte Veie eller Gader, hverken med Hensyn til Brolægning eller Chaussering. Derimod forpligter Communen sig til at paavise, hvorledes Vandafløb [kloaker] fra bemeldte Gader eller Veie kan ordnes og i fornødent Fald at modtage Vandet fra bemeldte Afløb.

Efterhaanden som Terrainet bebygges og efter de Regler, som følges med Hensyn til andre lignende beliggende, bebyggede Terrainer under Byen, lader Aarhuus Commmune de nævnte Veie eller Gader forsyne med Vandledningsrør [drikkevand] og Gasbelysning.

6. Husskat og grundskat

6. Af samtlige paa vore Grunde allerede opførte Bygninger saavelsom af dem, der maatte blive opførte, svares efter Indlemmelsen Huusskat overeensstemmende med § 4 af Vedtægten for den communale Beskatning af de faste Eiendomme i Aarhuus Kjøbstad, ligesom der fra samme Tid af samtlige de nævnte Bygninger, saavelsom af dem, der efterhaanden opføres, med deres Gaardsplads og Have, [(]Handelsgartnerier og Planteskoler af 2.000 Alen2s [1.255 m2] Størrelse eller derover dog ikke herunder henregnede[)], svares Grundskat som henhørende under Classe 1 efter bemeldte Vedtægt § 3.
Samtlige øvrige ikke bebyggede Grunde svare kun Afgift til Communen som henhørende under byens Markjorder (cfr. bemeldte Vedtægts § 5), og Aarhuus Byraad forpligter sig til, at forsaavidt disse Grunde forblive ubebyggede, ikke at bebyrde dem med høiere Afgift end Byens andre Markjorder i Tidsrummet til 1ste Januar 1895 [1. januar 1895], ligesaalidt som at flytte de bebyggede Grunde op i en høiere Classe, end 1ste, inden samme Tid.

7. 50 % rabat på formueskat og lejlighedsskat

7. Udvalget er enigt i, at der tilstaaes de skattepligtige Beboere af de nuværende Bygninger paa det indlemmede Terrain, saavelsom dem, der efter Indlemmelsen bygge paa det omhandlede Terrain, en Modification i Formue- og Leilighedsskat indtil 1ste Januar 1879 [1. januar 1879] saaledes, at de indtil den Tid ikkun udrede Halvdelen af den Procent af Formue- og Leilighedsskatten, hvori Byens øvrige Indvaanere efter deres Indtægter sættes.

8. a. Ingerslevs grundstykker med chokoladefabrik og rebslagerbane indlemmes også

8. a. Specielt reserverer undertegnede Ingerslev sig at forlange, at foruden de 4 Parceller, Matr. Nr. 1 f, 1 o, 1 p og 1 q, der ere betegnede på Matriculskortet og som tilhøre ham, ogsaa et ubetydeligt Terrain Syd for Matr. Nr. 1 p, hvorpaa Kjøbmand Mehl driver en Chokoladefabrik [efterfølgende benævnt matr. nr. 1 ac], og et andet Terrain, Syd for Matr. Nr. 1 q, hvorpaa Rebslager Poulsen har Reberbane med tilhørende Bygninger [efterfølgende benævnt matr. nr. 1ab], begge Terrainer ham tilhørende, ogsaa indlemmes under Aarhuus Commune.

8. b. Kaempffe får dispensation for stråtækkede tage

8. b. Ligeledes reservere vi, Brødrene Kaempffe, os Fritagelse i Løbet af 15 Aar efter Indlemmelsen for at Bygningsloven af 30te December 1858 [30. december 1858] bringes til Anvendelse paa de 2 paa vores Eiendom, Matr. Nr. 2 l [med skel til Jægergårdsvejen] opførte straatækte Bygninger.

8. c. Wulff får dispensation til at bevare petroleumslager

8. c. Endvidere reserverer jeg, Kjøbmand R. Wulff, paa mit Firma, Adler, Wulff og Meyers Vegne, mig, at maatte beholde det Petroleumslager, som nu er opført paa vor Eiendom Matr. Nr. 4 c [matr. nr. 4 c blev ikke indlemmet, der kan være tale om en trykfejl for matr. nr. 4 l med facade til Jægergårdsvejen], og

8. d. Levering af vand til oliefabrikken

8. d. endelig forbeholder jeg R. Wulff paa fornævnte mit Firmas Vegne mig, at maatte faae Vand til Benyttelse fra Aarhuus Byes Vandværk til den under anlæg paa Matr. Nr. 1 æ værende Palmenødoliefabrik [senere hen Aarhus Oliefabrik], endog før Bestemmelse er tagen om Indlemmelsen, til samme Betaling, som i Regulativet for Aarhuus Vandværk er fastsat for Benyttelse af Vand til Næringsbrug [vand til erhvervsbrug] alene og under Forudsætning af, at det ikke tillige benyttes til Huusbrug [drikkevand til husholdningsbrug], hvilket Forbehold dog kun beholder Gyldighed i Tilfælde af, at Indlemmelsen virkelig finder Sted inden Forløbet af 2 Aar fra Dato, ligesom det er en Selvfølge at Bekostningen af Rørledningen er Aarhuus Commune uvedkommende.

Frederiksbjerg pr. Aarhuus, den 3die Mai 1872 [3. maj 1872].

H. P. Ingerslev E. Dalgas Brødrene Kaempffe
Rudolph Wulff S. Madsen
Firma:
Adler, Wulff & Meyer

Kilder:

1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.

2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen

3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959

4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk

5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.

6) www.aarhuswiki.dk

7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961

8) Aarhus Trap Danmark, 1879

9) www.lundskov.dk

10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato


Denne side er sidst opdateret... 26. marts 2014 @ 13:39 af..Torben Aastrup