Bygget af genbrugssten.
Det fortælles, at murermester A.P. Gjerrild selv hentede en del af materialerne efter nedrivningen af en række ejendomme på Hallsti i Århus, en nedrivning, der skulle foretages for at kunne udgrave banegårdsterrænet.
Materialerne blev renset om vinteren og brugt om sommeren til at opføre en efter Vibyforhold stor ejendom midt på stykket fra Nordbyvej (nu Viby Ringvej) til Stenkildevej. Det var ikke første gang, A.P. Gjerrild byggede en stor ejendom i Viby. Nogle år tidligere havde han opført ejendommene Kongevej 15 og 17.
På det viste billede fra 1914, kan man se, at ejendommen bestod af en høj kælder, så der kunne blive plads til kælderforretninger, en høj stueetage med butikker, lejligheder på 1. sal og kvistlejligheder på 2. sal. Det ser ud til, at der i begyndelsen var en kælderforretning til højre for indgangen, mens det ikke ser ud til, at der var en kælderforretning til venstre.
Det blev dog hurtigt ændret, idet et billede i Viby lokalhistoriske Samling fra ca. 1920 viser, at der nu var en kælderforretning til venstre for indgangen og ingen til højre. Måske det hænger sammen med en ny og højere gadebelægning, idet billedet fra 1914 viser fem trin op til indgangsdøren og billedet fra ca. 1920 viser tre.
Murermester A.P. Gjerrild boede ifølge skatte- og adressebogen i ejendommen i 1920, men flyttede herfra inden næste skatte- og adressebog udkom i 1921. Han var en af de mest velhavende Vibyborgere ifølge skatte- og adressebogen for 1920/21 (dvs. i 1919). Inkl. ejendomsskat betalte han det år 1.616,05, kun overgået af fire gårdejere og et par Kongsvangborgere. Mange forskellige butikker havde til huse i ejendommen. I 1920 boede modehandlerske Dagmar Jensen også i ejendommen. Måske det var hende, der ejede Mode Manufakturforretningen ifølge billedet fra ca. 1914.
I begyndelsen af 1920’erne flyttede sadelmagermester J.M. Pedersen ind i ejendommen, og man kan af et senere billede se, at han havde den butik, som modehandelen tidligere havde været i. I butikken ved siden af var der en årrække et brødudsalg. En annonce i skatte- og adressebogen 1925/26 fortæller, at ejeren var Fru Jensen. Hun tog bestilling på store kager og havde specialiseret sig i Flødeskumskager!
Ejeren af ejendommen ved ejendomsvurderingen i 1926 hed P. Chr. Valbak. Han har heri betegnelsen skomager, men betegnes senere som købmand og i et pantebrev som skotøjsfabrikant. Det ser ud til, at han er begyndt i kælderforretningen, som han kaldte ”Centrum”, og senere flyttede forretningen op i butikken ovenover.
I skatte- og adressebogen fra 1936/37 står Valbak som fhv. købmand, og Laurits Møller har en annonce med overskriften: ”Centrum” Tlf. 38. Annoncen fortæller, at L. Møller, som han underskrev sig, havde et stort lager i skotøj samt største udvalg i legetøj og gaver. I slutningen af 1930’erne fik gartner Overgaard L. Møllers butik til venstre for indgangen. Under den butik fik skomager V.v.d. Wehl sit værksted. Møbelpolstrer Egon J. Rasmussen overtog sadelmagermester J.M. Pedersens butik til højre for indgangen i 1938. Han flyttede, oplyses det, med sin familie ind i lejligheden bag butikken.
I slutningen af 1940’erne flyttede han værkstedet til Stenkildevej 2 og privat til Birkedalsvej. Viby Radio blev omkring 1948 etableret i E.J. Rasmussens butik til højre for indgangen af en ung dynamisk mand. Det var cykelrytteren Jens Aage Nielsen, som kaldte sin forretning ”Viby Radio”. Op gennem 1950’erne kan man følge hans forretningsmæssige aktiviteter i ”Jul i Viby”.
I 1952 annoncerede han således på forsiden med sjove tegninger for ”den nye elegante B & O Shaver”. Elshaveren kostede 125 kr., hvilket der skulle arbejdes mange timer for at kunne betale på et tidspunkt, hvor timelønnen for en faglært arbejder var ca. 4 kr. Tre år efter viste bagsiden af ”Jul i Viby” 12 rigtige pladeideer. En af pladerne indeholder ”Jeg så Julemanden kysse Mor” med Raquel Rastenni og en anden ”Jeg vil giftes med Farmand” med lille Gitte og hendes Far, Otto Henning. Det var de gamle 78 plader disse indspilninger var på, men ”Fremtidens Grammofonplade, den lille lp 45 Omdr. 17 cm.” annonceredes også. Priserne for disse lå fra 11,50 til 13,50 kr., mens 78 pladerne kun kostede 6,85 kr.
Desværre ligger Viby lokalhistoriske Samling ikke inde med ”Jul i Viby” for 1956, og det vides derfor ikke, om Jens Aage Nielsen annoncerede med fjernsyn det år, men i 1957 rummer bagsiden annoncer for to fjernsyn. Lønniveauet var vel her i løbet af 1950’erne steget til en timeløn på omkring 6 kr., men 2.095 kr., som det billigste fjernsyn kostede, var for stor en mundfuld for de fleste. Det var i disse år, at man samledes hos de heldige, der havde fjernsyn, som man har kunnet se i fjernsynsudsendelsen ”Krønniken”.
Af samme annonceside kan man se, at Jens Aage Nielsen her i 1957 også havde en forretning i Århus på Frederiks Alle 164, og af næste års annonce kan man se, at han havde endnu en forretning i Århus, nemlig på Nørregade 30. Herefter kan man ikke længere følge Jens Aage Nielsens aktiviteter i ”Jul i Viby”, da han solgte forretningen på Kongevej 19, og den nye ejer var Georg Sørensen ifølge bladet for 1959.
I øvrigt overtog Georg Sørensen Jens Aage Nielsens annonceplads på for- og bagside af ”Jul i Viby”. Jens Aage Nielsen havde købt ejendommen af P. Chr. Valbaks enke i 1951, men solgte den til Egon J. Rasmussen i 1954. Baggrunden for dette salg var vel, at E.J. Rasmussen i 1953 havde overtaget Overgaards butik til venstre for indgangen. Han var flyttet ind på 1. sal over butikken og ønskede at bygge til i gården.
Af bygningsattesten fra 1959 kan man se, at den eksisterende bebyggelse var på 147 kvm. Der blev nu nedbrudt 22 kvm. i gården, og den nye bebyggelse til værksted og lager blev på 93 kvm. Velsagtens fordi fjernsynsmarkedet blev mættet i løbet af 1960’erne kunne Georg Sørensen ikke klare sig økonomisk, og E.J. Rasmussen overtog i 1965 også hans forretning.
Herefter stod der på skiltet over forretningen til venstre for indgangen ”Møbler”, mens der på skiltet til højre for indgangen kom til at stå ”Tæpper”. Det blev ikke mange år, at E.J. Rasmussen fik glæde af sit værksted og udvidelsen af forretningen. I 1967 købte han sammen med sin søn Heine Rasmussen ejendommen Kongevej 4 og overtog den pr. 1. juli 1967.
Kongevej 19 blev nedbrudt, men om materialerne igen er blevet brugt til et nyt hus, er vel tvivlsomt.