Bageren på Kongevej 25
I hvert fald fra 1883 har der været bageri i Viby. Det første lå ud til landevejen, hvor Stenkildevej er i dag. Ejeren hed Jens P.M. Jensen. I 1904 afhændede han bageriet til bager N.C. Nielsen, gift med Marie Kirstine Nielsen, som var den, der indgik aftale om køb af ejendommen i følge en købekontrakt, der blev tinglyst den 16, april 1904.
Kun tre år senere, i 1907, blev Marie Nielsen enke, men beholdt bageriet, som herefter blev drevet med fremmed hjælp. Måske fordi hun var usikker på, om hun kunne fortsætte bageriet, blev hun den første bestyrer af Viby telefoncentral, der blev oprettet i 1907. Mulighed for at tale i telefon i Viby havde dog eksisteret allerede fra år 1900, hvor der blev installeret en talestation, der kunne benyttes af alle. Hvor denne talestation har ligget, vides ikke, men det er vel ikke utænkeligt, at den har ligget i bagerens hus.
Af brandforsikringen kan man se, at der ikke foregik nogen byggeaktivitet i årene 1904 til 1910, men herefter var der forandringer både i 1910, 1911 og 1912. I 1911 blev der op ad skellet nærmest Nordbyvej bygget en bygning med bageri, en staldbygning og en retirade m.v., og i 1912 blev der langs samme skel ud til landevejen bygget en villa, mens det oprindelige hus blev nedrevet. Villaen fik adressen Kongevej 25.
På dette gamle foto fra omkring 1915 ses ejendommen Kongevej 25 med bageri og bageriudsalg i venstre side af bygningen, mens skiltet, som fortæller, at der ligeledes forefindes en telefoncentral, ses i højre side af bygningen lige ved nedløbsrøret.
Med dette var det dog ikke slut med byggeaktiviteter. Brandforsikringsprotokollen viser ændringer både i 1916 og 1919, men herefter er der først en nyvurdering i 1944. Marie Nielsen havde nemlig andre planer. I Viby lokalhistoriske Samling findes der et blåtryk med en tegning af Kongevej 27 med ”Enkefru Nielsen” som bygherre fra 1922, men vejviseren viser, at Marie Nielsen blev boende på Kongevej 25 stadig med titlen bageriejerske. Titlen ændredes dog i vejviseren for 1925/26, hvor hun er opført som centralbestyrer, og bagermesteren er V. Borgqvist med bopæl i nr. 27.
I Vibybogen 2001 er der et interview med ”Bagerens Inge”. Hun fortæller, at hendes far i 11 år arbejdede som mestersvend hos bagermester Holle i Vestergade i Århus. En dag kom det ham for øre, at der var et bageri i Viby til leje. Han kontaktede ejeren, og denne fortalte, at den ansatte erfarne bagersvend gerne ville fortsætte under den nye lejer, og det fik Inges far, Ludvig Hans Olesen, til at slå til.
Den 20. oktober 1926 overtog Inges forældre bageriet og flyttede ind i Kongevej 25. Marie Nielsen blev boende, men flyttede senere med sin centralstation ind i naboejendommen, Kongevej 27, måske i forbindelse med salget at ejendommen Kongevej 25 til L.H. Olesen i 1934.
”Bagerens Inge” fortæller videre, at der nu begyndte en travl tid for alle. Hendes far og svenden klarede bagningen, og hendes mor langede de færdige produkter over disken fra kl. 6 morgen til 10 aften.
Udover at arbejde i bageriet kørte bager Olesen også sine faste landture i oplandet i sin bil (det var en stor firkantet en med udvendigt trinbræt, vist nok en Ford) og turene gik bl.a. til Tranbjerg og Mårslet.
Fra venstre ses L. H. Olesen, hans hustru Sophie Olesen, Elisabeth, bagerjomfru Frøken Nielsen, bagersvend Chr. Fredriksen, bagersvend Svend Hansen samt en bager, der ikke er navngivet. Ved bagerbilen ses chauffør Jens Outzen. Foto fra 1929.
Der blev arbejdet hårdt, men det gav også lidt efter lidt resultat, og efterhånden nåede medarbejderstaben op på to bagersvende, to bagerjomfruer plus adskillige lærlinge.
Bageriet Kongevejen 25. Billet er fra 1928 og viser chauffør Jens Outsen, bagermester Ludvig H. Olesen, bagersvend Chr. Fredriksen, bagersvend Svend Nielsen og en ukendt bagerlærling.
”Bagerens Inge” fortæller videre i Vibybogen 2001, at hun er født i 1926, og på det tidspunkt var Viby stadig landsbyagtig med den chausséstenbelagte landevej gennem byen. Et stort skridt fra landsbymiljøet var, da man først i 1930’erne udskiftede chausséstenene med beton.
Inge var da lige begyndt at gå i skole og fulgte på skolevejen nøje med i, hvordan man først lagde beton i den ene side af vejen og derefter tildækkede de store med asfalt adskilte flader med måtter. Når betonen efter nogen tid var tør, blev proceduren gentaget på den anden side af vejen.
Betonbelægningen betød en mærkbar reduktion af trafikstøjen. Især hjalp det på støjen fra de kæmpestore (syntes de dengang) lastbiler fra Aarhus Oliefabrik, der kørte i fast rutefart til FDB’s fabrikker.
Under krigen gik det hele på lavt blus, og Inges far måtte afskedige det meste af sit personale. Det var vanskeligt at skaffe råmateriale, men det lykkedes da nogenlunde, og hendes far havde så svært ved at overkomme det hele, at han sendte bud efter Inges bror Erling, der var rejst til København, hvor han blev udlært som bager.
Erling Olesen kom hjem med friske ideer. Han udvidede forretningen og drev den selvstændigt i 12 år frem til ekspropriationen i 1967.
”Bagerens Inge” slutter sin omtale af virksomheden på Kongevej 25 med at fortælle, at hendes bror var blevet lovet lokaler i det nye center, men turde ikke starte igen som selvstændig. Han sluttede i stedet sit arbejdsliv som chauffør i et medicinalfirma.