Mine 14 år i Viby

 

fortalt af Kirsten Hjorth Mikkelsen til Erik Hall

 

Det er denne gang ikke nogen længere rejse for intervieweren, inden der skal gang i kuglepennen, for Kirsten og jeg har begge adresse på Tingstedet i Brabrand, endda kun et beskedent stenkast fra hinanden. Sommeren er så småt på vej, men vi vælger alligevel at tage vores snak indendørs i huset, hvor Kirsten bor sammen med sin mand, Richard Mikkelsen. De er tidligere ejere af glarmesterfirmaet S. Mikkelsen & Søn.

   Kirsten fortæller:

 

De første år

Jeg er født i 1938 i Ivar Huitfeldsgade på Trøjborg i Århus. Min far havde det imponerende navn Frode Hans Karl Hansen Kvist, men han kaldte sig Frode Kvist (1905 – 1994). Min mor hed Betty Marie Hjorth (1907 – 1942). Som det ses af hendes dødsår, så blev hun kun 35 år. Jeg var fire år, da hun døde, og jeg har ingen erindring om hende.

Mine to ældre søstre hedder Tove og Eli. Da mor døde, kom de på børnehjem i Århus, og her blev de, til de kunne klare sig selv. De har ingen tilknytning til Viby. Det har min bror Preben og jeg derimod, og men vi kommer først dertil efter et par omveje. Min mor døde af tuberkulose, og da den var blevet konstateret, blev Preben, som er født i 1936, og jeg sendt til observation for den frygtede sygdom på Julemærkehjemmet i Kolding.

Da det viste sig, at vi var uden for livsfare, kom jeg først i pleje hos min morfar og mormor i Svenstrup ved Ålborg, min bror hos vores farmor. Senere flyttede vi begge til Viby til min farmor Rasmine Loise Kvist, som var ejer af et hus på Kirkevej 8. Hun var enke efter en skolelærer, så hun klarede sig selv og os fint med sin enkepension.

 

Min far og hans kone

Jeg er klar over, at historien indtil nu lyder lidt indviklet, men det bliver værre endnu. Min Viby-historie begynder i 1946, mine to ældre søstre er på børnehjem, og jeg har ikke noget kendskab til mine forældre. Min mor er død, og min far er i Tyskland. Dertil var han kommet midt under krigen, ikke af egen fri vilje, men fordi han som så mange andre arbejdsløse blev nægtet understøttelse og dermed tvunget til at tage arbejde syd for grænsen.

Han kom til Lübeck i 1942 eller 1943, og han overlevede altså det heftige bombardement i krigens sidste år. Det lykkedes ham også at finde en pige, som han giftede sig med i Lübeck. Hun hed Gertrud Sülberg (1913 – 2000), og sammen fik de datteren Hannelore, som blev født i 1946.

Kort tid efter Hannelores fødsel flyttede de til Danmark og slog sig ned i Viby hos min farmor, altså på Kirkevej 8, hvor Preben og jeg allerede boede.

Helt ærlig må jeg vel sige, at det hele ikke sagde mig ret meget. Fra udlandet kom der nu en fremmed mand og hans tyske kone, som skulle være mine forældre, men jeg var otte år og tæt knyttet til min farmor, som også fremover blev ved med at være den centrale person i mit liv. Jeg vil aldrig glemme, at det var hende, der gav mig penge til skolerejser og sørgede for, at jeg fik noget pænt konfirmationstøj.

Livet i Viby

I Viby slog min far sig ned som malermester, tidligere havde han været boghandler og radioforhandler. Han havde også udlejning af de første Ferm-vaskemaskiner, som Preben så kørte rundt til kunderne med. Der skete altså altid noget, alligevel havde min far en lidt anstrengt økonomi. Derimod kunne han male forskellige ting med en vis kunstnerisk inspiration, men det er der jo sjældent penge i.

Der var ingen, der tvang mig til at tage arbejde, men jeg passede da jævnligt to børn på Stenkildevej og fik den fyrstelige betaling af 1 krone om ugen.

Jeg kom i første klasse på Viby Skole i 1946 og fik lærer Carlsen til klasselærer. Han var et dejligt menneske, som vi alle holdt meget af. I ungdomsskolen fredag aften lærte han os bl.a. fletning af peddigrør. Andre af mine lærere i underskolen hed Jens Riis, Richard Rasmussen og frk. Ovesen.

Og så kom jeg i mellemskolen og senere realklassen. Jeg tog eksamen fra Vestergårdsskolen i 1955. Mine lærere hed Ebba Højte, Inger Marie Heltoft og Einar Schrøder. Sidstnævnte havde jeg til tysk, og det var han dygtig til. Det blev vi også, da tysk var sproget inden døre i vores familie. Vi børn lærte hurtigere tysk, end Gertrud lærte dansk.

I min fritid var jeg FPF´er, og det var jeg meget glad for, men jeg lavede også atletik på det nye, flotte Viby Stadion lidt syd for Vestergårdsskolen. Her blev jeg medlem af VIF og dyrkede højdespring, længdespring og løb.

 

De sidste år i Viby

Jeg tog realeksamen i 1955 og kom derefter i lære i en butik i Frederiks Allé, der handlede med manufaktur og trikotage. I min læretid boede jeg stadig på Kirkevej 8, som senere blev revet ned for at give plads til en udvidelse af parkeringspladsen. Det var næsten en nødvendighed at bo hjemme, min elevløn var alt for beskeden til, at jeg kunne klare mig selv, så jeg blev, hvor jeg var og betalte 100 kroner om måneden for det.

Efter endt uddannelse blev jeg stadig boende hjemme et par år, men så flyttede jeg i 1960. Jeg havde truffet Richard, vi blev gift i 1961. Sammen fik vi to børn, Dorte i 1961 og Niels i 1963. Ingen af dem har haft tilknytning til Viby.

Min Viby-tid var forbi.

 

Brabrand, den 19. april 2010

 


Denne side er sidst opdateret... 21. januar 2015 @ 15:18 af..admin

Åbningstid:

Arkivet holder åbent:

Mandag 15,30-17,30

(-juli måned lukket)


Næste aktivitet: Byvandring i
Det nye Rosenhøj den 16. august kl. 18.30.
Vi mødes på Søndervangskolens P plads.


 

Søg direkte efter vore billeder:
Det er valgfrit at benytte årsinterval
(Åbner i nyt vindue)


INFORMATION
Hjemmesidens seneste tilføjelser:
Find din gamle lærer!
Nu kan du søge efter personale på Viby skoler. Klik her eller se under Registre.


Nyheder August 2017 - findes under Foreningen