25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet

Den 25. juli 1872 underskriver Aarhus Byråd og den 30. juli 1872 Viby Sogneråd indstillingen til Indenrigsministeriet om indlemmelse af Frederiksbjerg under Aarhus Købstad

Resumé

På Byrådets møde den 27. juni 1872 besluttede et flertal på 11 medlemmer:

”at Ministeriet vil give Samtykke til og erhverve allerhøieste Sanktion for, at det District af Viby Sogn, Ning Herred, som ligger mellem Byens sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovmarker med Tillæg af 2 Smaaparceller af denne Hovedgaard, men med Udelukkelse af Mtr. Nr. 4b, c, d og e, udsondres af Viby Sogn og indlemmes under Aarhuus Commune, at Udsondringen og Indlemmelsen finder Sted paa de i Overenskomsten med de Vedkommende under 18de og 27de April samt 3die og 9de Mai d.A. [18. april 1872, 27. april 1872, 3. maj 1872, 9. maj 1872] opstillede Betingelser, og at Udsondringen og Indlemmelsen fastsættes til at træde i Kraft fra 1ste Januar 1873 [1. januar 1873].

For Indlemmelsen paa de vedtagne Vilkaar stemte: Buchheister, Funch, Gamst, Hammerich, Koppel, Kraiberg, Mørk, Nors, Preisler, Schmidten og Stovby. Imod den stemte: Baess, Hald, Høegh, Kjær, Schjødt og Spliid. Minoriteten forbeholdt sig at indgive sit Votum til Ledsagelse af Sagen ved dennes Indsendelses til Ministeriet.” 1)

Byrådet underskriver den 25. juli 1872 indstillingen til Indenrigsministeriet, som her følger i sin fulde ordlyd.

Kilde til artiklen

Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet. Journalnummeret er ofte anført efter datoen.

Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).

Redigering af skriftet

Jeg har gengivet teksten med den oprindelige stavemåde herunder navneord med stort bogstav.

Hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.

[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.

Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.

Viby J, den 11. marts 2013 ajourført 21. marts 2014 Torben Aastrup

Matrikelkortet over indlemmelsen udarbejdet i 1874

For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her det matrikelkort, som blev udarbejdet i 1874 over den godkendt indlemmelse af Frederiksbjerg fra Viby Sogn til Aarhus Købstad.

Kort over de indlemmede dele af Viby Sogn, Marselisborg pr. 1. januar 1874
Kort over de indlemmede dele af Viby Sogn, Marselisborg pr. 1. januar 1874

Matrikelkortet over Viby Sogn sidst ajourført 2. februar 1870

Ved at sammenligne de to matrikelkort kan man få en fornemmelse af, hvor hurtig bebyggelsen af Frederiksbjerg fandt sted.

I hjørnet af Viby Sogn mod Aarhus forløber sognegrænsens stort set svarende fra Mølleengen / Aarhus Mølle Sø / Søgade / Stationsvej [Banegårdsgade] og syd om Banegården med de nye udstykninger øst for vejen mod Skanderborg samt den påbegyndte bebyggelse af Marselisborg vest for vejen:

Kort over Viby Sogn, Marselisborg, sidst ajourført 2. februar 1870
Kort over Viby Sogn, Marselisborg, sidst ajourført 2. februar 1870

25. juli 1872 239/1871 Byrådets Indstilling til Indenrigsministeriet om Indlemmelse af Frederiksbjerg i Viby Sogn under Aarhuus Kjøbstad

Byrådet underskriver på mødet den 25. juli 1872 en indstilling til Indenrigsministeriet samt en følgeskrivelse til Stiftamtet om den i mødet den 27. juni 1872 vedtagne indlemmelse af en del af Viby Sogn [Frederiksbjerg] i købstaden.

Ligeledes beder man Biskoppen om at fraskille distriktet i gejstlig henseende fra Viby Sogn og henlægge det under købstaden.

Samtidig anmoder man om, at der i en eventuel bekendtgørelse [stillingsopslag] om vacance [ledig stilling] i Viby Sognekald, som pt. bestyres af en pastor vicarius, må indsættes en bemærkning om, at distriktet skal skilles fra Viby Sogn.

Byrådet er samtidig indforstået med at betale den nuværende pastor vicarius og den nuværende degn [Bjørnbak] i Viby for deres funktionstid [så længe de er ansat i stillingen?] et passende billigt vederlag for det tab i embedsindtægter, som de måtte blive påført ved distriktets adskillelse fra Viby Sogn.

Endelig underskriver man en anmodning til Direktøren for De Jydsk-Fynske Jernbaner om at indhente Ministeriets tilladelse til, at kommunen bygger den i overenskomsten med grundejerne [M. P. Bruun] stillede betingelse om en bro over jernbanen fra Borgmesterembedets lille jordlod, der støder umiddelbart op til jernbanen (en del af matr. nr. 3a) til den overfor liggende jordlod matr. nr. 1b under Jægergården. (Indstillingen med de væsentligste bilag er optaget i forhandlinger i tillægget) [og er ordret gengivet i det efterfølgende].

Endelig anmoder man byrådsmedlemmerne Nors, Baess og Koppel om at forhandle med Borgmesteren om afståelse af to små lodder af matr. nr. 3a [jorden hører under Borgmesterembedet] dels til brug for indlemmelse i byggegrundene på Jensens Have dels til anlæg af en gade i forbindelse med broanlægget over jernbanen [den vestlige del af Banegårdspladsen]. (Se mødet den 12. september 1872).

[Indstillingen lyder således:]

Byens omgivelser og aktuelle muligheder for udvidelse

Allerede i Aarene 1850-52 [1850-1852] begyndte Aarhuus By, som imod Nord er omgivet af forholdsviis høie Bakker, imod Øst af Havet og imod Vest af Mølledammen, at udvide sig stærkt imod Syd, idet dengang det hele Terrain Syd for Fiskergade og imellem Frederiksgaden og Gaden Spanien, blev udlagt og ordnet til Bebyggelse. [Det er tale om området inden for Vejen uden om Byen.]

Dette Terrain er nu for Størstedelen bebygget og der føles paany Trang til Udvidelse [men der er fortsat plads i Jensens Have og Amtmandstoften]. Hertil har bidraget betydeligt, at Jernbanegaarden i 1863 blev anlagt lige paa Byens sydligste Grændse, tæt op til Viby Sogn i Ning Herred, hvor den indtager et meget betydeligt Areal. Der har derfor ikke kunnet undre, at der i de sidste 4 à 5 Aar er bygget en lang Række Huse tæt op til Landeveien til Horsens [Frederiks Allé] i Viby Sogn, og vi have havt det Syn, at en enkelt Mand i sidste Vinter solgte 20 Parceller til Smaahuse ved Jægergaardsvien [Montanagade] mellem Horsens Landevei og Hadsherredsveien [til Odder], Syd for Jernbanen, ligeledes i Viby Sogn. Desuden har Jægergaardens Eier [fabrikant og politiker Mads Pagh Bruun (1809-1884) 6)] allerede tidligere solgt forskjellige Parceller fra sin Eiendom og han vedbliver stadig at sælge saadanne.

Bebyggelsen langs Frederiks Allé giver problemer

Under disse Omstændigheder maatte det paatrænge sig Byraadet, at en ny By var i Opkomst, umiddelbart stødende op til Aarhuus Byes sydligste Grændse, og Ulemperne deraf have vi allerede tildeels følt i de senere Aar med Hensyn til Skatterne, Fattigforsørgelse, Skolegang og Politi derved, at der har været en stadig Frem- og Tilbageflytten mellem Aarhuus og Frederiksbjerg, det Navn som det ny District var blevet tillagt af Viby Sogneraad. Vi maatte befrygte at Forholdene snart i saa Henseende meget vilde forværre sig.

[Byrådet smører lidt tykt på ulemperne. De fleste var reguleret af lovgivningen, men det har selvfølgelig gjort de administrative forhold en del mere besværlige, når folk flyttede frem og tilbage henover kommunegrænsen, ligesom folk selv har haft besvær med at finde ud af konsekvenserne af denne grænse.]

Byrådet forhandler med grundejere på Frederiksbjerg og Viby Sogneråd

Byraadet fandt det derfor rigtigst, i sidste Aars Efteraar [30. november 1871] at nedsætte et Udvalg for gjennem dette at føre Forhandlinger med alle Vedkommende om Indlemmelsen af det omhandlede District under Aarhuus Kjøbstad, og disse Forhandlinger ledede hurtigt til et saa gunstigt Resultat, at Udvalget allerede har kunnet forelægge Byraadet til Approbation de foreløbige Overenskomster, som af det vare sluttede med samtlige Grundeiere mellem Byens sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovmarker, ene med Undtagelse af Matr. Nr. 4b, c, d og e. [4b, 4c, 4d, 4e. Jeg kan kun på matrikelkortet fra 1870 kunnet finde 4b. Måske er denne ejendom efterfølgende udstykket yderligere. Hele 4b blev undtaget fra indlemmelsen]. I sit Møde den 27de Juni d.A. [27. juni 1872] har Byraadet med 11 Stemmer imod 6 approberet disse Overenskomster og dermed Indlemmelsen.

Byens argumenter for at indlemme Frederiksbjerg

Mindretallet i Byraadet har i det Vedlagte begrundet dets fra Fleertallets forskjellige Mening. Fleertallet skal tillade sig at henpege paa, at netop den Eenstemmighed, der har givet sig tilkjende fra deres Side, hvis Indlemmelse under Byen paatænkes, formeentlig bedst godtgjør, at der for Indlemmelsen er særdeles talende Grunde tilstede og stor Trang. Det er den samme overbeviisning, som har ledet Viby Sogneraad til i vedlagte Skrivelser af 14de Mai [14. maj 1872] og 6te Juli d.A. [6. juli 1872] at give sin Samstemning til Indlemmelsen, og vi antage saaledes, at det her vil være ufornødent, nærmere udførligt at begrunde Ønskeligheden af Indlemmelsen. Fra de Indlemmedes Side skulle vi dog henpege paa, at disse ikke blot ville opnaa bedre Politiforhold, kortere Skolegang [fra 3 til Viby skole til 1½ km til Friskolen] for deres Børn og bedre Skoler [!], Gasbelysning og Vandforsyning efterhaanden som Terrainet stærkt bebygges, men navnlig ogsaa Adgang til at faae Prioriteter af Creditinstituter i deres jordløse Huse og Deelagtighed i Byens Næringsforhold – og disse Begunstigelser forklare vistnok tilstrækkeligt den Eenstemmighed, der i saa Henseende har givet sig tilkjende, trods de eventuelt forøgede Skattebyrder.

[De nævnte fordele er rimelig sagligt oplistet. I Viby Sogn var der udnævnt én sognefoged for Frederiksbjerg, i Aarhus var der en politistyrke. Den kortere skolegang samt adgang til flere skoler var faktuelt rigtigt, at skolerne i Aarhus skulle være bedre, er en påstand. Aarhus var foran med gas-, vand- og elforsyning. Ved belåningen tog kreditforeningen hensyn til, hvor nemt det ville være at udleje en ejendom, se mine artikler om belåning af Wilstersgade 10 og 12. Endelig havde man som indbygger i Aarhus lidt bedre forhold ved salg af egne produkter på byens torve, se min artikel: 1941-03-31 Stadsingeniørens Kontor 1869-1941.]

Byrådet søger en indlemmelse godkendt pr. 1. januar 1873

Forinden vi imidlertid gaae over til at fremstille Detaillen af de Overenskomster, som af Byraadet ere afsluttede med Grundeierne af det District, hvis Indlemmelse under Byen attraaes, skulle vi udtale, at det netop har været Bestræbelsen at søge Eenstemmighed tilveiebragt med de Indlemmede, og at vi derfor i flere Retninger have givet efter for disses Fordringer, navnlig med Hensyn til Tidsrummet for Skattemoderation, fordi vi have troet paa denne maade at kunne opnaae, at Regjeringen vilde kunne approbere Foreningen om Indlemmelsen uden at tye til Rigsdagen. Vi have i den Retning ganske vist ikke havt Andet til Veiledning, end de Forhandlinger, som i Rigsdags-Sessionen 1866-67 [1866-1867] forefaldt i Landstinget angaaende Landsbyen Udesundbyes [Udesundby Landdistrikt] Indlemmelse i Kjøbstaden Frederikssund; men disse Forhandlinger have givet os begrundet Haab i saa Henseende, og da vi formeentlig dermed ville opnaae, at faae Indlemmelsen effectueret allerede fra 1ste Januar 1873 [1. januar 1873] eller mindst et Aar tidligere [eller senest 1 år efter?], end det vistnok i modsat Fald vilde være muligt, sætte vi under Omstændighederne megen Priis paa, at Indlemmelsen kan skee ad administrativ Vei.

Beskrivelse af omfanget af indlemmelsen og grundejerne

Det District, der ønskedes indlemmet, udgjør det hele Terrain af Viby Sogn, Ning Herred, som ligger mellem Aarhuus Byes sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel eller Hovmarker. Vi have anseet det for rigtigst at søge hele dette District indlemmet, fordi man paa denne Maade snarest vil undgaae en Gjentagelse af de Forhold, som nu have maattet bevæge os til at søge Byens Grændse udvidet mod Syd, idet en stykkevis Bebyggelse paa Marselisborg Hovedparcel næppe for det Første er at befrygte. [Man regner ikke med, at byudviklingen inden for en rimelig årrække vil bevæge sig ind på Marselisborg jorder svarende til det område, der i dag ligger mellem Ingerslev Boulevard og Marselisborg Gymnasiums bygninger. Godset blev købt i 1896 og efterfølgende indlemmet i Aarhus.] Districtet udgjør efter vedlagte Matr. Kort og Landinspecteur, Kammeraad Honums dermed fulgte Arealberegning paa det Nærmeste 81 Tdr. Land, foruden lidt over 8 Tdr. Land af Møllesøen, der nu om Vinteren staaer under Vand. Den overveiende største Deel af dette Terrain, nemlig 77½ Tdr. Land foruden Møllesøen tilhører 12 Grundeiere, som hver er i Besiddelse af 1 Td. Land eller derover, men deraf tilhører igjen over 1/3 eller 28½ Tdr. Land Jægergaardens Eier, Statsraad M. P. Bruun, som er den største Lodseier i Districtet. De 11 af disse 12 Grundeiere have større eller mindre Parceller tilsalg til Bebyggelse, hvorimod samtlige øvrige Grundeiere i Districtet kun ere Eiere af Parceller, som de enten have bebygget eller kjøbt til Bebyggelse, kun indeholdende Byggeplads med Have- og Gaardsplads.

Kortet viser de matrikulære forhold ved indlemmelsen i 1874:

>>> 1874-00-00 Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus.jpg

Forhandlingprocessen med lodsejerne

Det er disse Forhold, som have motiveret, at det nedsatte Udvalg har forhandlet først med den største Lodseier, Statsraad Bruun, og dernæst med de øvrige større Lodseiere, der igjen have været deelte i Lodseiere paa den vestlige og paa den østlige Side af Horsens Landevei [Frederiks Allé], hvilke 2 Grupper formeentes nærmest at have Interesser tilfælleds, og endelig med samtlige mindre Lodeiere, og dette er atter Grunden til, at de med de Indlemmede trufne Overenskomster indeholdes i følgende 4 Actstykker, som vi tillade os herved at fremlægge, nemlig:

1. Etatsraad M. P. Bruuns Tilbud under 18de April d.A. [18. april 1872] (Bilag C.)

2. Overenskomsten med Lodseierne Vest for Horsens Landevei under 27de April d.A. [27. april 1872] (Bilag D);

3. do. med Lodseierne Øst for Horsens Landevei under 3die Maj d.A. [3. maj 1872] (Bilag E), og [området langs med Jægergårdsvejen]

4. do. med samtlige øvrige, mindre Lodseiere under 9. Mai d.A. [9. maj 1872], der dog for Fleres Vedkommende først senere er tiltraadt og underskreven (Bilag F).

A. Aftaler om overtagelse af eksisterende veje og vedligeholdelse af samme

Med Hensyn til Indholdet af disse Overenskomster skal man tillade sig at bemærke Følgende:

A. De fortiden bestaaende Forbindelsesveie mellem Aarhuus By og det District, der ønskes indlemmet og i selve dette, indskrænke sig til:

1. Hadsherredsveien, lang med Havet [Strandvejen],
2. Landeveien til Skanderborg og Horsens [Frederiks Allé],
3. Forbindelsesveien derfra til Jernbanegaarden, de saakaldte Stationsvei [Banegårdsgade],
4. Jægergaardsveien, der i selve Districtet forbinder Nr. 1 og 2 med hinanden [Jægergårdsgade], og
5. den derfra til Hovedgaarden Marselisborg løbende private Allee [Marselisborg Allé].

[Man glemmer Søgade, Morten Børups Vej og Kalkværksstræde]

Af disse Veie høre de under Nr. 1, 2 og 3 nævnte under Aarhuus Amtsraads Styrelse, og da det for Amtsraadet formeentlig ikke kan gjøre nogen Forandring, hvad enten det omhandlede District henhører under Landet eller Kjøbstaden, antage vi at Forholdet med Hensyn til disse Veie vil blive uforandret. Vi have ikke derom truffet nærmere Aftale med Amtsraadet og de fremlagte Bilag indeholde naturligviis Intet derom, men det forventes,at Amtsraadet vil tilstille Ministeriet dets Erklæring over Sagen, hvorom det er anmodet.

Derimod er Nr. 4, Jægergaardsveien, fortiden en Sognevei i nogenlunde god Stand, og med Hensyn til denne har Aarhuus Commune efter Bilaget Litra E forbundet sig til at vedligeholde den mindst i ligesaa god Stand, som nu, i 10 Aar efter Indlemmelsen, uden Udgift for de tilstødende Grundeiere, hvorimod Byraadet har forbeholdt sig efter Forløbet af bemeldte 10 Aar at afgjøre, om den enten som Vei eller som Gade skal behandles efter Byvedtægtens Cap. V, og hvilke Bidrag til Brolægning m.v., der i saa Fald bør paalægges de tilstødende Grundeiere. Man har desuden approberet den Overenskomst om Bebyggelse ved bemeldte Vei, som var tuffen mellem en Grundeier ved samme og Viby Sogneraad og gjort Reglen for Bebyggelse i Nærheden af Veien anvendelig ogsaa for fremtidigt Byggende.

Marselisborg Allee er fortiden en privat Vei, der hører under Hovedgaarden, men Byraadet har forpligtet sig til strax efter Indlemmelsen at optage det Stykke af den, som falder indenfor Grændsen af det indlemmede District, bestemt efter den yderste Grændse, som offentlig Vei og at vedligeholde den paa samme Maade og under samme Vilkaar, som Jægergaardsveien. Dog har Byraadet forbundet sig til uden Hensyn til fornævnte 10 Aar ikke at forlange Brolægning af Jægergaarsveien og den indlemmede Deel af Marselisborg Allee efter Byvedtægtens Cap. V, forinden de enkelte Lodder paa begge Sider af bemeldte Veie i det Væsentlige ere bebyggede.

Endnu skal nævnes, at en enkelt Eier af en Jordlod, der hører ind under det indlemmede District, Capitain Dalgas, fornylig har anlagt en Vei, der fra Jægergaardsveien fører tvers igjennem endeel af Lodden, men er uden Ende, idet den kun fører op til hans Bolig. Denne Vei har man forpligtet sig til at betragte og behandle som en privat Vei, hvad den i Virkeligheden ogsaa er, saalænge indtil de Grundeiere, han har solgt til i Nærheden af Jægergaardsveien, selv maatte forlange dette Forhold forandret.

[Enrico M. Dalgas flyttede i 1859 til Aarhus, hvor han byggede Villa Montana omtrent i krydset Montanagade/Skt. Pauls Gade. I 1873 hed gaden Dalgasvej, der forbandt villaen med Jægergårdsvejen. Gadenavnet ændret i 1876 til Montanavej og i 1903 til Montanagade 6)]

B. Anlæg af Stationsbroen/Bruunsbro fra Jernbanestationen over banen til Jægergårdsvej

B. Med Hensyn til nye eller fremtidige Forbindelsesveie mellem Aarhuus By og Districtet, da vil det allerede af de Foregaaende fremgaae, at det fortiden ikkun forbindes med Byen ved 2 Veie, een længst mod Øst, Hadsherredsveien, og en anden stærkt imod Vest, Horsens Landevei, medens det af Kortet vil fremgaa, at hele det mellemliggende Terrain er afskaaret fra Byen deels ved Jernbanegaarden og dens Bygninger, deels ved den dybe Indskjæring, hvorigennem Jernbanen, strax efter at have forladt Aarhuus Jernbanestation, føres for at gaae videre saavel imod Nord, som Syd [Banegraven]. Det har været Byraadet og dets Udvalg klart, at dette Forhold ikke kunde bibeholdes, naar man ønskede det omhandlede District virkelig knyttet til Byen og gjort skikket til Bebyggelse af Byens Indvaanere. Man har derfor været enig om, at skal Districtet indlemmes i Byen, saa vil det ogsaa være en uafviselig Nødvendighed at foranstalte tilveiebragt en ny og fyldestgjørende Forbindelsesvei med Districtet, saavidt muligt paa Midten af den Deel af Districtet, som nu afskjæres fra Byen ved Jernbanen, og om Byens Forpligtelse til at anlægge en saadan Forbindelsesvei end findes optaget i den første af de Overenskomster, som afsluttedes af Udvalget, nemlig den med Statsraad Bruun (cfr. Bilag Litra C), saa er det ingenlunde fordi det Gode, derved vil opnaaes, ene eller udelukkende vil komme ham tilgode, men kun fordi der først forhandledes med ham. Foruden Byen og Districtet i Almindelighed, vil det specielt komme Enhver tilgode, som har bygget eller vil bygge paa det omhandlede mellemliggende Terrain, og navnlig have saavel alle de, der have underskrevet Bilag Litra E, som en stor Deel af dem, der have underskrevet Bilaget Litra F, taget Hensyn til det Gode, der allerede var opnaaet ved Bilaget Litra C i Punkt 1.

I dette Punkt har Aarhuus Commune paataget sig at anlægge en Bro over Jernbanen fra den Borgmesterembedet tilhørende lille Jordlod, der støder umiddelbart op til Jernbanen (endeel af Matr. Nr. 3a af Byens Tofter i Ning Herred) til den ligeoverfor liggende, under Jægergaarden hørende Jordlod Matr. Nr. 1b, og at forbinde denne Bro med Gadeanlæg saavel med den under Amtsraadet hørende Vei fra Horsens Landeve til Jernbanestationen (Stationsveien), som paa den anden Side med Forbindelsesveien imellem Horsens Landevei og Hadsherredsveien (Jægergaardsveien), saaledes som nærmere betegnet paa det vedlagte Kort, der dog med Hensyn til Detaillen af Anlægsmaaden ikke har forbindende Kraft før Overenskomst er sluttet med Borgmesteren [Ulrich Christian von Schmidten] [og], Mellenthin, der eier den tilgrændsende Lod Matr. Nr. 1c [skal være 1v for at svare til matrikelkortet], og Jernbanedirecteuren.

Broen bygges bygges saaledes som Aarhuus Byraad nærmere beslutter det, men det er betinget, at Gadeanlægene paa begge Sider skulle gjøres mindst 25 Alen brede [15,7 m], reguleres efter passende gode Stigningsforhold, forsynes med Vandledning fra Aarhuus Vandværk og Gasbelysning fra Gasværket, og at Gadeanlæget paa Jægergaardens Grund skal forsynes med Fortoug efter Byraadets nærmere Bestemmelse og mindst endeel af Kjørebanen med sædvanlige hugne Steen [brosten]. Alt paa Communens Bekostning. Derimod har Jægergaardens Eier [M. P. Bruun] forpligtet sig til at afgive det til Gadens Anlæg over hans Jordlod, Matr. Nr. 1b, fornødne Areal uden Udgift for Communen, ligesom ogsaa til at paalægge dem, til hvem han paa begge Sider af den ommeldte Gade maatte sælge tilstødende Grunde, at udrede en Refusion til Aarhuus Commune for havte Udgifter til Brolægningen over nævnte Jordlod, hvilken Refusion dog ikke maa overstige 6 Rd. pr. løbende Alen [0,63 m] Facade, og udredes ved Skjødets Udstedelse eller senest 1 Aar efterat Handelen er afsluttet, men iøvrigt er det betinget, at der ikke maa paalægges Jægergaardens Erier eller dem, til hvem han maatte sælge, nogen Udgift til Gadeanlæg, Brolægning, Vandafledning [kloak] fra Gaden eller deslige. Endelig har Communen paataget sig at gjøre den ommeldte Bro tilligemed Gadeanlægene færdige til Benyttelse 1 Aar efterat Approbationen er givet paa Indlemmelsen.

Med Hensyn til disse Anlæg skal man endnu bemærke, at det af vedlagte Overslag fra Byens Stadsingenieur [Civilingeniør Poul Breineberg Obel] fremgaaer, at Broen af Granit og Jern, saaledes som vedlagte Skizze udviser, vil kunne bygges for ………. 15.000 Rd.
at Gadeanlæget paa Jægergaardens Grund vil koste ……………….. 3.373 –
Gadeanlæget paa Byens Grund …………………………………………. 853 –
Vand- og Gasledning ……………………………………………………… 1.700 –
og forskjellige Udgifter ……………………………………………………. 574 –
ialt ……………………………………………………………………………. 21.500 Rd.

men heraf vil, efter det Foranførte, Byen kunne vente at faae lidt over 3.000 Rd. refunderet [afgiften på 6 Rd. pr. alen], naar de til Gaden over Jægergaardens Mark stødende Grunde ere solgte. Udgiften er ikke destomindre ikke ubetydelig for Byen, men man troer ikke for stor i Forhold til det, der opnaaes. Det er i alt Fald vist, at denne Udgift vil være uundgaaelig, naar man vil Indlemmelsen, og der er al Sandsynlighed for, at om ikke denne Udgift, saa vil andre Udgifter stige betydeligt, hvis Indlemmelsen udskydes til et Tidspunkt, paa hvilket det omhandlede District endnu er blevet stærkere bebygget, end fortiden.

Man har tilskrevet Jernbanens Directeur om at erhverve Samtykke til, at den omhandlede Bro bygges over Jernbanen, men endnu ikke erholdt dette Samtykke. Da imidlertid Jernbanens Directeur mundtlig har udtalt, at der fra Jernbanens Side ikke vil blive lagt Hindring iveien for Broens Bygning, har man ikke troet det fornødent at afvente bemeldte Samtykke, men bedet ham sende sin Erklæring i Sagen directe til Ministeriet. Med Borgmesteren [Ulrich Christian von Schmidten] og Mellenthin tvivler man ikke paa, at ville kunne komme tilrette paa billige Vilkaar, og Sagen er for disses Vedkommende en Ubetydelighed.

C. Kommuens krav til nye og eksisterende veje og gader på Frederiksbjerg

C. Med Hensyn til Veie eller Gader i selve Districtet, som nogen af de større Lodseiere maatte saae ifinde at anlægge over deres Grunde, er det i Bilagene Litra C, D, og E fastsat, at Byraadet skal erkjende, at de kunne udgjøre passende Dele af et System af Gader eller Veie, hvorhos Grundeiernen have forpligtet sig til at anlægge dem med en Brede af mindst 20 Alen [12,6 m], at lade dem forsyne med passende Fortoug af mindst 2½ Alens Brede [1,6 m] og lade disse Fortoug forsyne med Brolægning og fortløbende Fliser, samt brolagte Rendestene udenfor samme, endeligt at lade Kjørebanerne behørigt gruse, Alt efterhaanden som Terrainet ved Veien eller Gaden bebygges, samt derhos at de tilhørende Grundeiere til at vedligholde dem paa samme Maade i 10 Aar efter Indlemmelsen, hvorimod Byraadet har forpligtet sig til i bemeldte 10 Aar ikke at forlange Byvedtægtens Cap. V bragt til Anvendelse paa bemeldte Veie eller Gader hverken med Hensyn til Brolægning eller Chaussering. Derimod har Communen forpligtet sig til at paavise, hvorledes Vandafløb [kloak] fra bemeldte Gader eller Veie kan ordnes og i fornødent Fald at modtage Vandet fra Afløbene [”kloakvandet” bliver senere hen ledt via grøfter til engen ved Møllesøen]. Allerede anlagte Veie eller Gader skulle dog ikke kunne forlanges fortsatte med større Brede, end de nu have. Endelig er det bestemt, at efterhaanden som Terrainet bebygges og efter de Regler, som følges med Hensyn til andre lignende beliggende, bebyggede Terrainer under Byen, skal Aarhuus Commune lade de nævnte Veie eller Gader forsyne med Vandledningsrør og Gasbelysning.

Forsaavidt det foran er anført, at allerede anlagte Veie eller Gader ikke skulle kunne forlanges forsatte med større Brede [bredde], end de nu have, da har dette ene Hensyn til, at der Vest for Broen over Horsens Landevei [Frederiksbroen og Frederiks Allé] tæt op til Jernbane-Indskjæringen [Banegraven] over Matr. Nr. 6y er paabegyndt en Bebyggelse langs en noget smallere Vei uden Ende [Morten Børups Gade], men Jægergaardens Eier [Bruun] har paa den modsatte Side af Landeveien til Hensigt at udlægge en lignende, dog 15 Al. bred [9,4 m] Vei, paa Matr. Nr. 1u [Kriegersvej]. Da der ikke kan bygges paa den modsatte Side af disse Veie [på grund af Banegraven] er det naturligt, at de kun udlægges med mindre Brede.

Det er aldeles i Overensstemmlese med de Tilsagn, som efter det Foranførte er givet de større Lodseierer, naar der i OVerenskomsten med de mindre Lodseiere (cfr. Bilag Litra F) er optaget en Bestemmelse om, at Aarhuus Byraad forpligte sig til indtil 1ste Januar 1879 [1. januar 1879] ikke af disse Grundeiere, forsaavidt de have Bygninger, som støde op til offentlig Veie, at forlange større Byrder eller Paalæg me dHensyn til Brælægning af Forouge eller Veie, end der nu paahviler dem efter Sundhedsvedtægten for Frederiksbjerg i Viby Sogn af 3die Mai 1870 [3. maj 1870], approberet af Justitsministeriet under 21de f.M. [skal være 21. maj 1870], dens § 3 og 4, hvorimod Byraadet har givet disse Grundeiere samme Tilsagn, som de større, med Hensyn til Forsyning med Vandledningsrør og Gasbelysning.

D. Hus- og grundskatterne, kongelige skatter, bygningsafgift , forsikringer og Bygningsloven for på de indlemmede ejendomme

D. Skatterne paa Eiendomme i det District, som ønskes indlemmet, ere for Alles Vedkommende bestemte paa eensartet Maade i samtlige Overenskomster. Det hedder derom, at de Indlemmede forpligte sig til af samtlige paa deres Grunde allerede opførte Bygninger, saavelsom af dem, som derpaa maatte blive opførte, efter Indlemmelsen at svare Huusskat [ejendomsskat] overensstemmende med § 4 af Vedtægten for den communale Beskatning af de faste Eiendomme i Aarhuus Kjøbstab, ligesom fra samme Tid af samtlige de nævnte Bygninger, saavelsom af dem, der efterhaanden opføres, med deres Gaardsplads og Haver, at svare Grundskat som henhørende under Klasse 1 efter bemeldte Vedtægts § 3, og Aarhuus Byraad forpligter sig til, ikke at flytte disse bebyggede Grunde op i en høiere Klasse end 1ste inden 1ste Januar 1895 [1. januar 1895]. Ligesom det imidlertid har været nødvendigt paa Grund af de bestaaende Forhold i nogle af Overenskomsterne at give Udtrykket ”Haver” en nærmere Begrænsning, saaledes at Handelsgartnerier og Planteskoler, naar disse er af over 2.000 Alens [788 m2] Størrelse, ikke derunder skulle indbefattes, saaledes er det endvidere med Hensyn til disse og øvrige ikke bebyggede Grunde i Districtet fastsat, at deraf kun skal svares Afgift til Communen som henhørende under Byens Markjorder (cfr. Skattevedtægtens § 5), og Byraadet har endvidere forpligtet sig til, forsaavidt disse Grunde forblive ubebyggede, ikke at bebyrde dem med høiere Afgift, end Byens andre Markjorder, i Tidsrummet til 1ste Januar 1895 [1. januar 1895].

De Afgifter, der saaledes ville tilfalde Aarhuus Commune, ville foreløbig ikke blive store. Samtlige de i Districtet medio Juli d.A. [15. juli 1872] opførte Bygninger vare da forsikrede for 172.789 Rd., og den Huusskat, som derefter vil være at beregne Communen til Indtægt udgjør kun c. [ca.] 180 Rd. [0,1%]. Endnu mindre bliver Grundskatten. Hele Districtets Hartkorn udgjør 9 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. 2 3/4 Alb. [9 tønder hartkorn, 7 skæpper, 2 fjerdingkar, 2 3/4 album]. Hvormeget der for tiden er bebygget og efter Skattevedtægten skal svare 60 Rd. pr. Td. Hartkorn, lader sig ikke opgive, men det vil neppe overskride nogle Skjepper, og da Resten kun kommer til at bære 2 Rd. pr. Td. Hartkorn [skatten på markjorderne?] vil denne Afgift neppe indbringe mere end 30 à 40 Rd. Men saavel Huusskatten, som Grundskatten kunne forventes at ville stige ikke ubetydeligt efterhaanden som Bebyggelse finder Sted, og det er langtfra, at Aarhuus Commune har troet at skulle vinde nogen øieblikkelig Fordeel af Indlemmelsen; man har troet at gavne Communen for en Fremtid, hvis Nærhed eller Fjernhed netop vil beroe paa, hvor hurtigt Districtet bliver bebygget, og man har anseet det for rigtigt, i Haab om at Fremtiden skal bringe Erstatning, at lade Nutiden bære de af Indlemmelsen følgende uundgaaelige Byrder. Det vil iøvrigt sees, at Districtets Grundbesiddere samtlige ere indgaaede paa i denne Retning at bære lige Afgifter med Byens Indvaanere [Købstadsborgerne før indlemmelsen] efter Byens nye Skattevedtægt, og det bør bemærkes, at man efter denne ikke vilde kunne behandle de nævnte Grundbesiddere anderledes end som gjort. Hvad navnlig angaar den Forpligtelse, Byraadet har paadraget Communen, til ikke inden 1ste Januar 1895 [1. januar 1895] at sætte de bebyggede Grunde med Hensyn til Grundskat op i en høiere Klasse end 1ste, bør det bemærkes, at Skattevedtægten efter Loven af 11te Februar 1863 [11. februar 1863] § 15 skal revideres inden Udgangen af Aaret 1874, til hvilken Tid neppe væsentlig Forandring kan ventes i de nu i Districtet bestaaende Forhold, men at den derefter først kan revideres om 20 Aar, altsaa til 1ste Januar 1895 [1. januar 1895], og den givne Indrømmelse er altsaa en ligefrem Følge af hiin Lovbestemmelse.

Det bemærkes, at der i Overenskomsterne aldeles ikke er optaget nogen Bemærkning eller Bestemmelse om de Kongelige Skatter [statsskat], hvori formeentlig ligger en tilstrækkelig Erkjendelse fra de Indlemmedes Side af, at de efter Indlemmelsen ere rede til at bære disse Skatter efter de Regler, som gjælde for Kjøbstæderne. Dette vil ogsaa gjælde navnlig for Bygningsafgiftens Vedkommende, i hvilken Henseende bemærkes, at samtlige Bygninger i Districtet paa en enkelt ubetydelig Undtagelse nær ere ansatte til at svare Bygningsafgift. Det Samme gjæder naturligviis ogsaa med Hensyn til Brandforsikringen. Det maa antages som en Selvfølge, at Districtet efter Indlemmelsen vil overgaae til Kjøbstadens Brandforsikkringsdistrict og blive behandlet efter de for Kjøbstæderne i saa Henseende gjældende Regler.

En naturlig Følge af Indlemmelsen vil det ogsaa være, at Bygningsloven for Kjøbstæderne af 30te Decbr. 1857 [30. december1857] bliver gjort gjældende for Districtet, men i saa Henseende har Byraadet troet at burde gjøre to Undtagelser. Det er i Overenskomsten med Jægergaardens Eier [M. P. Bruun] i Post V indrømmet at han i Løbet af 15 Aar efter Indlemmelsen for selve Jægergaardens Bygninger fritages for at være Bygningslovens Bestemmelser underkastet, navnlig begrundet paa, at der paa Jægergaardens Bygninger endnu findes nogle straatækte Bygninger, og da det Samme er Tilfældet med Hensyn til 2 Bygninger, som findes paa Matr. Nr. 2e, tilhørende Brødrene Kaempffe [mindre parcel syd for Jægergårdsvejen], er der i Overenskomsten under Litra E Post 8 b indrømmet dem en lignende Fritagelse. [Bygningsloven indeholdt formodentlig en bestemmelse om, at tagene grundet brandfaren i købstæderne skulle være forsynet med tegl. Dette betød bl.a., at man skulle søge Byrådet om dispensation til at tække med tagpap, da det blev almindeligt i 1900-tallet. Kilde: mine undersøgelser omkring Wilstersgade 10 og 12]. Man har troet, at Ministeriet har kunnet og villet approbere disse enkelte Undtagelser uden at behøve at tye til Rigsdagen, saa meget mere som de omhandlede Bygninger ligge meget isolerede [det gjaldt dog kun Jægergården].

E. Nedslag på skat af formue og lejlighed

E. Hvad angaaer Skat paa Formue og Leilighed angaaer da vil det ligeledes findes optaget i alle Overenskomster, at der skal tilstaaes saavel de skattepligtige Beboere af de nuværende Bygninger paa det indlemmede Terrain, som dem, der efter Indlemmelsen bygge paa dette Terrain, en Moderation [nedslag] i saa Henseende, saaledes at de ikkun udrede Halvdelen af den Procent af Skatten, hvori Byens øvrige Indvaanere efter deres Indtægter sættes, men Begrændsningen af det Tidsrum, for hvilket denne Skattemoderation skal gjælde, er ikke bleven eens for Alle, idet de større Grundeiere, med hvilke man først forhandlede, fandtes villige til i begge i begge Henseender at sætte Tidsgrænsen til 1ste Januar 1879 [1. januar 1879!], medens man ligeoverfor de mindre Grundeiere (cfr. Bilag Litra F) saae sig nødsaget til at udskyde Grændsen til 1ste Januar 1883 [1. januar 1883] (10 Aar) for de nuværende Grundeieres og deres Leieres Vedkommende, og kun for Nybyggere opnaaede at faae førstnævnte Tidsgrændse [1. januar 1879] fastsat. Det erkjendes at kunen frembyde practiske Vanskeligheder at paasee disse Bestemmelsers nøie Overholdelse, men her er netop et af de Punkter, paa hvilke Størstedelen af de Indlemmede have sat størst Priis.
[En af de vigtigste grunde for de Frederiksborgerne til acceptere en indlemmelse i Aarhus er rabatten på skatten af fast ejendom og indtægter. Pudsigt er det at opleve med vore dages syn på at betale skat, så har de bedst stillede borgere på Frederiksbjerg større forståelse for at betale skat end den økonomisk ringere stillede.]

Iflg. Folketællingen i 1870 var der i Districtet 106 Familier, udgjørende 458 Personer, deraf 218 Mandfolk og 240 Kvinder. De udrede fortiden i Formue- og Leilighedsskat til Viby Commune 535 Rd. 48 Sk., og det tør vel antages, at de efter det Vedtagne ville komme til at udrede omtrent samme Beløb til Aarhuus Commune. [Så beskatningen er ca. dobbelt så høj i Aarhus, heraf kravet om nedslag i skatten.] Men det bør vel bemærkes, at Befolkningen er i hurtig Tilvæxt, og at, om Aarhuus Commune end først efter Forløbet af flere Aar vil faae fuldt Skattebidrag af dens nye Indvaanere, vil der, efter hvad der iøvrigt er vedtaget, heller ikke paaligge Communen Forpligtelse til, at foruden Broen over Jernbanen [Bruunsbro] og de dermed i Forbindelse staaaende Gadeanlæg, at gjøre Opoffrelser for Veianlæg, Brolægning m.m., forinden Cap. V af Byvedtægten kommer til fuld Gyldighed. [Det kan godt være, at vi giver et nedslag i skatten de første år, men når udgifterne til områdets drift for alvor sætter ind, så skal de indlemmede også betale efter gældende regler].

Særlig bør det bemærkes, at Jægergaardens Eier, Statsraad Bruun, har efter Ønske faaet det Beløb, han skal svare i Formue- og Leilighedsskat, for sin Besiddelsestid fastsat til et saadant Beløb, hvormed Aarhuus Commune for hans Vedkommende maa ansees fuldt fyldesgjort. [Til beroligelse for alle andre, så kommer Bruun til at svare skat i et for byen tilfredsstillende omfang. Man springer let og elegant over, at Bruun med opfyldelsen af kravet om anlæg af Bruunsbro får en værdistigning på hans jord langs jernbanen.]

De afsluttede Overenskomster indeholde endnu nogle enkelte Punkter, hvorpaa man skal tillade sig at henlede Opmærksomheden:

Lejlighedsskat

Om begrebet lejlighedsskat fortæller Ordbog over det danske Sprog på http://ordnet.dk 15. marts 2013:

” i forb. formue og lejlighed, (jur., emb.) om en persons hele økonomiske stilling med hensyntagen til saavel indtægtens og formuens størrelse som de omstændigheder, der influerer paa skatteevnen (familiens størrelse, sygdom osv.) (jf. Lejlighedsskat)”.

[Som jeg oversætter til en form for skat af familiens indtægt, hvor der tages hensyn til forhold, der belaster evnen til at betale skatten.]

F. Godsejer Ingerslevs ønsker til indlemmelsen

F. Eieren af Marselisborg, Godseier Ingerslev, [Hans Peter] har ønsket, at foruden de 4 Parceller, Matr. nr. 1f, 1o, 1p og 1q, der ere betegnede på Matrikulkortet og som tilhøre ham, endvidere et ubetydeligt Terrain Syd for Matr. Nr. 1p, hvorpaa drives en Chocoladefabrik, og et andet Terrain Syd for Matr. Nr. 1q, hvorpaa er en Reberbane med tilhørende Bygninger, begge Terrainer ham tilhørende, skulle indgaae under Indlemmelsen i Aarhuus Commune. Disse 2 Smaaparceller ere endnu ikke udstykkede fra Hovedgaarden, men han har lovet i saa henseende snarest at foranstalte det Fornødne (cfr. vedlagte Skrivelse af 6te Juli d.A. [6. juli 1872] Aarhuus Commune kan naturligviis ikke have Noget imod, at disse Parceller, der i Virkeligheden i lang Tid have været adskilte fra Hovedgaarden og støde tæt op til det øvrige indlemmede Areal, medtages under Indlemmelsen. Der vil derved bevirkes et ubetydeligt Tillæg til det foranførte Hartkorn, der indgaaer under Byen.

G. Slagter Wetzlar afviser at indlemme sin ejendom matr. nr. 4b (og de heraf udstykkede matr. nr. 4c, matr. nr. 4d og matr. nr. 4e)

G. Mindre behageligt har det derimod været, at man ikke har kunnet bevæge Eieren af Matr. Nr. 4b, en Slagter Wetzlar, til at give Samtykke til Indlemmelsen af denne hans Jordlod, der, som Kortet udviser, støder op til Horsens Landevei imod Vest, men iøvrigt ligger paa den yderste Grændse af det Terrain, som ønskedes indlemmet. Han har allerede solgt 3 Parceller af denne Lod, nemlig Matr. Nr. 4c til Kjøbmand R. Wulff af Firmaet Adler, Wulff & Meyer, Matr. Nr. 4d til Grosserer Jørgen Jensen i Kjøbenhavn og Matr. Nr. 4e til Grosserer Tøger From sammesteds, og disse 3 have hver for sig opført i Jorden nedgravede Petroleumslagere paa deres Eiendomme. Slagter Wetzlar frygter nu for, at han, der ved de allerede passerede Salg har gjort Lodden uskikket til almindelig Bebyggelse, ved at lade Lodden indlemme under Byen skulde paadrage sig Forpligtelser, der kunde bevirke, at han ikke kunde sælge Resten af Lodden i lignende Øiemeed, som det allerede Solgte. Det har naturligviis for Hovedsagen, Byens Udvidelse mod Syd, ingen Betydning om denne Lod kommer med ind under Indlemmelse eller ikke, og Byraadet har derfor ogsaa taget Bestemmelse om, at ville andrage om Loddens Indlemmelse i Forening med det øvrige Terrain under Forudsætning af, at Eierne ville indgaae paa de samme Betingelser, som de andre lignende stillede Grundeiere (cfr. Bilag Litra E), men at man i andet Fald maa andrage paa, at Grændsen for det District, som ønskes indlemmet, træffes med Udelukkelse af den omhandlede Jordlod (Matr. Nr. 4b, c, d og e). Hr Wetzlar har nu afgivet endelig Erklæring om, ikke at ønske Indlemmelsen af bemeldte Lod, og Følgen heraf maa være, at ogsaa de øvrige Medeiere maa blive udenfor Indlemmelsen. Naar altsaa denne Lod, der med de derfra solgte Parceller udgjør 7 7550/14000 Tdr. Land, ikke bliver medinddraget under Indlemmelsen, vil der i det foranførte Hartkorn afgaae ” [7?] Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. og 1 3/4 Alb. [7 tønder 7 skæpper 3 fjerdingkar 1 3/4 album], og den Reservation, som af Kjøbmand R. Wulff er gjort paa hans Firmaes Vegne, om at maatte beholde det Petroleumslager [hvis de blev indlemmet], der nu er opført paa Matr. Nr. 4c (cfr. [conferer] Bilag Litra E Post 8 c), bortfalder.

For at forebygge Utydelighed eller Forvexling bemærkes, at Slagter Wetzlar forunden foranførte Lod eier en anden, Matr. Nr. 1s, ved den nordligste Grændse af det District, som ønskes indlemmet, ogsaa tæt Øst for Horsens Landevei [hjørnet af Stationsvejen og Landevejen], og at han for dette Matr. Nr.’s Vedkommende har forpligtet sig ligesom de mindre Grundeiere (cfr. Bilaget til Bilag Litra F).

H. Firmaet Adler, Wulff & Meyers Palmekærne-Oliefabrik (Aarhus Oliefabrik)

H. Ogsaa Firmaet Adler, Wulff & Meyer eier, foruden foranførte Petroleumslager, en anden Jordlod, Matr. nr. 1æ, tidligere endeel af Jægergaardens Mark, paa hvilken de i den senere Tid have opført en stor Palmekjerne-Oliefabrik [senere hen kaldet Aarhus Oliefabrik]. For at imødekomme D’hrr. har Byraadet ifølge Bilag Litra E Post 8d indrømmet dem, at maatte faae Vand fra Byens Vandværk til Fabriken, endog før Bestemmelse er tagen om Indlemmelsen, til samme Betaling, som i Regulativet for Vandværket er fastsat for Benyttelse af Vand til Næringsbrug alene [lavere takst for erhvervslivet] og under Forudsætning af, at det ikke tillige benyttes til Huusbrug [højere takst for husholdningsforbrug], hvilken Indrømmelse dog kun beholder Gyldighed i Tilfælde af, at Indlemmelsen virkelig finder Sted inden Forløbet af 2 Aar fra 3die Maj d.A. [3. maj 1872], ligesom det er en Selvfølge, at Bekostningen af Rørledningen er Aarhuus Commune uvedkommende.

I. Jægergården er i 15 år fritaget for Sundhedsvedtægten og Byvedtægtens kap. V for Aarhus

I. Endelig har man ligeoverfor Jægergaardens Eier [M. P. Bruun] gjort den Indrømmelse (cfr. Bilag Litra C Post 5), at han i 15 Aar efter Indlemmelsen, foruden at være fritagen for at være Bygningsloven undergiven (cfr. foran), endvidere for Jægergaardens Grund og Have i samme Tidsrum skal være fritagen for at være undergiven Bestemmelserne i Byens Sundhedsvedtægt samt i Byvedtægtens Cap. V. Disse sidste ville alligevel vanskelig kunne komme til Anvendelse paa Jægergaarden efter dens Beliggenhed, forsaavidt Brolægning m.v. angaaer, og forsaavidt Reenholdelse, saavelsom Byens Sundhedsvedtægt i det Hele angaaer, saa bør det bemærkes, at Jægergaarden allerede er undergivet Bestemmelserne i de af Justitsministeriet approberede ”Sundhedsvedtægter for Frederiksbjerg i Viby Sogn”, og at det altsaa kun er de strengere Bestemmelser i Byens Reglementer han unddrager sig. Man har derfor antaget, at der ikke vilde være Noget til Hinder for, at Ministeriet approberede disse Fritagelser.

Viby Sogneråds betingelser for at afgive Frederiksbjerg til Aarhus Kommune

Byens Udvidelse med den omhandlede Deel af Viby Sogn forudsætter natruligviis denne Deels Udsondring af bemeldte Sogn. Det har derfor været i sin Orden, at det af Byraadet nedsatte Udvalg [nedsat 30. november 1871] til at føre Forhandlinger med de ovenfor omhandlede Grundbesiddere, med hvem de nævnte Overenskomster ere trufne, tillige strax traadte i Forhandling med Viby Sogneraad angaaende Udsondringen og Indlemmelsen. Sogneraadet erklærede sig strax i Princippet enig i, at Indlemmelsen tilstræbtes, og det har nu senere i vedlagte 2 Skrivelser af 14de Mai [14. maj 1872] og 6te Juli d.A. [6. juli 1872] udtalt sig om de Betingelser, paa hvilke det giver Samtykke til Udsondringen og Indlemmelsen. Disse Betingelser ere følgende:

1. betingelse: Viby Kommune beholder sine ejendomme, aktiver og passiver

1. Alle Viby Commune tilhørende Eiendomme, Activer og Passiver blive Aarhuus By og det District, der indlemmes i samme uvedkommende, saa at ingen almindelig Afregning foretages imellem Communerne i Anledning af Udsondringer fra Viby og Indlemmelsen i Aarhuus.

2. betingelse: Aarhus indgår istf. Viby i gældende aftaler, eks. spildevandsledning

2. Overenskomster vedrørende Districtet eller enkelte Dele af dette, trufne mellem Viby Sogneraad og andre Myndigheder eller private Lodseiere (f.Ex. angaaende Veie og Vandafledning [kloak]) overgaae med de dertil knyttede Rettigheder og Forpligtelser til Aarhuus Commune. Specielt bemærkes, at et Mellemværende (oprindelig omtrent 350 Rd.) med nogle Lodseiere angaaende Anlæget af en Spildevandsledning, hvortil Viby Commune forskudsviis har udredet Betalingen, overtages af Aarhuus ved Indlemmelsen med contant Afgjørelse af Viby Communes Fordring [Aarhus skal godtgøre Viby beløbet].
[Sagen om udlæg til spildevandsledning er behandlet af Sognerådet den 2. december1870 og 6. januar 1871]

3. betingelse: Personer under offentlig omsorg

3. Personer, der ved Ophold i Districtet [på Frederiksbjerg] have begyndt at erhverve Forsørgelsesret i Viby [før indlemmelsen], blive ved forsat Ophold [på Frederiksbjerg] forsørgelsesberettigede i Aarhuus, til den Tid de, naar ingen Forandring med Districtet i communal Henseende var skeet, vilde have været forsørgelsesberettigede i Viby. Personer, der have eller have havt Ophold i Districtet, og før eller samtidig med Indlemmelsen flytte til Viby, fortsætte der Erhvervelsen af den begyndte Ret til at blive forsørgelsesberettigede i Viby.

[Den knudrede formulering tyder på, at man henter teksten ad steds fra eks. fra loven om offentlig forsørgelse. Forsørgelse af sognet fattige har gennem tiderne været et ideligt stridsemne sognerødder imellem].

4. betingelse: Børn født efter 1. januar 1868 er forsørgelsesberettigede af Aarhus

4. Børn, fødte i Districtet siden 1ste Januar 1868 [1. januar 1868], blive forsørgelsesberettigede i Aarhuus som Fødested. En fortegnelse over disse Børn, udskreven af Viby Kirkebog, overleveres Aarhuus. Denne Fortegnelse lægges til Grund for fremtidige Afgjørelser angaaende Forsørgelsesretten, saa at Personer, der ikke findes paa den, men dog beviislig maatte være fødte i Districtet i det nævnte Tidsrum, blive forsørgelsesberettigede i Viby.

5. betingelse: Aarhus overtager personalet

5. Godtgjørelser, som mulig maatte tilkomme Embeds- og Bestillingsmænd eller Andre i Anledning af Districtets Udsondring fra Viby og Indlemmelse i Aarhuus, bliver Viby Commune uvedkommende, og alle Forpligtelser i den Retning overtages af Aarhuus.

[De ved Viby Kommune ansatte eller honorerede medarbejdere alene beskæftiget på Frederiksbjerg eks. brandfolk og sognefoged overgår til ansættelse i Aarhus Kommune.]

Aarhus Byråds bemærkninger til Viby Sogneråds betingelser

Aarhuus Byraad har ikke havt Betænkelighed ved at indgaae paa disse Betingelser. Om det en synes noget meget, at det i Punkt 4 er forlangt, at Aarhuus Commune skal overtage Forsørgelsesforpligtelsen for alle Børn, der i Districtet er fødte efter 1ste Januar 1868 [1. januar 1868], saa bør det erindres, at det navnlig er siden den Tid, at Districtets Bebyggelse saa stærkt er tiltagen, og at Indvandringen navnlig er foretagen fra Aarhuus. Listen over de omhandlede Børn vedlægges i Afskrift.

Endelig har Sogneraadet i sin sidste Skrivelse af 6te Juli d.A. [6. juli 1872] henpeget paa Nødvendigheden af, at Udsondringen og Indlemmelsen træder i Kraft samtidig med et nyt Regnskabsaars Begyndelse, en Bemærkning, hvori Byraadet, som foran anført, er fuldkommen enig.

Aarhus Byråds øvrige bemærkninger omkring politimæssig, gejstlig og skolemæssig betjening

Efter denne Gjengivelse af, hvad der med Hensyn til Indlemmelse er passeret, skal Byraadet endnu engang tillade sig at fremhæve, at man meget godt indseer, at denne allerede i den nærmeste Tid vil paadrage Communen Udgifter i flere Retninger, som ikke kunne ventes erstattede før i en fjernere Fremtid. Man har allerede gjentagende fremdraget Bekostningen ved den projecterede Bro over Jernbanen med dertil hørende Gadeanlæg, man skal endnu fremhæve Følgende:

Forøgelse af politistyrken

Da Districtet ønskes indlemmet saavel i civil som geistlig Henseende vil det være en Følge, at den herværende Politistyrke maa forøges; Politimesteren har formeent med 1 Politibetjent og 2 Patrouillebetjente. Den aarlig Udgift herved vilde beløbe sig til henimod 1.000 Rd.

Udvidelse af skolerne

Fortiden betaler Viby Sogn til Aarhuus for Børn, der ere givne Adgang til de herværende Borgerskoler [især Aarhus Friskole], 100 à 150 Rd. aarlig. Størstedelen af dette BEløb, der betales for Børn fra det heromhandlede District, vil bortfalde efter Indlemmelsen. Med Tiden vil det rimeligviis bliver nødvendigt at bygge et nye Skolelocale i denne Deel af Byen.

Den sociale forsorg

Ogsaa Fattigbyrden vil sandsynligviis stige, dog er det at forudsee, at dette mindre vil blive Tilfældet i en nærmere, end i en fjernere Fremtid.

[Dette må bero på den fattighjælp som pt. udbetales af Viby Sogn, og som taget de mange arbejdspladser fra banen i betragtning formodentlig er beskeden.]

Udgifter til veje, vandforsyning og gasbelysning

Udgiften til Veienes Forbedring vil, forsaavidt den kommer til at paaligge Aarhuus Commune, efter det Foranførte blive udskudt til den Tid, da Bidragene fra Districtet kan ventes at ville indkomme rigeligere, end i den nærmeste Fremtid [man regner med, at vedligeholdelsen af eksisterende veje vil være beskeden i en kortere årrække. Anlæg af nye veje skal betales af grundejerne], men derimod vil det blive nødvendigt strax efter Indlemmelsen at forsyne den stærkt bebyggede Deel af Districtet med Vandledningsrør og Gasbelysning. Foruden Jernbanebroen med Gaderne paa begge Sider [Bruunsbro og Bruunsgade], har man saaledes tænkt sig at forsyne Stationsveien [Banegårdsgade] og Strækningen fra Byens nuværende sydlige Grændse ned ad Horsens Landevei til lidt forbi den allerede existerende Bro paa denne Vei over Jernbanen [fra Frederiksgade til syd for Frederiksbroen] med disse Goder.

Dækning af tabt indkomst for herredsfogeden

Endelig vil der blive Spørgsmål om at skadesløsholde Herredsfogeden i Ning Herred, samt Præsten og Degnen i Viby for de Tab af Indtægter, de lide ved Indlemmelsen [de pågældende må åbenbart være aflønnet efter antal borgere i deres distrikt]. Man har tilskrevet Førstnævnte i den Anledning og fra ham modtaget den vedlagte Erklæring af 17de ds. [17. juli 1872]. Byraadet kan ganske henstille, hvilket af de i hans Skrivelse opstillede Alternativer, der ønskes valgt for den Tid, den nuværende Herredsfoged beklæder sit Embede, men maa under alle Omstændigheder ønske, at den hele civile Forvaltning og Retspleie overgaaer til Byens Embedsmænd, naar han fratræder sit Embede. [betyder det, at herredsfogeden fortsætter med sit arbejde og honorering for Frederiksbjerg indtil hans fratrædelse?] Iøvrigt vil det af Skrivelsen formeentlig fremgaae, at dette Punkt kan ordnes paa tilfredstillende Maade uden Udgift for Byens Kasse. –

Dækning af tabt indkomst for præst og degn i Viby Sogn indtil udskillelsen af Frederiksbjerg

Hvad Udsondringen af det omhandlede District i geistlig Retning fra Viby Sognekald angaaer, da har man derom tilskrevet Biskoppen, med Anmodning om at han ligeoverfor Kirke- og Undervisningsministeriet vil erklære sig deels over Sagen i Almindelighed, deels specielt angaaende hvorledes der bør forholdes i den omhandlede Retning med Hensyn til Præsten og Degnen. Det er saa heldigt, at Viby Sognekald fortiden bestrides af en pastor vicarius og at Kaldet, der fortiden bestaaer af Viby og Thiset Sogne, snart skal deles. Man har derfor anmodet om at Leiligheden maa blive iagttaget til at udsondre det omhandlede District fra Viby og indlemme det under Aarhuus, og, forsaavidt denne Foranstaltning træffes senere end Indlemmelsen af hele Disrictet under Aarhuus Commune, tilbudt at skadesløsholde den nuværende Præst for hans Functionstid. Ligeledes har man tilbudt at erstatte den nuværende Degn i Viby, hvad han maatte tabe i Indtægt i den resterende Tid af hans Functionstid efter et rimeligt Gjennemsnit af hans havte Indtægter fra det omhandlede District.

Byrådets indstilling til Indenrigsministeriet

Ifølge alt Foranførte skal Byraadet herved tillade sig at andrage paa:

at Ministeriet vil give Samtykke til og erhverve allerhøieste Sanction for, at det District af Viby Sogn, Ning Herred, som ligger mellem Byens sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovmarker, med Tillæg af 2 Smaaparceller af denne Hovedgaard, men med Udelukkelse af Matr. Nr. 4b, c, d og e, udsondres af Viby Sogn og indlemmes under Aarhuus Commune,

at Udsondringen og Indlemmelsen finder Sted paa de i Overenskomsterne med de Vedkommende under 18de og 27de April [18. april 1872, 27. april 1872] samt 3die og 9de Mai d.A. [3. maj 1872, 9. maj 1872] fastsatte Vilkaar, samt paa de af Viby Sogneraad under 14de Mai og 6te Juli d.A. [14. maj 1872, 6. juli 1872] opstillede Betingelser, og

at Udsondringen og Indlemmelsen fastsættes til at træde i Kraft fra 1ste Januar 1873 [1. januar 1873].

Approberes denne Indstilling, skal Byraadet senere tillade sig at fremkomme med Forslag til Tilveiebringelse af de fornødne Pengemidler til at bygge Broen over Jernbanen med de sig dertil sluttende Gadeanlæg.

Samtlige til Sagen hørende Bilag bedes efter Afbenyttelsen remitterede.

[Underskrevet af samtlige byrådsmedlemmer:]

Schmidten [Korpsintendant Ulrich Christian v. Schmidten, kongelig udnævnt borgmester 1867 til 1885, død 6. februar 1886] Chr. P. Spliid [købmand Johan Christian Pantliz Wilde Spliid, medlem 1870-1876, død 19. oktober 1896] A. H. Høegh [guldsmedemester Asmus Harald Høegh, medlem 1870-1876, død 14. februar 1880] K. Nielsen [murermester Knud Nielsen, medlem før 1867-1873, død 10. februar 1897] H. F. Baess [skræddermester Hans Frederik Baess, medlem for Højre før 1867-1876, død 19. januar 1877] Br. Preisler [vinhandler, fabrikant A. Bruno Preisler, medlem for Højestbeskattede 1870-1873, død 22. februar 1899] Oluf Bech [Oluf Bech, medlem 1867-1873, død 19. juli 1905] J. M. Mørk [købmand, politiker, redaktør Johannes Magnus Mørk, medlem for Højre, før 1867-1891, død 17. juni 1889] Nors [kancelliråd, prokurato, bankdirektør Otto Henrik Nors, medlem før 1867-1876, død 17. februar 1875, øvede stor indflydelse på Frederiksbjergs indlemmelse] B. Gamst [glarmester Wilhelm Herman Gamst?, medlem for Højestbeskattede før 1867-1873, død 1879] J. Kjær [farver, partikulier Jacob Kjær, medlem 1870-1888, død 28. juli 1909] M. K. Koppel [manufakturhandler, sparekassedirektør Moritz Rudolph Koppel, medlem 1870-1873, død 26. januar 1901] Funch [overlærer (lektor) Casper Gerhard Clemens Funch, medlem for Højestbeskattede før 1867-1870, 1873-1879, død 20. august 1893] N. Hald [gørtlermester Nicolaj Hald, medlem 1870-1885, død 24. juli 1894] A. Schjødt [købmand Carl Andreas Schjødt (Schytte), medlem 1870-1876, død 10. april 1899] Hammerich [byfoged i Aarhus senere birkedommer Louis Hammerich, medlem 1867-1873, død 4. april 1916] Harald Skovby [bankdirektør Harald Martin Peter Skovby, medlem for Højre 1870-1882, død 11. maj 1896] [Kilde til byrådsmedlemmerne: www.aarhus.dk Byens Råd – dengang, Borgere i byens Råd, 13. marts 2013]

Bilag til indstillingen til Indenrigsministeriet

Vedlagt indstillingen til Indenrigsministeriet er fire bilag, som er aftaler med de respektive grundejere om rettigheder og pligter af særlig betydning for dem ved indlemmelsen. Den gennemgående bekymring er beskatningen, vedligeholdelse af veje og gader samt bygningsmæssige forhold og en forventning om afløb for kloak samt anlæg af drikkevandsledninger og gasbelysning.

Bilag C af 18. april 1872 omfatter M. P. Bruuns overenskomst med Aarhus Kommune.

Bilag D af 27. april 1872 omfatter overenskomsten med de store grundejere vest for Horsens Landevej og Aarhus Kommune.

Bilag E af 3. maj 1872 omfatter overenskomsten med de øvrige store grundejere øst for Horsens Landevej og Aarhus Kommune

og endelig

bilag F af 9. maj 1872 omfattende overenskomsten med de små grundejere og Aarhus Kommune.

Hvert bilag er beskrevet i sin egen artikel under den respektive dato.

Mindretalsudtalelse fra 6 medlemmer af Aarhus Byråd

Naar undertegnede Minoritet af Aarhuus Byraad (som alle ere Grundeiere) har fundet os foranlediget til, at stemme imod Indlemmelsen af en Deel af Viby Sogn, Frederiksbjerg kaldet, da er saadant skeet, fordi vi formene, at det ikke er i Aarhuus Byes Interesse, at dette skeer for nærværende Tid og under foreliggende Betingelser, hvorfor vi tillade os kortelig [kort] at motivere denne vor Afstemning for det høitærede Ministerium.

Der er fortsat 30 tdr. ubebygget jord

Efter vort Kjendskab til de stedlige Forhold, maa vi formene, at her ikke føles Trang til en Udvidelse af Byens Byggegrunde, idet der mellem Byen og det projecterede indlemmende District endnu befindes c. 30 Tdr. Land ubebygget Grund [gartner Jensens Have mellem Stationen og Vejen uden om Byen], og at en saadan Udvidelse af Byen i den nærmeste Fremtid vil foranledige for store Udgifter.

Der er store udgifter ved indlemmelsen

Uden hermed at skulde gaae i Detailler, skal vi kun henholde os til den foreslaaede Bro over Banen [Bruunsbro], som strax efter Indlemmelsen skal anlægges; den vil koste Communen c. 20.000 Rd. og væsentlig kun gavne Jægergaardens tilstødende 29 Tdr. Land; ydermere da Byen alene skal bære Bekostningen, troe vi, at en Forbindelse paa nævnte Sted uden Gavn kan udskydes i en længere Fremtid. [Det er klart, at M. P. Bruun med kravet om en bro bygget inden for et år efter indlemmelsen godt ved, at broen kommer til at gavne hans udstykning af Jægergården. Men mindretallet kan jo på dette tidspunkt konstatere, at bebyggelsen sker langs med landevejen mod Horsens (Frederiks Allé), netop fordi banen ikke er en hindring herfor.]

Vi maa bemærke, at de ved Indlemmelsen calculerede Udgifter kun ere calculatoriske, at man ei seer med hvor stort et Beløb Byens Budget aarlig vil blive forstørret, at der ikke er afsluttet Affindelsessum med Landdistrictets Herrredsfoged, Præst og Degn, ligesom der ikke foreligger noget for, hvad Udgifterne vil blive ved Politi, Skole og Fattigvæsen. [Det er korrekt, til gengæld er der heller ikke opstillet et budget for indtægterne fra skatterne, som jo skal medvirke til at dække disse udgifter.]

Kommunen er i forvejen gældsat grundet anlægsarbejder

Som det høitærede Ministerium bekjendt, har Byen i de sidste Aar til forskjellige Anlæg stiftet en Gjæld paa 300.000 Rd. Skjønt disse Anlæg ikke ere færdige, kan man dog forudsee, at dette Laan ikke vil være tilstrækkeligt, men i den nærmeste Tid maa forstørres, samtidig hvor Byens Brolægning og Anlæg af nye Gader vil gjøre et Extra-Laan nødvendig, sammenholdt med Communeskatterne, der alt ere 4½ pCt. [%] af Indtægten, og som ved Vandværkets Aabning yderlige vil stige [lånoptagelsen]. Vi kunne derfor ikke tilraade at Byens Laan og Skattebyrde, uden paatrængende Nødvendighed, yderligere forøges og maa, paa Sagens nuværende Stadium, stemme imod en Inddragelse af forannævnte Landdistrict Frederiksbjerg under Aarhuus Commune.

Aarhuus den 25de Juli 1873 [skal formodentlig være 25. juli 1872]

H.F. Baess
N. Hald
Høegh
A. Schjødt
J. Kjær
Chr.P. Spliid

Viby Sogneråds indstilling til Indenrigsministeriet

Idet Viby Sogneraad tiltræder ovenstaaende Andragende fra Aarhuus Byraad om Indlemmelse af den Deel af Viby Commune, som ligger mellem Aarhuus Byes Sydgrændse og Marselisborgs Hovedparcel [eller Hovmarker], i Aarhuus Bydistrict og tillige bemærker, at det ikke finder noget at erinde imod, at to Smaaparceller fra Marselisborgs Hovedparcel medtages ved Indlemmelsen og at Wetzlars Toft, Matr. Nr. 4b, c, d og e, forsaavidt de vedkommende Lodseiere ikke vil give det fornødne Samtykke dertil, undtages fra Indlemmelsen, finder det for sit Vedkommende Anledning til følgende Bemærkninger.

Bebyggelsen i de senere år har medført mindre heldige forhold

I de sidste Aar er der paabegyndt en stærk Bebyggelse i det omhandlede District, hvilket har medført flere mindre heldige Forhold, idet Indvaanerne der i Virkeligheden er Kjøbstadsfolk, som ere knyttede til og søge deres Erhverv i Aarhuus By. [Vi for desværre ikke at vide noget om de mindre heldige forhold].

Viby Sogn har ikke økonomisk mulighed for at leve op til en bybefolknings forventninger til den kommunale service

At samtlige Grundeiere, paa den nævnte Undtagelse nær, have erklæret sig for en Indlemmelse i Aarhuus, viser nok som, at Districtet naturlig henhører under denne By. Viby Commune er som Landcommune ikke i Stand til at ordne Forholdene i Districtet paa en Maade, der i Længden kan tilfredsstille Beboerne, idet disse ganske naturlig, jo mere Districtet bliver sammenbygget og antager et kjøbstadmæssigt Præg, ville gjøre Krav paa de communale Indretninger, der i Reglen findes i Kjøbstæderne.

Paa den anden Side er Landcommunen heller ikke, saalænge de communale Afgifter paa Landet for en væsenlig Deel udredes af Hartkornet, i Stand til at paalægge Districtet, hvis Indvaanerantal allerede er særdelse stort i Forhold til dets ubetydelige Hartkorn, at bære en forholdsmæssig Deel af de communale Udgifter.

Næringsforholdene i Districtet ere særdeles uheldige, saalænge dette hører under Landcommunen, og Bygningsvæsenet, Brandvæsenet, samt frem for Alt Politivæsenet, trænger allerede nu til en Omordning, som vanskelig kan gjennemføres under de nuværende Forhold.

Det at Aarhuus Byes Grund har liden eller næsten ingen Udstrækning mod Syd i Forening med, at Folk i Aarhuus ved at kjøbe og bebygge Grunde i en nærliggende Landcommune have troet at opnaae en væsentlig Lettelse i deres personelle communale Skat, har formeentlig foranlediget en stor Udstykning og Bebyggelse i Løbet af faa Aar i Districtet. [Den klassiske konflikt mellem bysamfund med høj beskatning og omegnskommunerne med lav beskatning. Området Kongsvang opstået syd for bygrænsen til Viby efter Aarhus Kommunes køb af godset Marselisborg i 1896 var således et skatteundragerområde, som det også senere hen blev tilfældet for Vejlby-Risskov og Holme-Tranbjerg kommuner.]

Ligesom imidlertid næsten alle Grundeiere have indseet, at de fremkomne Forhold ere lidet tilfredsstillende og i Længden uholdbare, saa at Forslaget om en Indlemmelse i Aarhuus har vundet almindelig Tilslutning, saaledes maa ogsaa Sogneraadet være enigt i, at denne Ordning er den naturligste og heldigste, hvorfor det, som oven anført, tiltræder Aarhuus Byraads derom fremsatte Andragende.

Viby Sogneråd underskriver indstillingen 30. juli 1872

Viby Sogneraad den 30te Juli 1872 [30. juli 1872]

H. P. Ingerslev [ejeren af Marselisborg Gods Hans Peter Ingerslev, formand, deltog som udvalgsmedlem i forhandlingerne om Frederiksbjerg] A. Andersen
B. Jensen
G. Brammer [Pastor Brammer, formand for Skolekommissionen, deltog som udvalgsmedlem i forhandlingerne om Frederiksbjerg] M. P. Nielsen
H. P. Hansen [deltog som udvalgsmedlem i forhandlingerne om Frederiksbjerg] N. Poulsen [deltog som udvalgsmedlem i forhandlingerne om Frederiksbjerg] [Mon det ikke er Ingerslev, der har forfattet ovennævnte tilslutning til udsondringen af Frederiksbjerg til indlemmelse i Aarhus?]

Kilder:

1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.

2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen

3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959

4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk

5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.

6) www.aarhuswiki.dk

7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961

8) Aarhus Trap Danmark, 1879

9) www.lundskov.dk

10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato


Denne side er sidst opdateret... 26. marts 2014 @ 13:39 af..Torben Aastrup