Fra 29. maj 1873 til 1. januar 1874

Tiden efter kongens resolution af indlemmelsen af Frederiksbjerg i Aarhus Kommune frem til den gennemførelse 1. januar 1874

Resumé

Efter indlemmelsen af Frederiksbjerg distrikt fra Viby Sogn i Aarhus Kommune er godkendt ved kongelige resolution den 29. maj 1873 forsætter Byrådet med at følge op på konsekvenserne af indlemmelsen. Her følger aktiviteterne frem til indlemmelsens ikrafttræden den 1. januar 1874.

Kilde til artiklen

Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet.

Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).

Redigering af skriftet

Jeg har genfortalt teksten, og hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.

[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.

Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.

Viby J, den 2. maj 2013 ajourført 23. marts 2014 Torben Aastrup

Kort over Frederiksbjerg

For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her et kortudsnit fra Trap Danmark 1879:
Frederiksbjerg; Aarhus; Trap Danmark; 2. udgave 1879

10. juli 1873 Politimesteren klager over usynlige gadenavne

Byrådet beslutter på sit møde den 10. juli 1873 efter indstilling fra Politimesteren, at gadenavnene på gadehjørnerne opmales. Der er ikke nævnt noget om, hvor i byen det specielt er galt, men såvel den gamle købstads gader som de nye på Frederiksbjerg kan man tænke sig har visse mangler her.

For politiet har det selvfølgelig fremmet muligheden for at komme de rette steder hen, at såvel byens befolkning som politibetjentene hurtigt har kunnet orientere sig, når der var ballede i byen.

21. august 1873 Kolerapatienter fra Frederiksbjerg

Byrådet behandlede den 21. august 1873 en henvendelse af 13. august 1873 fra Viby Sogneråd, hvor sognerådet anmoder om, at eventuelle kolerapatienter fra Frederiksbjerg må blive optaget i Amtets og Byens fælles Receptionslokale [sygelokaler indrettet til dette formål?].

Sognerådet anmoder også om, at der i tilfælde af en koleraepidemi på Frederiksbjerg må gives syge herfra adgang til Koleralasaratet, hvis Aarhus opretter et sådant.

Efter indhentet udtalelse fra byens Sundhedskommission var der enighed i Byrådet om, at tilrejsende kolerapatienter til Frederiksbjerg eller smittede indbyggere herfra optages i Byens og Amtets fælles Receptionslokale. Ligeledes har man heller ikke noget imod, at der gives Sognerådet mulighed for under en evt. koleraepidemi at få patienter fra Frederiksbjerg indlagt i byens Koleralasaret, hvis byen til den tid har fundet det nødvendigt at oprette et sådant for indbyggerne i Aarhus.

Om betalingen for denne service ville Byrådet senere vende tilbage til en aftale med Sognerådet.

28. august 1873 Landinspektør Honum tilbyder at udføre matrikuleringen af Frederiksbjerg

195/1873 På byrådsmødet den 28. august 1873 beslutter man at udskyde behandlingen til et senere møde af et tilbud på 500 Rigsdaler for at udføre matrikuleringen m.v. af Frederiksbjerg fra kammerråd, landinspektør Honum.

4. september 1873 Landinspektør Petersen tilbyder at udføre matrikuleringen af Frederiksbjerg

195/1873 På byrådsmødet den 4. september 1873 beslutter man at udskyde behandlingen af et tilbud på 300 Rigsdaler for at udføre matrikuleringen m.v. af Frederiksbjerg fra landinspektør Petersen til et senere møde.

5. september 1873 Viby Sogneråd informeres om kongens resolution

På sognerådsmødet den 5. september 1873 informeres man om Stiftsamtets orientering af 22. august 1873 om kongens resolution af 29. maj 1873 om indlemmelsen pr. 1. januar 1874 af Frederiksbjerg Distrikt i Aarhus Kommune dog med undtagelse af matr. nr. 4b, 4c, 4d og 4e, hvilket tages til efterretning.

Hartkornslisten skal efterfølgende ajourføres.

5. september 1873 Viby Sogneråd orienteres om hjælp fra Aarhus til behandling af kolerapatienter

På mødet den 5. september 1873 i Viby Sogneråd informerer formanden [Ingerslev] om, at han i fortsættelse af aftalen på sidste sognerådsmøde havde skrevet til Aarhus Kommune om optagelse af mulige kolerasyge fra Frederiksbjerg i Aarhus Bys Receptionslokale og Hospitaler samt om Kommunens tilbud modtaget den 22. august 1873.

Formanden informerede også om skrivelsen af 15. august 1873 til Amtsrådet, hvori han redegjorde for forhandlingerne med Kommunen. Stiftsamtet havde svaret i en skrivelse af 2. september 1873, at Amtsrådet ikke havde noget imod en aftale mellem Viby Sogneråd og Aarhus Kommune.

Sognerådet billigede de gjorte skridt og bad formanden om evt. at træffe de fornødne foranstaltninger.

11. september 1873 Matrikuleringen af Frederiksbjerg

195/1873 På byrådsmødet den 11. september 1873 besluttede man at overdrage opgaven til snarest muligt at matrikulere m.v. den indlemmede del fra Viby Sogn til kammerråd, landinspektør Honum for 400 Rigsdaler jf. et fra ham senere modtaget tilbud.

Udover matrikuleringen af området skal han også foretage en gadenummerering af ejendommene, udregne grund- og assuranceskatten efter den vedtagne klassifikation samt holde matrikuleringen og gadenummereringen ajour for 1874.

Byrådet tog forbehold for på et senere tidspunkt at forholde sig til den betaling, der skal ydes fra den 1. januar 1875 for at holde hele byens matrikulering og gadenummerering ajour.

Spliid fik tilført protokollen, at han stemte imod at overdrage opgaven til Honum, idet han ønskede opgaven udbudt til offentlig konkurrence [udbudt i offentlig licitation så alle kunne byde herpå].

[På Erhvervsarkivet findes protokollen: 1869-1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad udarbejdet af landinspektør Troels Wilhelm Honum 12). Protokollen viser gade for gade med en grov skitse matriklernes indbyrdes placering, matr. nr. og gadenummer.

Han får tilsyneladende opgaven med at holde byens matrikulering og gadenummering ajour, for han udarbejder i 1878-1879 et kort over byen. Kortet må findes på Erhvervsarkivet i en bedre udgave end den i forskellige kilder gengivne.]

Honum matrikelkort over indlemmelsen:

Kort over den del af Marselisborg Hovedgård Parceller, som blev indlemmet i Aarhus pr. 1. januar 1874. Tegnet af Honum 5. marts 1874. Original: Geodatastyrelsen.
Kort over den del af Marselisborg Hovedgård Parceller, som blev indlemmet i Aarhus pr. 1. januar 1874. Tegnet af Honum 5. marts 1874. Original: Geodatastyrelsen.

2. oktober 1873 Etablering af vandledninger til forsyning af Frederiksbjerg

På Byrådets møde den 2. oktober 1873 beslutter man efter indstilling fra Udvalget for Vandværkets Anlæg, at der lægges en vandledning i fortsættelsen af Frederiks Allé ud til viadukten [Frederiksbroen] over jernbanen, i Stationsvejen fra Søndergades fortsættelse [Ryesgade?] til Frederiks Allé og i de to over etatsråd Bruuns toft anlagte og til dels allerede bebyggede gader [Istedgade, Bülowsgade?].

Ledningerne skal forsynes med de fornødne forgreningsrør til fremtidige ledninger i de to tværgader fra Frederiks Allé mod Mølleåen [Søgade, Nicolausgade?] og til ledningen over den nye viadukt [Bruunsbro] over jernbanen ved Mellenthins Sted [matr. nr. 1v].

Den samlede udgift vil efter det fremsendte overslag koste i alt 3.300 Rigsdaler.

4. december 1873 Ændring af sognegrænserne efter indlemmelsen af Frederiksbjerg

Byrådet behandler den 4. december 1873 et forslag fra Udvalget til Regulering af Sognegrænserne, hvor man specielt har fokuseret på de kirkelige konsekvenser af indlemmelsen af Frederiksbjerg, der indtil 1. januar 1874 hørte til Viby Sogn.

Byrådet tilslutter sig forslaget.

Forslaget foreslår en opdeling af Frederiksbjerg i en vestlig del, som skal lægges til Vor Frue Sogn og en østlig del lagt til Aarhus Domsogn.

Skillelinien mellem de to dele skal gå fra Marselisborg Mark i syd langs med kaptajn Dalgas’s ejendom matr. nr. 3a og enkemadam Willes ejendom matr. nr. 2a. Fra hendes ejendom følger grænsen vejen mellem Skanderborg Landevej og Herredsvejen [Jægergårdsvej] mod øst til den gade [M.P. Bruuns Gade], som næste år vil blive anlagt over etatsråd M.P. Bruuns toft. Grænsen følger så denne nye gade nordpå på viadukten over jernbanen og fortsætter i et gadeanlæg forbi [værtshusholder] Mellenthins ejendom til Banegårdsvejen [Stationsvejen, nu Banegårdsgade] fra Skanderborg Landevej.

Her vil grænsen støde sammen med den nuværende bygrund og de ovennævnte to sogne.

Med 10 stemmer for og 5 imod vedtog Byrådet at fremsende forslaget gennem Amtet til Kultusministeriets godkendelse (Se mødet 18. december 1873).

På det vedlagte Geodætiske kort udfærdiget i perioden 1842-1899 er opdelingen af Frederiksbjerg markeret med en bordeaux streg. Ud fra dette kort ser det dog ud til, at den endelige placering af sognegrænsen er flyttet lidt øst på fra omkring den nuværende Montanagade [vejen ind til Dalgas’ ejendom] til Bülowsgade.

Sognegrænser mellem Vor Frue Sogn og Aarhus Domkirkesogn i slutningen af 1800-tallet.
Sognegrænser mellem Vor Frue Sogn og Aarhus Domkirkesogn i slutningen af 1800-tallet.

11. december 1873 Dannelse af Frederiksbjerg som 9. Fattigforstanderdistrikt

På byrådsmødet den 11. december 1873 tilslutter Byrådet sig en indstilling fra Udvalget for Fattigvæsenet om, at der af den del af Viby Sogn, som pr. 1. januar 1874 indlemmes i kommunen [Frederiksbjerg], dannes et 9. Fattigforstanderdistrikt med gartner R. Malling fra samme dato ansat som forstander for distriktet. [Gartner Rasmus Malling havde den 3. december 1870 købt matr. nr. 5b. Kilde: 1890-07-00 Gartner Weber]

11. december 1873 Bekendtgørelse om indlemmelse af Frederiksbjerg

239/1872 11. december 1873 På byrådsmødet beslutter man at udstede en bekendtgørelse om indlemmelsen af en del af Viby Sogn i kommunen [Frederiksbjerg].

[Bekendtgørelsen fortæller byens og især borgerne på Frederiksbjerg, hvilke bestemmelser de har at rette sig efter i dagligdagen. Herudover oplistes embedsmændenes juridiske grundlag for at administrere bydelen.

Der er ingen tvivl om, at borgerne på Frederiksbjerg her oplever en noget mere omfattende kommunal administration, end den de har været vandt til i en overvejende landkommune som Viby Sogn.]

Indlemmelsens omfang

Med kongelig resolution af 29. maj 1872 er det blevet bestemt, at det distrikt af Viby Sogn, som ligger mellem Aarhus Købstads sydlige grænse [Stationsvejen] og hovedgården Marselisborgs Hovedparcel med undtagelse af matr. nr. 4b, 4c, 4d og 4e [omtrent hvor Ingerslevs Boulevard løber i dag], udtages af Viby Sogn og indlemmes under Aarhus Købstads Kommune på de af Aarhus Byråd og vedkommende grundejere vedtagne vilkår og på de af Viby Sogneråd opstillede betingelser.

Frederiksbjerg henlægges i gejstlig henseende til Aarhus Købstad

Frederiksbjerg overføres i gejstlig henseende fra Viby Sogn til Aarhus Købstad under forbehold for en kommende afgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen, hvorvidt Frederiksbjerg skal indlemmes i et af købstadens sogne eller deles mellem begge [Vor Frue Sogn og Aarhus Domsogn].

Ikraftdato 1. januar 1874

Adskillelsen af Frederiksbjerg fra Viby Sogn og indlemmelsen i Aarhus Købstad sker med virkning fra 1. januar 1874.

Justits- og politivæsenet henlæggelse under Aarhus Købstads jurisdiktion

Frederiksbjerg overføres fra samme dato i forhold til justits- og politivæsen fra Ning Herred til Aarhus Købstads jurisdiktion jf. resolution af 7. juli 1873 [fra Justitsministeriet].

[Denne bestemmelser har formodentlig den umiddelbare største betydning for byens borgere, så man ved, hvor man skal henvende sig for at sikre ro og orden.]

Medicinalvæsenet henlægges under Stadslægeembedet

Frederiksbjerg overføres fra samme dato i forhold til medicinalvæsenet fra Aarhus Lægedistrikt til Aarhus Købstads Stadslægeembede også jf. resolution af 7. juli 1873 [fra Justitsministeriet?].

Gældende administrative bestemmelser

Endvidere bekendtgør man de fornødne [vedtægter m.m.] til underretning for alle [men især embedsmændene]:

Aarhus Købstads vedtægter m.fl. gældende for Frederiksbjerg pr. 1. januar 1874

Her oplister man en række af de vedtægter m.fl. gældende for Aarhus Købstad, som nu pr. 1. januar 1874 også gælder for Frederiksbjerg:

Vedtægt for Styrelsen af de kommunale anliggender i Aarhus Købstad godkendt af Indenrigsministeriet den 30. december 1868.
Vedtægten for den kommunale beskatning.
Byens Sundhedsvedtægt.
Vedtægten for Bygningsvæsenet i Aarhus Købstad.
Regulativet for Benyttelse af vand fra Aarhus Vandværk.
Reglement for Brolægningsvæsen og Gasbelysning.
Enhver anden for Aarhus Købstad særligt gældende bestemmelse.

Undtaget herfra er de indgåede aftaler med beboerne på Frederiksbjerg, som helt eller delvis giver dem nogle friheder i forhold til ovennævnte.

Politi og Politivedtægt

Det samme gælder for den af 6. marts 1869 stadfæstede Vedtægt for politiets ordning i Aarhus og den af 27. december 1871 godkendte Politivedtægt.

Udvalg og kommissioner gældende for Frederiksbjerg

Endelig har Byrådet i dag den 11. december 1873 besluttet at udvide funktionsområdet, som forannævnte Vedtægt for Styrelsen af Byens kommunale Anliggende har tillagt flg. udvalg og kommissioner, til også at omfatte Frederiksbjerg:

Ligningskommissionen
Skolekommissionen
Bygningskommissionen
Sundhedskommissionen
Indkvarteringskommissionen
Brandkommissionen
Markdirektionen
Den borgerlige Indrulningskommission
De kommunale embeds- og bestillingsmænd

18. december 1873 Ændring af sognegrænserne for hele Aarhus efter indlemmelsen af Frederiksbjerg

Byrådet behandler på sit møde den 18. december 1873 et svar fra Stiftsamtet af 16. december 1873 i anledning af ovennævnte indstillingen på byrådsmødet den 4. december 1873 om at dele Frederiksbjerg i gejstlig henseende, så den vestlige del lægges under Vor Frue Sogn og den østlige del under Aarhus Domsogn.

Stiftsamtet spørger til [en venlig rykker], hvorvidt Kommunen har foretaget sig noget i relation til Amtets skrivelse af 2. februar 1866 om at få foretaget en regulering af byens sognegrænser i sin helhed. [Stiftsamtet finder anledning med indlemmelsen af Frederiksbjerg det betimeligt, at kommunen forholder sig til hele byens gejstlige forhold.]

Kilder:

1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.

2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen

3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959

4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk

5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.

6) www.aarhuswiki.dk

7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961

8) Aarhus Trap Danmark, 1879

9) www.lundskov.dk

10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato

12) 1869-1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad udarbejdet af landinspektør Troels Wilhelm Honum, Erhvervsarkivet.


Denne side er sidst opdateret... 26. marts 2014 @ 13:39 af..Torben Aastrup