Indlemmelsesprocessen indtil 27. juni 1872

Processen op til Aarhus Byråds beslutning den 27. juni 1872 om at indlemme dele af Marselisborg Gods

Resumé

Aarhus har flere gange i sit lange liv sprængt de fysiske rammer, når disse blev for snærende og begrænsende for byens liv.

Første gang var da byen voksede ud over det voldanlæg, som vikingerne havde opført for at beskytte byen. Her voksede byen især mod vest, mens Aarhus Å fortsat var en fysisk barriere imod udvidelse af byen sydpå.

Da åen langt om længe blev overvundet, voksede byen op ad bakken på den strækning, hvor Frederiksgade forløber i dag. Ved udmundingen i Frederiksport til den nuværende Rådhuspladsen stoppede byen. I mange år omkransede Vejen omkring Byen med et forløb svarende til Sønder Allé, Vester Allé, Nørre Gade, Nørregade og Nørreport. Grænsen var toldgrænse i fysisk form af et plankeværk, der sikrede myndighederne mulighed for at opkræve accise (afgift på især levnedsmidler og brændsel opkrævet fra 1657 til 1852 af de varer, som blev ført til byen 4).

Jernbanen Aarhus-Randers var en del af det store lovkompleks om Fredericia-Aalborg jernbanen, hvor man påbegyndte arbejdet i efteråret 1859. (Den engelske ingeniørstab ankom til Aarhus den 1. maj 1859 for at påbegynde nivelleringsarbejdet 10). Det første tog kørte strækningen igennem den 29. juni 1862, og banen blev officielt indviet af kong Frederiks VII den 03. september 1862. 3)

Strækningen fra Fredericia til Aarhus blev påbegyndt umiddelbart efter lovens vedtagelse den 26. maj 1866 og åbnet den 03. oktober 1868 3).

Med jernbanen fik byen en ny fysisk grænse, idet højdedraget mellem Mølleengen og den nye banegård nødvendiggjorde en 9,42 m udgravning til sporene i jernbanegraven placeret i Viby Sogn tæt på grænsen til Aarhus. Mølleengen, jernbanegraven og bygrænsen til Viby Sogn spærrede således byen inde mod syd og vest.

I 1874 overvandt byen sognegrænsen ved at indlemme jorden mellem Banegraven frem til Ingerslevs Boulevard og i 1896 fulgt op med købet af resten af Marselisborg Gods. Denne del blev dog først formelt indlemmet i Aarhus Købstad i 1899. Grænsen syd herfor var fortsat Viby Sogn helt frem til kommunalreformen i 1970, hvor forstæderne omkring Aarhus blev indlemmet i købstaden, som fortsat i skrivende stund har denne størrelse.

Denne artikel omhandler tiden omkring den 30. november 1871, hvor Byrådet under sag nr. 239/1871 nedsætter et udvalg til at forhandle udvidelsen af Aarhus’ sydlige grænse og frem til Byrådets beslutning om at indlemme den første del af Marselisborg fra Viby Sogn. Efterfølgende artikler omhandler indstillingen og tiden efter.

Tegningen her viser Banegraven set fra den nye Frederiksbro tegnet af kunstneren B. Holsøe og gengivet i Illustreret Tidende den 14. september 1862 side 404:

 

Udsigt fra Frederiksbroen mod Aahus Banegård i 1862.
Udsigt fra Frederiksbroen mod Aahus Banegård i 1862. Illustreret Tidende 14. september 1862.

Kilde til artiklen

Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet.

Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).

Redigering af skriftet

Jeg har genfortalt teksten, og hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.

[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.

Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.

Viby J, den 11. marts 2013 ajourført 15. marts 2014 Torben Aastrup

Kort over Aarhus mellem åen og Viby Sogn 1862-1872

Kortet over de matrikulære forhold i den sydlige del af Aarhus Købstad mod grænsen til Viby Sogn er tegnet efter opførelsen af Banegården men inden det efterfølgende salg af Amtmandstoften og Indenrigsministeriets godkendelse af udstykningen af Gartner Jensens Have.

Kortet er endvidere kommenteret under de relevante afsnit:

Aarhus Købstad mellem sognegrænsen til Viby og Aarhus Å. 1862-1872. Geodatastyrelsen.
Aarhus Købstad mellem sognegrænsen til Viby og Aarhus Å. 1862-1872. Geodatastyrelsen.

Kortudsnit over Viby Sogn tegnet i perioden 1840-1870

For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her et kortudsnit af Viby Sogn tegnet i perioden 1840-1870 sidst ajourført 02 februar 1870:

I hjørnet af Viby Sogn mod Aarhus forløber sognegrænsens stort set svarende til Stationsvej (Banegårdsgade) / Søgade / Aarhus Mølle Sø) med de nye udstykninger øst for vejen mod Skanderborg samt den påbegyndte bebyggelse af Marselisborg vest for vejen:

Kort over Vibye Sogn, Ning Herred, Aarhuus Amt med Frederiksbjerg Udført efter Matrikulens minorerede Kort i C. M. Tegner's Lith. Inst., København. Hentet på www.gst.dk Geodatastyrelsen.
Kort over Vibye Sogn, Ning Herred, Aarhuus Amt med Frederiksbjerg
Udført efter Matrikulens minorerede Kort i C. M. Tegner’s Lith. Inst., København. Hentet på www.gst.dk Geodatastyrelsen.

7. september 1863 Anlæggelse af Stationsvejen mellem Frederiks Allé og Banegården

Aarhuus Stiftstidende den 7. september 1863: ”Byraadsreferat: Indenrigsmin. har approberet, at der fra Hovedlandeveien mellem Aarhuus og Horsens for Amtsrepartitionens Regning anlægges en mindre Landevei til Aarhuus Jernbanestation med en Bredde af 14 Alen [8,8 m] foruden Grøfterne og med en 4 Alen [2,5 m] bred Gangsti – omtr. i Skellet mellem Aarhus og Viby Sogns Grund, dog saaledes at den udgaar Syd for det ved Hovedlandeveien beligg. Huus.” 10)

[Hidtil er adgangen til den nye banegård sket gennem Skolegade, over Mindebroen og gennem Fredensgade, men nu slipper rejsende til og fra byen syd for Frederiksporten for denne omvej].

4. september 1868 Udstykning af matr. nr. 4 og 6 af Marselisborg Hovedparcel godkendt

2 Skrivelser fra Ning-Herred [til Viby Sogneråd], hvori meddeles, at Matr. Nr. 4 af Marselisborg Hovedparcel var bevilget udstykket i 2 Parceller og Matr. nr. 6a af samme Hovedparcel i 3? Parceller.

[Matr. nr. 4 ligger syd for Jægergårdsgade mod syd langs med Frederiks Allé. Matr. nr. 6a ligger nord og syd for Banegraven, hvor den udstykkes i mange små parceller].

6. november 1868 Viby Sogneråd anbefaler udstykning af matr. nr. 6

Formanden meddelte, at han havde paategnet Andragende om Udstykning af Matr. Nr. 6 af Marselisborg.

4. december 1868 Viby Sogneråd anbefaler udstykning af matr. nr. 6f og 14

Formanden meddelte, at han havde paategnet to Ansøgninger om Udstykning, nemlig af Matr. Nr. 6f [syd for Banegraven?] af Marselisborg Parceller til Udstykning og af Matr. Nr. 14 af Viby, tilhørende Søren Christensen, hvoraf er 10 Td [tønder = 55.160 m2] Land er bortsolgt til Forening [sammenlægning] med Matr. Nr. 14b tilhørende Mouritzen.

4. juni 1869 Viby Sogneråd beslutter at få udarbejdet sundhedsvedtægter for Marselisborg parcellerne

Sogneraadet besluttede, at der skulde gjøres Skridt til at tilveiebringe Sundhedsvedtægter for de af Marselisborg Parceller, der ligge ind mod Aarhus og for Tiden udstykkes til Byggegrunde.

[En af de administrative opgaver under den kommunale myndighed her Viby Sogneråd. For en lille kommune har det selvfølgelig været en byrde, som man gerne var fri for].

23. juni 1869 Processen omkring udarbejdelse af sundhedsvedtægter for Marselisborg parcellerne

Formanden oplyste, at Udkast til Sundhedsvedtægter, efter de gjældende Lovbestemmelser, skulde forsættes [godkendes] af Justitsministeriet. Ansøgningen om saadanne skulde komme fra Sogneraadet og anbefales af Amtsraadet. Sogneraadet vedtog at andrage om Sundhedsvedtægter for de af Marselisborg Parceller inde mod Aarhus og for Tiden stærkt bebyggede.

3. september 1869 Udstykning af købmand Schandorffs og proprietær Bruuns jorder godkendt

Fremlagde Skrivelse [for Viby Sogneråd] fra Ning-Herred, hvori meddeles, at der er bevilget Udstykning af H. H. Hviids Jorder 24a, 24b, 36a og 45a i Viby.

Ligeledes af Udstykningen af Kjøbmand Skandorffs Jorder Matr. Nr. ? af Marselisborg i 3 Parceller. Ligeledes af Proprietair Bruuns Jorder Matr. Nr. 1b af Marselisborg i to Parceller.

[Grosserer Hendrik Schandorff, skøde på matr. nr. 6 den 1. juli 1854 heraf frastykket til jernbanen den 30. maj 1868 iflg. realregistret og M.P. Bruun ejer af Jægergården]

1. oktober 1869 Viby Sogneråd afviser at yde tilskud til en ny skole for børnene ved grænsen til Aarhus

Skrivelse fra ? Jensen om Understøttelse til en Skole, som han agter at oprette i Viby Sogn for de Beboere, der have Bopæl inde ved [Banegraven] Aarhus. Sogneraadet kunde ikke bevilge en saadan Understøttelse.

[Sognet har i forvejen skolen i centrum af Viby. Den ligger selvfølgelig ubelejligt for de børn, som bor i den nye bebyggelse omkring Banegraven [Afstanden til Viby Skole var 3.100 m men kun 1.700 m til Aarhus Friskole i Paradisgade). Sognet ville næppe spare udgifter til den gamle skole, hvilket kan være årsagen til afvisningen af ansøgningen. Senere hen går de med til at betale Aarhus Kommune for at undervise Viby-elever i den kommunale skole. Skoleudgifterne er et emne, som indgår i debatten omkring fordele og ulemper ved indlemmelsen af Frederiksbjerg.]

1. oktober 1869 Sognerådet skal udtale sig om matr. nr. 6 fremtidige politimæssige tilknytning

Skrivelse fra Ning hvori forlanges Sogneraadets Erklæring om, hvorvidt det maatte finde det ønskeligt, at Matr. Nr. 6 under Marselisborg henlægges under Politiet i Aarhus.

[Af matr. nr. 6 er udstykket mange små parceller på begge sider af Banegraven, som det fremgår af ovennævnte kort. Især politimyndigheden i Aarhus har kunnet se det praktiske i, at de førte tilsyn med dette hjørne af Viby Sogn ikke mindst taget sognegrænsen noget ulogiske forløb i betragtning. Politimesteren i Aarhus fremlægger efterfølgende henvendelsen for Byrådet, se efterfølgende punkt 2. december 1869.]

5. november 1869 Instrukser om Sundhedsvedtægten

Skrivelse [til Viby Sogneråd] fra Aarhus Stiftsamt af 5te October [5. oktober 1869] hvori meddeles, at Tilveiebringelse af Sundhedsvedtægter for den ? Aarhus beliggende skal af Viby Kommune maa ? ved Sogneraadets Foranstaltning. Formanden anmodes om at foranstalte det Fornødne i saa Henseende.

2. december 1869 219/1869 Byrådet afviser at henlægge bebyggelsen ved Banegraven under Aarhus Købstads Politi

Politimesteren havde udbedet sig Byraadets Yttringer om et ham fra Amtet til Erklæring sendt Andragende fra Herredsfogeden i Ning Herred angaaende Indlemmelsen af den bebyggede Deel af Viby Sogn, der ligger umiddelbart udenfor Frederiksport ved Broen over Jernbanen [Frederiksbroen], under Aarhuus Kjøbstads Politi. Man besluttede i Skrivelse til Politimesteren at udtale, at Byraadet for sit Vedkommende ikke kunde give Samtykke til en saadan Ordning af Forholdet.

[Henvendelsen berører et af flere administrative forhold vedrørende grænsen mellem Viby Sogn og Aarhus Købstad. I dette tilfælde mener den kommunale politimester, at det vil være bedre for udøvelsen af hans myndighed, at den mindre gruppe ejendomme, der er vokset op omkring vejen til Skanderborg nord og syd for Banegraven skal høre under embedet i Aarhus. For borgerne på stedet har det været nemmere og mere logisk at henvende sig til politiet i Aarhus, når der eks. var optræk til ballade.

Byrådet afviser forslaget, bl.a. fordi merudgiften vil skulle afholdes af Aarhus, da politiet på dette tidspunkt var kommunalt ansat (Ordenspolitiet var kommunalt indtil 1938 4)). Byrådet kan formodentlig også gennemskue, at siger man ja til herredsfogedens aktuelle ansøgning, må man også efterfølgende sige ja, når den igangværende bebyggelse syd for Banegraven vokser til i omfang På et senere tidspunkt efter indlemmelsen opretter man en lokal politistation på Frederiksbjerg med knap 10 betjente.

Ved den endelige vedtagelse af indlemmelsen af Frederiksbjerg i Aarhus Kommune den 27. juni 1872 med underskrift den 25. juli 1872 var der fortsat blandt et mindretal i Byrådet modstand mod indlemmelsen begrundet med de heraf afledte udgifter til skole, kloak, sundhed m.m.

Herred: ”Herredsinddelingen dannede tidligt grundlag for den kongelige lokalforvaltning. Kongens stedlige repræsentant, ombudsmanden, senere lensmanden, havde et embedsområde, der oprindelig udgjorde et herred…Som følge af de administrative opgaver, der i løbet af enevælden blev pålagt herredsfogederne, blev herrederne tillige forvaltningskredse, politikredse, med herredsfogeden som politimester.” 4)]

14. januar 1870 Aarhus medtager Sukkerhusets beboere i folketællingen 1. februar 1870

Skrivelse [til Viby Sogneråd] fra Aarhus Byraad, at dette agter ved Folketællingen den 1ste Febr. [1. februar 1870] at medtage ved Tællingen den paa Sukkerhuset ? Styrke. Sogneraadet havde Intet herimod at erindre.

[Sukkerhuset ligger i Brammersgade 37 syd for Jægergården og øst for den kommende M.P. Bruunsgade. I 1870 er den indrettet til kaserne. 6) Det er måske for at få styr på den samlede militære styrke, at Aarhus Kommune vælger at medtage denne del af beboerne på Frederiksbjerg i byens folketælling.]

14. januar 1870 Frederiksbjerg og gaderne bliver navngivet af Ning Herred/Viby Sogneråd

Skrivelse fra Ning Herred af 18. Decbr. [18. december 1869] hvori foreslaaes at det tildels bebyggede Terrain der i Viby Sogn ligger imellem Aarhus Byes Grund og Matr. Nr. 1a Marselisborg Hovedgaard, benævnes ”Frederiksbjerg” [se ovennævnte kort], hvori Sogneraadet var enig. De i samme Skrivelse foreslaaede Navne for ? Gader kunde man tildels tiltræde og udtalte man sig for at give Veiene Navne som følger:

1. Gaden langs Hovedlandeveien – Brogade
2. Veien syd for Jernbanen forbi Kalkværket – Kalkværksstræde
3. Veien nord for do. langs Jernbanen – ? Gaden
4. Veien nord for do. ned mod Engen bebygget paa begge Sider – Søgaden
5. Veien fra Landeveien til Stationen – Stationsgaden
6. Veien fra do til Havet forbi Jægergaarden – Jægergaardsveien

[Hermed får den nordlige del af Marselisborg Jorder navnet Frederiksbjerg efter kong Frederik 6 4).

Gaderne har i dag flg. benævnelse:

1. Frederiks Allé
2. Kalkværksstræde/Peer Madsens Gang og de her liggende ejendomme blev nedlagt som følge af udvidelsen af Banegraven i 1923.
3. Børupsvej/Børupsgade/Morten Børups Vej/Morten Børups Gade 9)
4. Søgade inspireret af Aarhuus Mølle Sø (se ovennævnte kort)
5. Banegårdsgade
6. Jægergårdsgade

Noget tyder på, at ovennævnte navngivning ikke er blevet kendt nok i Aarhus. Navngivningen af Morten Børups Gade udlægges som værende sket i 1887 på foranledning af Møllebygger N. P. Mikkelsen 9).

Iflg. Aarhuus Stiftstidende den 24. september 1875 havde beboerne ved vejen til Mallings Kalkværk 7) på Frederiksbjerg henvendt sig til Byrådet om at få ændret den i folkemunde kaldet Peer Madsens Gang.

Af samme avis den 9. oktober 1875 fremgår det, at Byrådet tilslutter sig anmodningen og kalder så vejen Kalkværksstræde 10)].

14. januar 1870 Viby Sogneråd indstiller udkastet til Sundhedsvedtægter til videre godkendelse

Formanden fremlagde Udkast til Sundhedsvedtægter for den Del af Viby Kommune, der herefter agtes benævnet Frederiksbjerg, om hvilket han haver confereret og er? enig med Herredsfogeden i Ning Herred. Sogneraadet var enig i, at der skulde søges Approbation paa denne Vedtægt.

[Sundhedsvedtægten er hermed på vej til Amtsrådet og Justitsministeriet til endelig godkendelse.]

4. februar 1870 Viby Sogneråd ændrer Brogade til Nybrogade

Skrivelse fra Ning-Herreds Contoir af 20. Jan [20. januar 1870] hvori meddeltes, at der i Aarhus findes en Gade kaldet ”Brogade” hvorfor det synes uheldigt at benævne Veien ved Jernbanebroen saaledes. Man vedtog at kalden nævnte Gade ”Nybrogade”.

[Brogade nord for den nye toldbod i Aarhus lå parallelt med Mindebrogade mellem åen og Havnegade, hvor BP-huset senere hen blev opført. Kommunalbestyrelsen havde iflg. Aarhuus Stiftidende den 30. oktober 1868 10) netop navngivet gaden. Skrivelsen afslører, at Viby Sogneråd er medfadder til gadenavnene, medens Ning Herred står for navnet Frederiksbjerg].

25. marts 1870 Ning-Herreds Politikasse må ikke betale for de nye gadenavne

Skrivelse fra Ning Herred af 12. Marts [12. marts 18770], hvori meddeles, at Aarh. Stiftsamt har nægtet sin Approbation paa, at Udgifterne ved Tinglæsning og Anbringelsen af Navne i Distriktet Frederiksbjerg udredes af Ning-Herreds Politikasse samt ?, at de burde udredes af Viby-Commune samt Forespørgsel fra Herredet, om Viby Sogneraad fremdeles ønsker disse Foranstaltninger fremmede ved Ning-Herreds Foranstaltning. Man vedtog at ?, at Sogneraadet maatte finde det retligt?, at de paatænkte Foranstaltninger indtil videre stillede i Bero.

[Her er måske forklaringen på, hvorfor kendskabet til nogle af gadenavnene blev begrænset].

25. marts 1870 Viby Sogneråd afholder licitation over Jægergårdsvejen

”Licitation over arbejde paa Jægergaardsveien”

[Der er formodentlig tale om at få anlagt Jægergårdsvejen efter datidens forskrifter for belægning, afløb for regnvand o.lign.].

6. maj 1870 Sognerådet ændrer udkastet til Sundhedsvedtægter efter forslag fra pfysicus dr. Weis

Formanden meddelte, at Udkastet til Sundhedsvedtægter for ”Frederiksbjerg” for kort Siden var bleven sendt tilbage fra Amtet ledsaget af en Erklæring fra Pfysicus Dr. Weis, hvorfor Amtet havde henstillet, om ikke Sogneraadet maatte ville foretage Forandringer i Sundhedsvedtægten i de Retninger, som Pfysicus havde paapeget?, da det var nødvendigt, at Sundhedsvedtægten snarest muligt kom til at træde i Kraft, havde Formanden efter den ham af Sogneraadet tidligere givne Bemyndigelse foretaget nogen forandringer i Udkastet og derefter indsendt denne til Amtet med Anmodning om snarest mulig at søge den approberet af Justitsministeriet, herimod fandtes Intet at erindre.

6. maj 1870 Viby Kommune opdeles i to sognefogeddistrikter

Sogneraadet var enig om, at der burde dannes to Fogderier [sognefogeddistrikter] i Viby Kommune med hver sin Sognefoged, saaledes at Frederiksbjerg blev et eget Sognefogedkreds. Den Sognefoged der mødte? i Frederiksbjerg formente Sogneraadet, forsaavidt han maatte findes skikket dertil, at det kunde overdrages at indsamle Oplysninger, føre Lister og ?, naar saadant forlangtes af Sogneraadet, imod at der af Viby Kommunekasse derfor betaltes ham et passende Vederlag.

[Frederiksbjerg sognefogeddistrikt var såvel befolkningsmæssigt som arealmæssigt betydeligt mindre end den øvrige del af Viby Sogn. Man mener med denne tilkendegivelse, at han mod betaling vil kunne pålægges andre opgaver for sognerådet.]

6. maj 1870 Sognerådet er indforstået med at betale for Frederiksbjerg-børnenes skolegang i Aarhus Friskole

Forsaavidt der fra Aarhus Kommune maatte fremkomme Forslag til at modtage Børn fra Distriktet Frederiksbjerg mod en Betaling svarende til den Udgift Børnene i Aarhus Friskole kostede Kommunen der [Aarhus], bemyndigedes Formanden til efter aftale? med Skolecommissionens Formand at modtage et saadan Tilbud, der formentes at burde gjælde indtil videre, hvorfor man ønskede, at der blev betinget en passende Opsigelsesfrist naar denne aftale? skulde hæves.

[Beslutningen skal ses i fortsættelse af det afslag, man gav Jensen den 1. oktober 1869 om tilskud til at etablere en skole i Frederiksbjerg Distrikt. Tilskuddet til Friskolen har den åbenlyse fordel, at man kun betaler for det antal børn, der til enhver tid måtte gå i skole i Aarhus.]

Skolevæsenet i Aarhus omkring 1870

[Betalingsskolen Den højere Borger-drengeskole fungerede i en skolebygning ved Østre Møllesti bag Frue Sogns gamle skole i Vestergade 23 fra 1847 til 1890, hvor den flyttede til Ny Munkegade. De ringede stillede klasser var henvist til den kommunale friskole i Grønnegade, som i 1862 under navnet Nordre Byskole flyttede til Paradisgade. Friskole betød dengang, at deltagelse i undervisningen var gratis for forældrene i modsætning til borgerskolerne 6).]

3. juni 1870 Sognerådet indgår aftale med Aarhus Byråd om optagelse af børn fra Viby i skolerne i Aarhus

Formanden meddelte at han i Forening med Pastor Brammer [formand for Skolekommissionen], i henhold til den af Sogneraadet i sidste Møde givne Bemyndigelse havde sluttet Overenskomst med delegerede fra Aarhus Byraad om Optagelse af Børn fra Viby Kommune i Aarhus Bys offentlige Skoler. Overenskomsten gjælder indtil videre og kan fra hver af Siderne opsiges med et halvt Aars Varsel til hver 1. Januar eller 12te Juli [12. juli]. For hvert Barn, der fra Viby Sogn søger Friskolerne i Aarhus betaler Viby Kommune aarlig 7 M 48 Sk ? [7 mark og 48 skilling] Opgjørelse? hver 1. Juli og 1. Januar og Betalingen erlægges henholdsvis inden 1. Oktober og 1. April. Til Efterretning.

3. juni 1870 Sundhedsvedtægten for Frederiksbjerg er godkendt

Fremlagdes Meddelelse om, at Sundhedsvedtægten for Frederiksbjerg var approberet af Justitsministeriet. I henhold til Vedtægternes Bestemmelser blev en Protokol autoriseret som Forhandlingsprotokol for Sundhedscommissionen i Frederiksbjerg.

[Udkast til Sundhedsvedtægt godkendt på Sognerådets møde den 14. januar 1870 og underskrevet på Marselisborg af formanden H.P. Ingerslev den 15. februar 1870.

Den endelige vedtægt underskrevet på Marselisborg af Ingerslev, formand for Viby Sogn den 3. maj 1870 og godkendt af Justitsministeriet den 21. maj 1870.]

5. august 1870 Regning fra Aarhus på 32 skolebørn fra Viby

Fra Aarhus Byraad var under 12. Juli [12. juli 1870] modtaget Fortegnelse over de Børn fra Viby, der under 1. Juli [1. juli 1870] fandtes i Aarhus Bys Skoler. Tallet var 32 deraf 23 i Friskolen [Aarhus Friskole], for hvilke Viby Kommune altsaa skal betale Skolepenge i Henhold til den trufne Overenskomst.

[De resterende 9 børn har forældrene selv valgt at betale for deres undervisning i betalingsskolen.]

2. december 1870 Betaling for ”kloakledning” på Frederiksbjerg

Skrivelse fra Sundhedscommissionen i Frederiksbjerg, hvori forespørges om Sogneraadet vil forskudsvis udrede Udgifterne ved en paatænkt Vandafledning [”kloakledning”] for den Del af Frederiksbjerg, der ligger syd for Jernbanebroen [Frederiksbroen], hvilken forventes at ville medføre en Udgift af 300 Rdl. Sogneraadet fandt Intet herimod at erindre, naar Refusionen blev sikret Kommunen ved at vedkommende Lodseiere underkastede sig Udpantning og stillede deres ejendom/grund? som Sikkerhed for Tilbagebetalingen, der burde skee inden Udløbet af 1872. Det overlodes Formanden nærmere at formulere Betingelserne.

[Der er mere tale om en grøft til at aflede dels regnvand fra gaderne dels spildevand fra køkkener og dyr. På dette tidspunkt besørgede beboerne deres nødtørft på et latrin eller retirade, som af natmanden blev indsamlet og kørt til en latrinplads, hvor den blev komposteret og senere genbrugt som gødning på markerne.

Der kan være tale om den åbne grøft, som omtales i Aarhus Byråds Forhandlinger den 21. april 1898 under sag 78/98 om forlægning af Ewaldsgade.

Her oplyser Stadsingeniøren, at ”1) Der har saaledes gentagne Gange – sidst i 1896 – af Grundejerne langs Holbergsgades nordre Side [Karré 81 og 82] været andragerne om, at den aabne Grøft, som løber langs med Skellet mellem deres [udstykninger af matr. nr. 5a] og Gartner Webers Grund [matr. nr. 5b] maatte blive overdækket. Denne Grøft fører Vandet fra en stor Del af Frederiksbjerg …

… Grøften bør erstattes af en lukket Ledning [kloakrør] gennem den paa Planen viste Gade A.B.D. [Ewaldsgade]” 1)

Den åbne grøft ledte således regn- og husholdningsspildevand over matr. nr. 5a og ned i engen syd for Møllesøen.]

6. januar 1871 Betingelser for udlæg til ”kloakledning” på Frederiksbjerg

Formanden fremlagde Udkast til den Skrivelse, han i henhold til det Vedtagne i Sogneraadsmødet den 2. Decbr. [2. december 1870] havde tilstillet Formanden for Sundhedscommissionen i Frederiksbjerg. Herimod fandtes Intet at erindre.

6. januar 1871 Købmand Gredsted søger om at etablere sig med købmandshandel på Frederiksbjerg

Ansøgning fra Kjøbmand Gredsted om Oprettelsen af en Kjøbmandshandel i Frederiksbjerg. Sogneraadet henstillede, hvorvidt Ansøgningen kunde tages i Betragtning.

[Mon ikke det skal udlægges med, at han fik lov til at etablere sig. Det indebar kun fordele for Frederiksbjergs beboere.]

2. februar 1871 6 lodsejere søger om henstand med betaling af spildevandsledningen på Frederiksbjerg

Ansøgning fra 6 Lodseiere i Frederiksbjerg om, at Refusionen for Anlæget af en Spildevandsledning, som Kommunen har paataget sig at udrede betalingen for, maa udstrækkes til 6 Skatteterminer (6 Halvaar) i Stedet for 3 Terminer, som før var indrømmet af Sogneraadet. Formanden tilkendegav? at Sundhedscommissionen, af hvilken han var Medlem, ønskede Andragendet bevilget. Sogneraadet bevilgede det Ansøgte.

2. marts 1871 Frederiksbjerg danner sin egen brandkreds Viby 4.

Paa Foranledning af N. Poulsen besluttede man at foreslaa at Frederiksbjerg kommer til at danne en egen Kreds – Viby 4de med de dertil fornødne Bestillingspersonale. [Jeg udlægger ved hjælp af Salmonsens Konversationsleksikon / Anden Udgave, 1915-1930, at bestillingspersonale kan oversættes ved mandskab knyttet til kommunen her brandmandskab, se senere].

15. maj 1871 Pigen Anne Christine Christensen kommer i pleje hos Mikkel Jacobsen på Frederiksbjerg

Med Mikkel Jacobsen af Frederiksbjerg accorderedes om han skulde tage Pigen Anne Christine Christensen, der lider af Krampeslag, i Huset mod en Betalling af 3 Rdl. om Maaneden. Opsigelse af denne Overenskomst skeer med 14 Dages Varsel fra hver Side til den første i hver Maaned. Mikkel Jacobsen (underskrift)

[Mikkel bor på Frederiksbjerg, hvorimod Anne ikke nødvendigvis kommer herfra men fra Viby Sogn, som har pligten til at sørge for hende.]

2. juni 1871 Amtsrådet godkender Frederiksbjerg som Viby Sogns 4. brandkreds

Skrivelse fra Ning Herred af 23. Mai [23. maj 1871], hvori meddeles, at Amtsraadet har bifaldet, at Frederiksbjerg kommer til at udgjøre en egen Brandkreds (Viby Sogns 4de). Til Brandfoged foreslaaes Tømrer Andreas Nielsen. Som Brandtilsynsmænd beskikkes Forpagter Henrik Nielsen og Huuseier Søren Sørensen.

[Ovennævnte bestillingspersonale er altså brandfolk udpeget blandt Frederiksbjergs borgere. Dette er det nærmeste, vi kommer på den brandstation, som der har været rygter om i moderne tid. Senere hen blev der bygget et hus til brandsprøjten i den nuværende Rådhuspark over for Den Jødiske Kirkegård.]

4. juli 1871 Jægermester Qvistgaard udtræder af Sundhedscommissionen for Frederiksbjerg og erstattes af kaptajn Dalgas

Formanden anmeldte, at Jægermester Qvistgaard, der var flyttet bort fra Communen som følge deraf var udtraadt af Sundhedscommissionen for Frederiksbjerg. Til at indtræde i samme valgte Sogneraadet Kaptain Dalgas.

[Enrico M. Dalgas flyttede i 1859 til Aarhus, hvor han byggede Villa Montana omtrent i krydset Montanagade/Skt. Pauls Gade. I 1873 hed gaden Dalgasvej, der forbandt villaen med Jægergårdsvejen. Gadenavnet ændret i 1876 til Montanavej og i 1903 til Montanagade 6)]

8. september 1871 Viby Sogneråd betaler regning fra Aarhus Kommune på Viby-børn optaget på Aarhus Friskole

Opgjørelse fra Aarhus Kommune for de Børn, der søger Aarhus Friskole fremlagdes. Aarh. tilkommer derefter for Halvaaret til 1ste Juli [1. juli 1871] 67 Rdl. 48 Sk.

[Ved en betaling på 7 mark og 48 skilling årlig pr. barn og 1 Rdl. = 2 Mark betyder det, at der i det første halvår af 1871 har været godt 30 børn fra Viby på Aarhus Friskole stort set svarende til opgørelsen af 5. august 1870].

14. september 1871 Aarhus Byråd ønsker et forslag til bebyggelse af byen uden for den nuværende bebyggelse uden for Vejen uden om Byen

Foranlediget ved et Forslag fra flere Byraadsmedlemmer om Anskaffelsen af Kort over de Grunde, som støde op til den bebyggede Deel af Byen, og om hvilke det maa antages, at de i en nær Fremtid vil blive udlagte til Byggegrunde, besluttede Byraadet at nedsætte et Udvalg til at afgive Betænkning om den hensigtsmæssigste Udvidelse og Bebyggelse af Byen paa de i Forslaget nævnte Steder til Veiledning for Byraadet i Fremtiden, hvorhos det overlodes til Udvalget at lade affatte et Kort over projekterede Gader med Nivellement og dertil at benytte Stadsingenieurens [Civilingeniør Poul Breineberg Obel] Assistance. Til Medlemmer af dette Udvalg valgtes Koppel, Frich og Baess. 1)

[Udvalgets medlemmer blev:

ingeniør og fabrikant Søren Frich 6)
købmand og sparekassedirektør M.R. Koppel (1828-1901) 6)
Baess: H.F. Baess 1)

Der må være tale om den del af Aarhus, som lå mellem Vejen uden om Byen (Sønder Allé) sydpå til den nye banegård og grænsen til Viby Sogn samt mellem kirkegården (Rådhusparken) i vest og Fredensgade i øst.

Udstykningen af jorden syd for i Viby Sogn var jo ikke et anliggende for Aarhus Kommune på indeværende tidspunkt, selvom det selvfølgelig måtte have haft byens interesse.]

5. oktober 1871 Byrådet behandler et forslag til udstykning og bebyggelse af gartner Jensens Have

Et af Stadsingenieuren [Civilingeniør Poul Breineberg Obel] indsendt Forslag til Udstykning til Bebyggelse af Gartner Jensens Have besluttede man at overgive til det under 14de September d.A. [14. september 1871] nedsatte Udvalg til at træffe Foranstaltninger med Hensyn til Byens Udvidelse, hvilket Udvalg Borgmesteren lovede at tiltræde. En Begjæring fra Frich om at maatte udtræde af dette Udvalg afsloges. 1)

[Nu bliver sagen om byens udvidelse så vigtigt, at borgmesteren (Ulrich Christian von Schmidten, kongelig udnævnt borgmester 1866-1885 6) vælger at indtræde i udvalget.

Kunst- og handelsgartner F. J. Chr. Jensen lejede i årene fra 1840 til 1873 jorden af kommunen nærmest den nuværende Park Allé og Rådhusparken i vest og mod Fredensgade i øst.

Af Aarhuus Stiftidende den 8. december 1851 fremgår det således, at ”de højstammede Træer, som findes paa det Jordstykke nærmest Garner Jensens Have (gamme Skolejord), blive borttagne” 10)

Byrådet havde allerede i 1869 gjort Indenrigsministeriet opmærksom på forskellige arealer, som egnede sig til bebyggelse herunder gartner Jensens have og Amtmandstoften (pt. Rutebilstationen).

Bebyggelsesplanerne for Gartner Jensens Have bliver besluttet på Byrådets møde den 14. marts 1872 7).

På vedlagte kort tegnet efter Banegårdens indvielse den 3. september 1862 men før indlemmelsen af Marselisborg har jeg indrammet arealet mellem Søndre Kirkegård i vest og Fredensgade i midten samt Amtmandstoften øst herfor svarende til ovennævnte begrænsning:

Udstykningen af Jensens Have. Matrikelkort 1862-1872. Geodatastyrelsen.
Udstykningen af Jensens Have. Matrikelkort 1862-1872. Geodatastyrelsen.

16. november 1871 Plan om at forlænge Amaliegade over Rosenkrantz Toft til Banegården

Af Aarhus Stiftstidende den 16. november 1871 fremgår det: ”Det har (før Planen om Klemensbro tog Form) været Hensigten evt. at fortsætte Amaliegade over Rosenkrantz Toft til Banegaarden, for paa denne Maade at faa en Forbindelse til Banen.” 10)

[Denne plan skal ses i lyset af den dårlige vejforbindelse mellem byens centrum og den nye banegård. Som Aarhuus Stiftstidende skriver den 5. februar 1872 i anledning af forslaget om at bygge Clemensbro: ”Forbindelsen mellem Byen og Jernbanen er ikke saa heldig, som den kunde ønskes, eller som den burde være. Veien til Banegaarden er forholdsvis lang og bevæger sig gjemmen Gader, der ikke egner sig til at optage saa megen Færdsel eller til Hovedgader for Forretningslivet i Aarhus.” 10) Her tænkes på vejen forbi Domkirken, gennem Skolegade, over Mindebroen og gennem Fredensgade til Banegården.

Rosenkrantz Toft var indtil 1857 ejet af Juliane Sophie Fædder Charisius, født Rosenkrantz, hvorefter nevøen Baron Frederik Rosenkrantz arvede grunden. Toften lå vest for den forlængede Fredensgade dvs. området mellem den nuværende Fredensgade, Sønder Allé, Ryesgade og Hovedbanegården. Rosenkrantzgade blev opkaldt efter Juliane efter indstilling af nevøen. Frederik begynder umiddelbart efter erhvervelsen at udstykke toften. 22)

Ud fra ovennævnte matrikelkort: Jensens Have kunne det tyde på, at Rosenkrantz Toft svarer til matrikel nr. 6 og de herfra udstykkede parceller.]

30. november 1871 239/1871 Byrådet nedsætter et udvalg til at forhandle udvidelsen af Aarhus’ sydlige grænse

Nors foreslog Nedsættelse af et Udvalg for at forhandle med [alle relevante parter: grundejere og Viby Sogneråd] Vedkommende om Udvidelsen af Byens sydlige Grændse. – Man nedsatte et Udvalg paa 4 Medlemmer, bestaaende af Borgmesteren, Nors, Koppel og Baess.

[Ulrich Christian von Schmidten. Borgmester 1866-1885
Kancelliråd Otto Henrik Nors (1821-1875), prokurator, bankdirektør og byrådsmedlem i Aarhus
købmand og sparekassedirektør M.R. Koppel (1828-1901) 6)
Baess: H.J. Baess 1)

Formodentlig har den fremlagte plan for gartner Jensens Have skabt debat om, hvor byen skal udvide sig efterfølgende, når området syd på til banegården var udbygget.

Måske har henvendelsen til Indenrigsministeriet i 1869 givet inspiration til søge en forhandling med Viby Sogneråd om indlemmelse af dele af sognet nærmest Aarhus. Formanden for sognerådet var ejeren af Marselisborg Gods Hans Peter Ingerslev, som også var medlem af Aarhus Amtsråd, hvor henvendelsen til ministeriet gik igennem. Ingerslev havde sammen med ejerne af hans nyligt udstykkede jord store økonomiske interesser i at få jord knyttet til Aarhus, der jo alt andet lige havde flere kræfter til at sikre en fornuftig administration. Vedkommende er formodentlig denne kreds af borgere i Viby Sogn.]

1. marts 1872 Viby Sogneråd er positiv over for indlemmelse af Frederiksbjerg i Aarhus

Skrivelse fra Aarhus Byraad af 20. Febr. [20. februar 1872] angaaende en Conference med Sogneraadet i Anledning af at Aarhus By ønsker at inddrage en Deel af Viby Commune (Frederiksbjerg) under sin Grændse. Sogneraadet vedtog i den Anledning:

1. At conferere med Byraadet.
2. At udtale at Viby Sogneraad i Princippet var enig i, at en Indlemmelse i Aarhus tilstræbtes, og at man Intet vilde have at erindre imod, at Aarhus Communalbestyrelse forhandlede directe med Lodseierne i Frederiksbjerg, dog at der gaves Viby Sogneraad Leilighed til, om det maatte ønske det, med en Delegeret at overvære og deltage i disse Forhandlinger.
3. At Sogneraadet maatte forholde sig Ret til til enhver Tid at fremholde sine Betingelser med Hensyn til det omhandlede Districts Udsondring fra Viby Commune.
4. Til at føre Forhandlingerne med Aarhus Byraad valgtes Formanden [godsejer på Marselisborg Gods Hans Peter Ingerslev, formand 1865–1874 og 1877–1883, 1865–1885 medlem af Århus amtsråd], Brammer, Poulsen og H.P. Hansen.

[Den endda meget positive indstilling til at afgive en del af sognet bekræfter mit synspunkt ovenfor om Ingerslevs store interesser i at få sin frasolgte jord lagt under købstadens administration. Det øvrige sogneråd havde også økonomiske interesser i overdragelsen, eftersom datidens byggemodning af et nyt byområde indebar store udgifter især i begyndelsen, hvilket mindretalsmodstanden i Aarhus Byråd også argumenterede med, da flertallet besluttede at overtage Frederiksbjerg.]

2. maj 1872 Viby Sogneråd ridser betingelserne op for den videre forhandling med Aarhus Kommune om indlemmelse af Frederiksbjerg

Spørgsmaal om betingelserne for Distriktet Frederiksbjergs mulige Inddragelse under Aarhus Kjøbstad. Det vedtoges at forlange

a. Alle Viby nu tilhørende Eiendomme samt ? og ? blive Aarhus By og det deri fra Viby indlemmede ? vedkommer, saa at ingen ? mellem Communerne i den Retning finder sted. [Jeg opfatter det som en bemærkning om, at Viby overdrager sine aktiver og passiver til Aarhus. Viby ønsker ikke at have bibeholde rettigheder i det indlemmede område.]

b. et Mellemværende med nogle Lodseiere i Frederiksbjerg angaaende en anlagt Spildevandsledning, overtages af Aarhus fra Indlemmelsens Dato, saa at Viby Kommunes Fordring udbetales contant af Aarhus. [Der er formodentlig tale om den under 2. december 1870 m.fl. omtalte ”kloakledning”].

c. Overenskomster trufne mellem Viby Commune og andre Autoriteter f.ex. Jernbanebestyrelsen [De Danske Statsbaner] eller Lodseiere overgaa paa og ? af Aarhus By (Veie og Vandløb. Jægergaardsveien). [Igen ønsker Viby at fri sig for de evt. forpligtelser, som de tidligere har indgået aftale med trediemand].

d. Børn fødte i Distriktet Frederiksbjerg siden 1. Januar 1869 [1. januar 1869] bliver forsørgelsesberettiget i Aarhus som fødested. En Fortegnelse af disse uddraget af Viby Kirkebog overleveres Aarhus og bliver denne Fortegnelse gjældende, saa Børn der ikke findes paa den, men dog bevislig maatte være fødte i Districtet, bliver forsørgelsesberettigede i Viby. [En lidt underlig bestemmelse. En familie vil altså i værste fald have børn, som skal forsøges af hver sin kommune].

e. Personer, som have begyndt at erhverve Forsørgelse i Viby Commune med Ophold i Districtet Frederiksbjerg men opnaar Ret til denne med fortsat Ophold i Districtet efter dets Indlemmelse i Aarhus, bliver forsørgelsesberettigede der.
[Borgere bosiddende på Frederiksbjerg forsørget af Viby overgår til forsørgelse i Aarhus efter indlemmelsen].

Personer der have haft Ophold i Frederiksbjerg og ved sammes Indlemmelse i Aarhus flytte til Viby fortsætter der Erhvervelsen af deres Ret til Forsørgelse i Viby Commune. [Borgere bosiddende på Frederiksbjerg forsørget af Viby bibeholder forsørgelsen herfra, hvis de flytter fra Frederiksbjerg til Viby i forbindelse med indlemmelsen].

f. Formanden bemyndiges til nærmere at formulere de vedtagne Betingelser samt til at tilføje nye, som findes ønskelige.

[Ovennævnte betingelser viser, at den nærmeste betingelsesløse tilslutning til at overdrage dele af Marselisborg Jorder til Aarhus nu har givet stof til eftertanke ikke mindst i forhold til de økonomiske forpligtelser, som Viby hidtil har haft. Betingelserne bliver fremsendt den 14. maj 1872 til Aarhus Byråd 1)].

2. maj 1872 Lodsejerne omkring Jægergårdsvejen tilslutter sig forslaget om ”kloakledning”

Formanden meddelte, at Captain Dalgas paa vedkommende Lodseieres Vegne var gaaet ind paa de af Sogneraadet stillede Betingelser for anlæg? af en Grøft paa Jægergaarsveien.

[Grøften fortsætter over landevejen mod Skanderborg og matr. nr. 5a til Mølleengen].

23. maj 1872 239/1871 Tilbagemelding fra Udvalget om Udvidelsen af Byens sydlige Grændse

Fra det af Byraadet under 30te November 1871 [30. november 1871] nedsatte Udvalg til at forhandle med Vedkommende om Udvidelsen af Byens sydlige Grændse var modtaget følgende Skrivelse:

”I Henhold til det undertegnede Udvalg under 30te Novbr. [30. november 1871] s. A. overdragne Hverv at forhandle med Vedkommende om Udvidelse af Byens sydlige Grændse undlade vi ikke nu, da Sagen er bragt til en foreløbig Afslutning, at forelægge Byraadet Resultatet af vor Virksomhed, indeholdt i vedlagte paa Byraadets Approbation indgaaede Overenskomster:

1. med Statsraad M.P. Bruun paa Jægergaarden under 18de April d.a [18. april 1872] [fabrikant og politiker Mads Pagh Bruun (1809-1884) 6)]

2. med de større Lodseiere, der endnu have Grunde at sælge paa den vestlige Side af Horsens Landevei [Frederiks Allé], afsluttet under 27de April [27. april 1872] d.A.,

3. med de større Lodseiere paa den østlige Side af samme Landevei, med Undtagelse af Statsraad Bruun, afsluttet under 3die Mai [3. maj 1872] d. A., og endelig

4. med samtlige mindre Grundeiere paa Terrainet mellem Byens nuværende sydlige Grændse og Marselisborg Hovmarker, afsluttet under 9de ds. [9. maj 1872]

Endvidere forelægges Viby Sogneraads foreløbige Samtykke til Indlemmelsen, indeholdt i Skrivelse af 14de ds. [14. maj 1872]

Idet vi forbeholde os nærmere mundtlig at motivere vor Stilling til Sagen, skulle vi ikkun yderligere fremlægge:

a. det af os gjennem Landinspecteur, Kammerraad Honum erhvervede Kort over det omhandlede Terrain mellem Aarhus By og Marselisborg Hovmarker, med tilhørende Arealberegning,

b. en Liste over samtlige Forsikringssummer og

c. en do. over Bygningsafgift og Hartkorn i det omhandlede Terrain.

Aarhuus i Udvalget for Udvidelsen af Byens sydlige Grændse den 18de Mai 1872 [18. maj 1872].

Schmidten. Nors. M.R. Koppel. H.F. Baess”

Byraadet vedtog at henlægge Sagen i Skabet i 8 Dage (Se Mødet den 30te Mai [30. maj 1872].

[Vedkommende dækker over samtlige grundejere i det påtænkte indlemmelse samt Viby Sogneråd. Betingelserne for deres medvirken fremgår af de indgåede overenskomster og er omtalt i indstillingen til Indenrigsministeriet.]

30. maj 1872 239/1871 Byrådet drøfter indlemmelsen af Marselisborg

Man paabegyndte Behandlingen af Sagen om Byens Udvidelse imod Syd, navnlig de af det nedsatte Udvalg indgaaede foreløbige Overenskomster med Grundeierne paa det Terrain, der agtes indlemmet i Byen. Man vedtog at fortsætte Behandlingen i et senere Møde. Se Mødet den 6te Juni [6. juni 1872].

6. juni 1872 239/1871 Byrådets 1. behandling af indlemmelsen af Marselisborg

Man fortsatte og tilendebragte første Behandling af Sagen om Indlemmelse i Byen af en Deel af Terrainet syd for denne.

Sagen vil være at underkaste anden Behandling om 14 Dage. (Se Mødet den 20. Juni [20. juni 1872].)

7. juni 1872 Viby Sogneråd tilslutter sig indlemmelsen af Marselisborg i Aarhus Kommune

Formanden fremlagde Skrivelse til Aarhus Communalbestyrelse angaaende Indlemmelsen af Districtet Frederiksbjerg i Aarhus, hvilken bevilgedes af Sogneraadet.

20. juni 1872 239/1871 Byrådets 2. behandling af indlemmelsen af Marselisborg

Sagen om Indlemmelse af Terrainet syd for Byen indtil Marselisborg Hovmarker var til anden Behandling. Paa Forslag af Spliid, Kjær, Høegh, Kraiberg, Schjødt og Hald blev Sagens Afgørelse udsat til næste Møde. (Se Mødet den 27de Juni [27. juni 1872]).

27. juni 1872 239/1871 Et flertal i Byrådet vedtager indlemmelsen af Marselisborg

Man foretog endelig Behandling af Forslaget om Byens Udvidelse mod Syd, og af Byraadets Majoritet bleve følgene Indstillinspunkter vedtagne: at Ministeriet vil give Samtykke til og erhverve allerhøieste Sanktion for, at det District af Viby Sogn, Ning Herred, som ligger mellem Byens sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovmarker med Tillæg af 2 Smaaparceller af denne Hovedgaard, men med Udelukkelse af Mtr. Nr. 4b, c, d og e, udsondres af Viby Sogn og indlemmes under Aarhuus Commune, at Udsondringen og Indlemmelsen finder Sted paa de i Overenskomsten med de Vedkommende under 18de og 27de April samt 3die og 9de Mai d.A. [18. april 1872, 27. april 1872, 3. maj 1872, 9. maj 1872] opstillede Betingelser, og at Udsondringen og Indlemmelsen fastsættes til at træde i Kraft fra 1ste Januar 1873 [1. januar 1873].

For Indlemmelsen paa de vedtagne Vilkaar stemte: Buchheister, Funch, Gamst, Hammerich, Koppel, Kraiberg, Mørk, Nors, Preisler, Schmidten og Stovby. Imod den stemte: Baess, Hald, Høegh, Kjær, Schjødt og Spliid. Minoriteten forbeholdt sig at indgive sit Votum til Ledsagelse af Sagen ved dennes Indsendelses til Ministeriet.

Det overdroges til det tidligere bestaaende Udvalg at affate en Indstilling til Ministeriet [Indenrigsminsteriet]. (Se Mødet den 25de Juli [25. juli 1872].

5. juli 1872 Viby Sogneråd giver sit endelig samtykke til indlemmelsen af Marselisborg i Aarhus Kommune

Skrivelse af 1. Juli [1. juli 1872] fra Aarhus Byraads Udvalg med Spørgsmaal om Sogneraadet vil give endeligt Samtykke til Districtets Indlemmese i Aarhus og om der fra dettes [Sognerådets] Side stilles yderligere Betingelser. Sogneraadet var villig til at give sit endelige Samtykke uden yderligere Betingelser, hvorhos man vedtog at foreslaa, at den nye communale Ordning træder i Kraft 1. Januar 1873, til hvilken Tid Bidragene til Viby Commune ere paalignede Districtet. Forsaavidt yderligere Erklæring i Sagen skulde blive forlangt anmodes Formanden om at forfatte denne.

[Indlemmelsesdatoen skal også ses i lyset af, at skatter m.m. på dette tidspunkt er udmeldt til borgerne på Frederiksbjerg. Sognerådets samtykke fremsendt 6. juli 1872].

25. juli 1872 239/1871 Byrådet underskriver indstillingen om indlemmelsen af Frederiksbjerg fra Marselisborg

Byraadet underskrev en Indstilling til Indenrigsministeriet samt en Følgeskrivelse til Stiftamtet angaaende den i Mødet den 27de Juni [27. juni 1872] vedtagne Indlemmelse af en Deel af Viby Sogn i Kjøbstaden. Ligeledes underskrev man en Skrivelse til Biskoppen angaaende Udsondring af Districtet i geistlig Henseende fra Viby Sogn og Henlæggelse til Kjøbstaden, idet man særlig andrager paa, at der i eventuel Bekjendtgørelse om Vacance i Viby Sognekald, som for Tiden bestyres af en pastor vicarius, maa blive tilføiet en Reservation om det ommeldte Districts Fraskillelse fra Viby Sogn, hvorhos man erklærer sig villig til at betale den nuværende pastor vicarius saavel som den nuværende Degn i Viby for deres Funktionstid et passende, billigt Vederlag for det Tab i Embedsindtægter, som de maatte lide ved Districtets Fraskillelse fra Viby Sogn.

Endelig underskrev man en Skrivelse til Directeuren for de jydsk-fyenske Jernbaner [De Danske Statsbaner], hvori man anmoder ham om at ville udvirke Ministeriets Tilladelse til, at Byraadet maa bygge den i Overenskomsten om Indlemmelsen betingede Bro over Jernbanen [Stationsbroen eller Bruunsbro] fra den Borgmesterembedet tilhørende lille Jordlod, der støder umiddelbart op til Jernbanen (en Deel af Mtr. Nr. 3a), til den ligeoverfor liggende, under Jægergaarden hørende Jordlod Mtr. Nr. 1b (Indstillingen med de væsentligste Bilag findes optagen i Tillæget.) [Som det fremgår af indstillingen, var det en del af M.P. Bruuns krav for at medvirke til indlemmelsen, at der blev opført en bro til at forbinde hans udstykninger med området ved stationen.]

Om Afstaaelse af to Smaalodder af Mtr. Nr. 3a, deels til Indlemmelse i Byggegrundene paa Jensens Have deels til Anlæg af Gade i Forbindelse med Broanlæget over Jernbanen, anmodede man Nors, Baess og Koppel om at forhandle med Borgmesteren. (Se Mødet den 12te Septbr. [12. september 1872])

[De nævnte parceller af 3a og 1b fremgår af ovennævnte kort: 1862-00-00 02 Jensens Have og 1870-02-02 Viby Sogn, Marselisborg]

Kilder:

0) STADSINGENIØRENS KONTOR. 1869 – 1941. Beretning over kontorets historie fra 1869 til 1941 herunder dagrenovationen. Formodentlig nedskrevet vejassistent, vejinspektør og afdelingsingeniør ved Aarhus Kommune Kristen Valdemar Larsen. Se artiklen: 1941-03-31 Stadsingeniørens Kontor. Beretningen findes sammen med Larsens øvrige materialer på Erhvervsarkivet.

1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.

2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen

3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959

4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk

5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.

6) www.aarhuswiki.dk

7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961

8) Aarhus Trap Danmark, 1879

9) www.lundskov.dk

10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv

11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato

16) Byens Kirkegårde, Henrik Foged og Connie Jantzen, Århus Byhistoriske Fond 2005

20) Århus på tegnebrættet 1850-2000, Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Fond, 2003

22) Århus-Mosaik, Personer og begivenheder i den lille by, Emanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1967


Denne side er sidst opdateret... 26. marts 2014 @ 13:39 af..Torben Aastrup