Ormslevvej 55 – tidligere Stenkildevej 10
En voldsom brand hærgede i Viby den 7. februar 1903
Det var Træskofabrikken på Nordbyvej, der var startet to år før, der brændte. Som det ofte skete før i tiden, var det ikke kun den bygning, hvori branden opstod, der brændte, men også et nærliggende hus, mens det lykkedes at skåne de to nærliggende gårde, Jens Peter Jensens gård, Engvej 5 og Stenkildegård på hjørnet af (nuværende) Ormslevvej og Stenkildevej.
Huset, der brændte, var oprindelig også en del af en gård, idet det havde været stuehus til en gård, der var flyttet ud. Ejeren var gårdejer S.P. Loft, som var født i det gamle stuehus. Han var nu pensionist, men havde ejet og drevet Mosegård i Nordby, som han havde købt af sin svigerfader. Huset var nu lejet ud til Rasmus Pedersen.
Avisomtalerne i forbindelse med branden koncentrerer sig mest om træskofabrikken, men huset og dets beboere er dog nævnt. Aarhus Amtstidende fortæller således efter at have oplyst, at alle havde forsikret. ”Det samme var Tilfældet med et Par gamle Folk, Rasmus Pedersen og Hustru, der beboede den ene Halvdel af Søren Lofts gamle Hus, medens den anden Halvdel var indrettet til Mejeri. Fra dette Hus fik man meget reddet, og de Gamle kom da ud i god behold”. Demokraten supplerer dette med at fortælle: ”Alle de brandlidte Familjer havde heldigvis assureret. Rasmus Røgters Hustru klagede dog over, at de vilde faa Tab. Der var saaledes brændt 4 ny hjemmegjorte Dyner, som hun havde været en Aarrække om at sammenspare og som Assurancen næppe vilde forslaa til at erstatte.”
Noget vi her ca. 100 år efter studser over er, at beboerne konsekvent blev kaldt ”gamle folk” (også i Aarhuus Stiftstidendes omtale, som dog ikke giver supplerende oplysninger i forholdt til det her nævnte). I forhøret, der blev afholdt i forbindelse med branden, er det nemlig oplyst, at Rasmus Pedersen var 67 år, og selv om man i dag har overskredet folkepensionsalderen som 67-årig, er der vel ingen 67-årige, der vil bryde sig om at blive kaldt ”gamle folk”. Oplysningen vidner dog om, at sliddet og de dårligere bolig- og ernæringsforhold, der var for 100 år siden, uden tvivl har medført at man var gammel, når man var 67 år, hvortil kommer, at Rasmus Pedersens kone var 6 år ældre end sin mand.
Oplysningen om dynerne er også ret tankevækkende. Dyner var ikke noget, man gik ud og købte, men man samlede dunene over en årrække. Af tidligere tiders skifteopgørelser kan man også se, at dyner var blandt de genstande i hjemmet, der blev vurderet højst.
Det nedbrændte hus blev snart genopført, dog ikke som stuehuset havde set ud, men i tidens stil. Vurderingen til brandforsikringen er dateret den 19. august, og den fortæller ret detaljeret om det nye hus og dets indretning. Huset var indrettet til tre familier, to i stueetagen og en på kvisten. De to stuelejligheder rummede hver spisekammer, køkken med kælder under og soveværelse mod nord og to stuer mod syd, mens lejligheden på 1. sal kun bestod af to stuer, køkken og spisekammer.
Ormslevvej 55 og 57
Foruden beboelseshuset vurderedes et udhus beregnet til brug for en mælkehandler. I dette udhus var der fra nord mod vest mælkestue. Dernæst var der vaskehus og mod syd hestestald beregnet til to heste. Mod øst var der fra syd svinehus, dernæst to brændehuse og to latriner (det fremgår ikke, hvordan de tre familier skulle deles om disse). Det hele blev vurderet til 7.500 kr.
Det nye hus lå ud til Ormslevvej. men skal man finde huset i en Skatte- og adressebog vil man lede forgæves, hvis man ser efter Ormslevvej. Ormslevvej blev nemlig indtil omkring 1938 kaldt Stenkildevej, mens nuværende Stenkildevej blev kaldt Dybkjærvej. For en lokalhistoriker kan sådanne navneskift, som Viby har haft en del af, godt give anledning til nogle forviklinger
Huset (eller rettere udhuset) blev altså straks indrettet til brug for en mælkehandler, men hvem det var, fremgår ikke. Derimod blev det en mælkehandler, der købte huset, da S.P. Loft solgte det i 1915. Han hed Niels Iver Sørensen og ejede huset til sin død. I Skatte- og Adressebogen fra 1936/37 havde han en annonce, hvori han skriver: ”Niels J. Sørensen, Mælkehandler, Stenkildevej 10, forhandler Mælk fra Viby Mejeri. Kun Mælk fra Besætninger, der har bestaaet Tuberkulinprøven.” Viby Mejeri lå ifølge samme Skatte- og Adressebog på Dybkjærvej 8. Disse oplysninger viser nødvendigheden af at kende de navneskift, der er nævnt ovenfor.
Efter Niels Iver Sørensens død (var død ifølge Skatte- og Adressebog fra 1946/47, som er den næste Skatte- og adressebog, som Viby lokalhistoriske Samling er i besiddelse af) overtog hans 18 år yngre enke, Marie Sørensen ejendommen, som hun beholdt til sin død sidst i 1950’erne. Brandforsikringen fortæller, at hendes søn, forretningsfører Kristian Sørensen m.fl. (hans søskende?) overtog huset i 1959, og knap to år herefter står Viby Kommune som ejer. Huset blev rykket ned i forbindelse med byggeriet af Viby Centret.
Hvis der er nogen, der har eksemplarer af Skatte- og Adressebogen 1928/29-1935/36 og 1937/38- 1945/46, er vi i Viby lokalhistoriske Samling meget interesserede i at overtage dem, evt. låne dem til kopiering, da de er guld værd, når man skal skrive artikler som ovenstående.