Den 18. april 1872 underskriver M. P. Bruuns overenskomst med Aarhus Kommune om indlemmelse af Marselisborg jorden (Bilag C)
Resumé
M. P. Bruun underskriver den 18. april 1872 aftalen med Aarhus Kommune om hans medvirken til at indlemme hans ejendom Jægergården i kommunen sammen med de øvrige ejendomme på Frederiksbjerg. 1)
Om processen op til indlemmelsen og indstillingen herom henviser til mine andre artikler.
Kilde til artiklen
Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet.
Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).
Redigering af skriftet
Jeg har gengivet teksten med den oprindelige stavemåde herunder navneord med stort bogstav.
Hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.
[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.
Viby J, den 14. marts 2013 ajourført 16. marts 2014 Torben Aastrup
Matrikelkortet over indlemmelsen udarbejdet i 1874
For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her det matrikelkort, som blev udarbejdet i 1874 over den godkendt indlemmelse af Frederiksbjerg fra Viby Sogn til Aarhus Købstad.
Bilag C Erklæring fra ejeren af Jægergården i Viby Sogn M. P. Bruun
Undertegnede M. P. Bruun, Eier af Jægergaarden i Viby Sogn, Ning Herred, [fabrikant og politiker Mads Pagh Bruun (1809-1884) 6)] erkjender herved at være bleven enig med det af Aarhuus Byraad nedsatte Udvalg til Forhandlinger angaende Udvidelsen af Byens sydlige Grændse om at ville give Samtykke til, at Jægergaarden med alt Underliggende – de alt fra Jægergaarden frasolgte Grunde selvfølgelig dog ikke derunder indbefattede – indlemmes under Aarhuus Kjøbstad som en Deel af denne Commune paa følgende Betingelser:
1. Broen over Jernbanen med tilstødende gadeanlæg på begge sider skal anlægges inden 1 år efter indlemmelsen
Placeringen af den nye bro over jernbaneterrænet
1. Aarhuus Commune paatager sig at anlægge en Bro [Stationsbroen eller Bruunsbro] over Jernbanen fra den Bormesterembedet tilhørende lille Jordlod [det er som sådan ikke kommunens ejendom], der støder umiddelbart op til Jernbanen, til den ligeoverfor liggende under Jægergaarden hørende Jordlod Matr. Nr. 1b og at forbinde denne Bro ved Gadeanlæg saavel med den under Amtsraadet hørende Vei fra Horsens Landevei til Jernbanestationen [Stationsvejen] som paa den anden Side med Forbindelseveien mellem Horsens Landevei og Hads Herreds Veien [Jægergårdsvejen], saaledes som nærmere betegnet ved de foreviste Kort, der dog med Hensyn til Detaillen af Anlægsmaaden ikke har forbindende Kraft før Overenskomst er sluttet med Borgmesteren, Mellenthin [som også ejer en lille parcel ved siden af Borgmesterembedet] og Jernbanebestyrelsen.
Gaden nord og syd for banen
Broen bygges saaledes som Aarhuus Byraad nærmere beslutter det, men Gadeanlægene paa begge Sider gjøres mindst 25 Al. [15,7 m] brede, reguleres efter passende, gode Stigningsforhold [terrænet stiger fra Bruunsbro op mod den senere Sankt Pauls Kirke], forsynes med Vandledning fra Aarhuus Vandværk og Gasbelysning fra Gasværket, ligesom Gadeanlæget over Jægergaardens Grund [M. P. Bruuns Gade] forsynes med Fortoug efter Byraadets nærmere Bestemmelse, mindst en Deel af Kjørebanen med sædvanlige hugne Steen [brosten men ikke nødvendigvis i hele vejens bredde], alt paa Communens Bekostning.
Køber af grunde langs med vejen over Bruuns grund skal betale afgift for brolægningen
Derimod forpligter jeg, Bruun, mig til at afgive det til Gadeanlæget over min Jordlod Matr. Nr. 1b fornødne Areal [til vejen] uden Udgift for Communen, ligesom jeg ogsaa forpligter mig til at paalægge dem, til hvem jeg paa begge Sider af anmeldte Gader maatte sælge tilstødende Grunde, at udrede en Refusion til Aarhuus Commune for havte Udgifter til Brolægningen over nævnte min Jordlod, hvilken Refusion dog ikke maa overstige 6 Rd. pr. løbende Alen Facade [0,63 m] og udredes ved Skjødets Udstedelse eller senest 1 Aar efter at Handelen er afsluttet, men iøvrigt skal der ikke paalægges mig, Bruun, eller dem, til hvem jeg maatte sælge, nogen Udgift til Gadeanlæg, Brolægning, Vandafledning fra Gaden [kloak] eller deslige.
[Gadearealet bliver dermed kommunalt, men grundejerne langs med gaden skal være med til at finansiere brobelægningen. Langt op i nutiden har grundejerne pligten til at holde gaden ren og fri for sne, mens vedligeholdelsen er kommunens. Disse indviklede forhold har gennem tiderne medvirket til adskillelige tvister.]Kommunen skal anlægge bro og gadeanlæg inden 1 år efter indlemmelsen
– Ommeldte Bro og Gadeanlæg skulle fra Communens Side gjøres færdige til Benyttelse et Aar efter at Approbation er givet paa Indlemmelsen. [En rimelig skrap betingelse, men Bruun har hastværk med at få udstykket Jægergården, og her indgår bro og gade som et vigtigt salgsargument.]
2. Bruuns anlæg af Orla Lehmanns Allé, Kriegersvej og gader syd for banen
2. De Veie, som jeg, Bruun, har isinde at anlægge paa det under Jægergaarden hørende Matr. Nr. 1a [skal være 1u] (mellem Horsens Landevei, Forbindelsesveien derfra til Jernbanestationen og Jernbanen [Frederiks Allé-Banegårdsgade-Banegraven]) nemlig en 20 à 30 Alen [12,6 á 18,8 m] bred Vei fra Forbindelsesveien til Baneanlæget [Orla Lehmanns Allé] og derfra en 15 Al. [9,4 m] bred Vei [Kriegersvej] mod Vest til Horsens Landevei, lader jeg anlægge med passende Fortouge, mindst 2½ Al. [1,6 m] brede, brolagte og forsynede med Fliser, paa sidstnævnte Strækning kun 1 Fortoug [vejen kun bebygget til en side], samt brolagte Rendestene og Grusning paa Kjørebanen [grusbelagte kørebaner], alt efterhaanden som Terrainet bebygges, og forpligter jeg de tilstødende Grundeiere til paa samme Maade at vedligeholde dem i 10 Aar fra Indlemmelsen, hvorimod Byraadet forpligter sig til i nævnte 10 Aar ikke at forlange Byvedtægtens Bestemmelser i Cap. V bragte til Anvendelse paa den nævnte Jordlod, hverken med Hensyn til Brolægning eller Chaussering. –
Dette skal tillige gjælde for de Veie eller Gader jeg, Bruun, maatte lade anlægge paa Jægergaardens øvrige Grund, syd for Jernbanen. Planen herfor skal, hvis det forlanges, forelægges Byraadet inden Approbationen af Indlemmelsen. Communen forpligter sig til at paavise, hvorledes Vandafløbet [kloaken] fra de nævnte Terrainer kan ordnes og i fornødent Fald modtage dette Vandafløb. Efterhaanden som Terrainet bebygges og efter de Regler, som følge med Hensyn til andre lignende bebyggede Terrainer under Byen, lader Aarhuus Commune de nævnte Veie eller Gader forsyne med Vandledningsrør [drikkevand] og Gasbelysning.
3. Husskat og grundskat af Bruuns og ejendomme udstykket fra Jægergården frem til 1. januar 1895
Af samtlige paa Jægergaardens Terrain allerede opførte, mig, Bruun, tilhørende Bygninger saavelsom af dem, der maatte bliver opførte af Andre, svares efter Indlemmelsen Huusskat overensstemmende med § 4 af Vedtægten for den communale Beskatning af de faste Eiendomme i Aarhuus Kjøbstad. –
Fra samme Tid svares af samtlige de nævnte Bygninger, saavelsom af dem, der efterhaanden opføres, med deres Gaardsplads og Haver Grundskat som henhørende under Klasse I efter Vedtægtens § 3 og Byraadet forpligter sig til i Tidsrummet til 1ste Januar 1895 [1. januar 1895] ikke at flytte de nævnte bebyggede Grunde op i høiere Klasse end 1ste. – Samtlige øvrige ikke bebyggede Grunde skulle kun svare Afgift til Communen som Byens Markjorder [jorden uden for byen oprindeligt fælles dyrkningsjord] (cfr. Vedtægtens § 5) og Byraadet forpligter sig til, forsaavidt disse Grunde forblive ubebyggede, ikke at bebyrde dem med høiere Afgift end Byens andre Markjorder i Tidsrummet til 1ste Januar 1895.
4. Skatteforhold for nye beboere og Bruun
Nye beboere efter indlemmelsen får 50% moderation
Byraadet indrømmer, at der tilstaaes de skattepligtige Beboere af de Bygninger, der efter Indlemmelsen bygges paa det indlemmede Terrain, en Moderation i Formue- og Leilighedsskat indtil 1ste Januar 1879 [1. januar 1879], saaledes at de indtil den Tid kun udrede Halvdelen af den Procent af Formue og Leilighedsskat, hvori Byens øvrige Indvaanere efter deres Indtægter sættes. –
M. P. Bruun betaler 200 Rd. årligt livet ud
Jeg, Bruun, forpligter mig imidlertid for min Beboelsestid [han døde i 1884] at svare i Formue- og Leilighedsskat til Aarhuus Commune 200 Rd. aarlig efter Indlemmelsen, og skal da denne ikke kunne forhøies, ligesom ogsaa min hos mig boende Svigermoders Skat deri er indbefattet.
Lejlighedsskat
Om begrebet lejlighedsskat fortæller Ordbog over det danske Sprog på http://ordnet.dk 15. marts 2013:
” i forb. formue og lejlighed, (jur., emb.) om en persons hele økonomiske stilling med hensyntagen til saavel indtægtens og formuens størrelse som de omstændigheder, der influerer paa skatteevnen (familiens størrelse, sygdom osv.) (jf. Lejlighedsskat)”.
[Som jeg oversætter til en form for skat af familiens indtægt, hvor der tages hensyn til forhold, der belaster evnen til at betale skatten.]5. Bruun fritages i 15 år for at være omfattet af Bygningsloven, Sundhedsvedtægten og Byvedtægten
Jeg, Bruun, fritages i Løbet af 15 Aar efter Indlemmelsen for selve Jægergaardens Bygninger med Grund og Have for at være undergivet Bestemmelserne i Bygningsloven af 30te December 1857 [30. december 1857] og Byens Sundhedsvedtægt, samt Byvedtægtens Cap. 5.
[Fra indstillingen til Indenrigsministeriet ved vi, at det især drejer sig om stråtækket tage. Bruun må formelt fortsat være omfattet af Sundhedsvedtægten for Viby Sogn, der nok på de fleste område ligger tæt op ad Aarhus’. Dog er kravene til drikkevand nok større i Aarhus.]6. Bruun accepterer også indlemmelsen af den i fælleskab ejede grund syd for Jægergårdsvejen matr. nr. 1n
Paa egne og Mediers Vegne Vegne erklærer jeg mig villig til at samtykke i Indlemmelsen af Jordloden, syd for Jægergaards-Veien [Jægergårdsvejen], Matr. Nr. 1n med derpaa værende Bygninger, saafremt de øvrige Lodseiere syd for Jægergaards-Veien blive enige med Byraadets Udvalg om Indlemmelsen af deres Jordlodder (deri indbefattet enkelte Dele af Marselisborgs Eiendom [Ingerslevs matr. nr. 1f, 1o, 1p og 1q samt to små parceller]) og i saa Fald paa samme Vilkaar som de øvrige nævnte Lodseiere.
Bruuns underskrift
Med dette Tilbud, der fremkommer efter Opfordring af Aarhuus Byraad og efter Forhandling med det i den anledning nedsatte Udvalg, vil jeg ansee mig bunden, saafremt det inden 1ste Juli d.A. [1. juli 1872] antages af Aarhuus Byraad og Overenskomst samtidigen er sluttet med de øvrige Eiere af Jordlodder, om hvis Indlemmelse der forhandles. Dersom det skulde blive nødvendigt at erhverve særlig Lov for den attraaede Indlemmelse, forbeholder jeg mig nye Forhandling angaaende eventuelle Forandringer og Tilføielser.
Jægergaarden den 18de April 1872 [18. april 1872].
M. P. Bruun
28. juni 1872 Efterskrift
[Til] Høivelbaarne Hr. Statsraad M. P. Bruun, Com. af Dbg. og Dbgsmd. [Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand], Jægergaarden [Fra] Aarhuus Byraad den 28de Juni 1872 [28. juni 1872]I Overensstemmelse med Deres Høivelbaarenheds under 18de April d.A. [18. april 1872] til Udvalget for Forhandlinger angaaende Udvidelsen af Byens sydlige Grændse gjorte Tilbud undlader man ikke at meddele Dem, at Byraadet i sit Møde G.D. [27. juni 1872] har antaget Deres Tilbud og besluttet at indstille det i Forening med de flere lignende til Indenrigsministeriets Approbation.
Det tilføies, at der har foreligget Byraadet Overenskomster med samtlige Grundeiere mellem Kjøbstaden og Marselisborgs Hovmarker med Undtagelse af Eierne af Matr. Nr. 4b, c, d og e [4b, 4c, 4d, 4d], (Wetzlars Tofte), og at Byraadets Beslutning derfor gaaer ud paa, at denne Jordlod vil være at inddrage under Indlemmelsen, forudsat at Eierne ville indgaae paa de samme Betingelse, som de andre lignende Grundeiere, men at i andet Fald Grændsen for det Indlemmede bliver at træffe med Udelukkelse af denne Jordlod, Matr. Nr. 4b, c, d og e.
[Byrådet har altså besluttet, at Wetzlars udstykkede grund kan komme med i indlemmelsen, hvis han og de øvrige ejere måtte ønske det, modsat kommer denne grund ikke med i indlemmelsen, hvilket blev det endelige resultat.]Kilder:
1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.
2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen
3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959
4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk
5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.
6) www.aarhuswiki.dk
7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961
8) Aarhus Trap Danmark, 1879
9) www.lundskov.dk
10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv
11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato