Ovés Viby-historier

    

                    fortalt af Erik Ove Andersen til Erik Hall

 

Det kan godt se sådan ud, men der er altså ikke nogen fejl i overskriften, heller ikke når man dvæler lidt ved det gode, gamle danske navn Ove, her med en accent, der angiver et tryk på sidste stavelse og derved kommer til at lyde lidt fremmedartet.

   Næ, den er godt nok, han bliver faktisk kaldt Ové og anvender selv denne udtale, som vi skal helt tilbage til hans skoletid for at finde en forklaring på. Hans forældre kaldte ham Erik, i skolen blev han kaldt Ove, og så betroede han en dag sin sidekammerat, at han syntes, det navn var lidt kedeligt. Kammeraten, som åbenbart har været meget kreativ, foreslog derefter, at han ændrede navnet til Ové for derved at få det gjort lidt mere spændende.

   Sådan begyndte det, og det hænger ved endnu, for på Engelundsvej 204, hvor vores samtale finder sted, står der Erik Ové Andersen på dørskiltet.

 

Ové fortæller: 

Fra Århus til Viby

Jeg er født i 1929 i Århus, nærmere bestemt i Læssøesgade, og jeg kom selvfølgelig til at gå i Læssøesgade Skole. Mellemskole- og studentereksamen tog jeg fra Marselisborg Gymnasium.

Men der er den mærkelige krølle på historien, at jeg efter at være blevet lærer i 1951 fra Århus Seminarium kom tilbage til Læssøesgades Skole, hvor jeg fortsatte til min pension i 1990.

Denne historie ville vel i sig selv ikke være særlig interessant, hvis den ikke havde en Viby-dimension, som min kone Ulla er årsag til. Vi gik i samme klasse på seminariet, og efter vores dimission fra seminariet blev jeg soldat, Ulla var lærer et par år i Fredericia. Vi blev gift i 1954 og flyttede til Viby, hvor Ulla er født, så det vil jeg fortælle lidt mere om.

Ulla Frausing blev født i 1930 og døde i 1997, så jeg har efterhånden været enkemand i 13 år. Vores første hjem var et loftsværelse på Birkedalsvej 5, men her boede vi kun i kort tid, så fik vi en lejlighed på Skolevej, som i dag hedder Nordbyvej. Det er her Vestergårdsskolen ligger. Her boede vi til 1958. En eksplosion på Enghavevej i Terp, som fandt sted nogle år før, var den direkte årsag til, at vi flyttede endnu engang. Herom lidt senere.

Men først et par ord om Ullas familie.

 

Slægten og den store eksplosion

Ulla er født på Brorsonsvej og har gået i Rosenvangskolen, hvor hun har taget præliminæreksamen. Hendes forældre var Niels Frausing (1894 – 1974) og Petrine Sejer (1901 – 1998). Niels var ansat på margarinefabrikken på FDB. Petrine stod i en periode for den lokale distribution af Demokraten, og det har nok ikke været tilfældigt, at det netop var denne avis, for ægtemanden var ivrig socialdemokrat, fællestillidsmand på sin arbejds- plads og medlem af skolekommissionen.

Min svigermor havde en række avisbude til at stå for udbringningen, men hvis en af dem af en eller anden grund var forhindret, måtte hun selv ud med aviserne.

Petrines forældre var arbejdsmand Niels Peter Nielsen Sejer, født 1865 i landsbyen Hør-

slev, Framlev sogn, og Maren Kjerstine Rasmussen, født 1860 i Fajstrup ved Lading. De er blevet gift i Lading i 1888. Ved folketællingen i 1890 bor de i landsbyen Gjesing i Randers amt. De har et barn på 1 år ved navn Anna, som vi ikke kan følge længere frem i tiden. I 1921 er de endnu ikke kommet til Enghavevej, men her bor de i 1925. De kan selvfølgelig have haft adresse andre steder i Viby, men det er nok sandsynligt, at de er kommet hertil i begyndelsen af 1920´erne.

 

 B100181B100182

         Petra og Niels Frausing, Enghavevej 16 i 1945                           Ulla Andersen i haven Enghavevej 16

 

Døtrene Petrine og Kirstine er begge født i Lading, hvor deres far ved deres fødsel, altså i henholdsvis 1901 og 1903, betegnes som Tømrer. Det er også blevet fortalt, at han har været kusk på Hammel-egnen.

Ved folketællingen i 1925 har de adresse på Enghavevej 16. Såvel Petrine som Kirstine bor hjemme. Til husstanden hører også Søren Nielsen Sejer, født i Framlev i 1857, der viser sig at være storebror til Niels Peter.

Niels Peter og Maren Sejer tilbragte begge deres sidste år på plejehjemmet i Viby, som dengang hed Alderdomshjemmet og lå så smukt i det sydvestlige hjørne af parken. Det eksisterer ikke mere.

Navnet Sejer er for øvrigt lidt af en gåde, også selv om det findes hos flere familier i Hørslev. Ullas bedstefar (morfar) er døbt Niels Peter Nielsen, hans far hed Niels Rasmussen, født 1832 i Framlev, hans mor Ane Sørensdatter, født 1826 i Them. Sejer må af en eller anden grund være blevet hægtet på senere.

 

D500014

Luftfoto fra Enghavevej. Fra venstre nr. 18, 16A og 16

Familien Sejer havde et lille hus på Enghavevej 16 – med familien Hall som nabo til den ene side og lærer Carlsen og fru Carlsen – sidstnævnte ofte vikar på Viby Skole – til den anden. På et tidspunkt flyttede familien Frausing ind i samme hus, som fik en sørgelig  skæbne.

En eftermiddag, da der oven i købet var gæster i huset, begyndte det at lugte af gas, og Niels, der havde set en håndværker fra Gasværket stryge en tændstik for at se, om rørene var tætte, strøg derfor også en tændstik for at se lidt nærmere på rørene, hvorefter hele huset sprang i luften med et mægtigt brag. Heldigvis brød det ikke i brand, og heldigvis var der ingen, så vidt jeg ved, der kom alvorligt til skade, men det var naturligvis et stort chok for alle i familien. Huset blev aldrig bygget op igen.

 

De nye huse

Mine svigerforældre havde pludselig ikke noget sted at bo, men de blev hjulpet af Petrines søster Kirstine Graff. Familien Graff boede på hjørnet af Enghavevej og Vinkelhøj, og de havde plads nok. Her opholdt familien Frausing sig, til de havde fået bygget et nyt hus, ikke på samme sted som det gamle, men dog på samme matrikel. Grunden var blevet delt, så murermester Bøtkjær havde overtaget den ubebyggede del, som han brugte til oplagsplads.

Denne ordning kom i allerhøjeste grad Ulla og mig til gode, for mine svigerforældre købte grundstykket tilbage og forærede det til os, så vi kunne bygge vores første hus, Enghavevej 16 A, som det kom til at hedde.

Det var i vores tid her, at industriområdet Engtoften blev til. Jeg kan huske en landmåler, der gik og målte op på marken syd for vores have. Han syntes nærmest, det var til at tude over, at der skulle bygges fabrikker på det dejlige område. Det burde efter  hans mening have været anvendt til beboelse. Det er det så blevet til igen i de sidste par år, da næsten alle fabrikkerne på Engtoften er blevet for små. Nu er de fleste af dem lavet om til klubværelser og små lejligheder.

Her i nummer 16 A ville vi gerne være blevet boende, men vi havde fået to børn, og vi ønskede at bygge en etage mere på. På grund af grundens beskedne størrelse kunne vi ikke få tilladelse til det, så i 1969 forlod vi Enghavevej og byggede et hus på Sydtoften, som jeg solgte i 2008.

 

B100183

 Ové og svigerforældrene

B100185

 Erik Ove Andesen med sin svigermor Petra Frausing i Rosenhøj 1996

B100184

 Ulla Andersen med sin mor Petra Frausing i Rosenhøj 1996

 

Arbejde og familie

Mit eget arbejdsliv er der ikke meget at fortælle om – og slet ikke i en Viby-sammenhæng,

men Ulla fik et langt lærerliv i Viby. Hun blev ansat på Viby Skole i 1953, da skolen netop var blevet renoveret og skulle begynde forfra. Helt bogstaveligt, for man startede med nogle få klasser og ansættelse af 5 – 6 lærere.

Det var slet ikke meningen, at Viby Skole skulle have været i brug igen, men elevtallet på Vestergårdsskolen steg hastigere end beregnet, så den hvide og den røde skole måtte igen tages i anvendelse til det, bygningerne var beregnet til.

Den første skoleinspektør efter lukningen blev I. P. Jensen, der havde været lærer på Rosenvangskolen. Han kunne nok være skrap over for eleverne, men Ulla satte stor pris på ham som chef, han var god til at løse konflikter mellem forskellige parter og altid meget loyal over for sit personale.

Ullas efterfølgende skoleinspektører hed Henry Christensen og Schaldemose.

Lærerjobbet i Viby var lige noget for Ulla, hun underviste mest i dansk og håndarbejde. Jeg havde for det meste dansk, matematik og gymnastik, og jeg var også tilfreds med mit arbejde, men jeg plejer alligevel at udtrykke det på denne måde: Ové var glad for sit job, Ulla elskede sit.

Det blev et langt liv med børn, og vi fik selv to piger, Karen fra 1955, som har gået i Viby Skole, og Birgit fra 1959, som har gået i både Viby Skole og i Søndervangskolen. De har begge taget studentereksamen fra Viby Amtsgymnasium. Tilsammen har de givet os fire børnebørn, Heidi, Rebecca, Simon og Jonas. Der er oven i købet sket det, at Karen i dag bor på Birkedalsvej, så hun er altså vendt tilbage. På en måde kan man sige, at Viby-ringen er sluttet.

 

Det gamle og det nye

Og hvad husker man så bedst af det gamle Viby. Jeg ved godt, at man ikke kan standse fremskridt og udvikling, men ”gamle” Viby med sin perlerække af specialbutikker (med lige så specielle indehavere) var nu hyggelig. Og de fleste lå langs Kongevejen.

Min ”gamle” barber havde/har sådan et godt mundheld, der sigende fortæller Vibys udvikling: I ”gamle” dage satte man sig ind i en taxa for at blive kørt hjem. Og så blev man det.

Ellers husker jeg ikke noget specielt, vi var glade for at bo i Viby, og jeg bor der jo stadig, sådan da, selv om jeg nu er udvandret til et rigtigt nybyggerområde.

Jeg blev boende i huset på Sydtoften til 2008, men så var det blevet lidt for stort for mig, og jeg begyndte at se mig om efter noget andet. Det fandt jeg i form af et dejligt rækkehus her på Engelundsvej, hvor næsten alle de gamle marker fra den gamle Viby-gård Engelund efterhånden er blevet udstykket.

Det er lidt på afstand af Viby Kirke og Kongevej, men det er stadig Viby, dog på den anden side af ”landevejen”.

 

Viby, marts 2010                                     * 

 

Tillæg til 

Ovés Viby-historie

 

I Erik Ove Andersens Viby-historie bliver det nævnt, at familienavnet Sejer er lidt af et mysterium. Ovés kone, Ulla, født Frausing, har en morfar, der hedder Niels Peter Nielsen Sejer, men Sejer kan hverken føres tilbage til Niels Peters far eller mor.

Oprindelsen er stadig et mysterium, men nu kan der dog kastes lidt mere lys over det. Niels Peter har en bror, Rasmus Nielsen, født i Framlev i 1855, og i kirkebogen kan vi se, at han i 1888, altså i en alder af 33 år, ved kongelig bevilling har fået lov til at bruge navnet Sejer. Yderlig forklaring gives desværre ikke, selv om det unægtelig ville have været rart at vide, hvor/hvem navnet stammer. Men hans brødre, Søren og Niels Peter, har altså fulgt deres storebrors eksempel og taget navnet Sejer. Den næste generation har så smidt Nielsen væk.

Det har ikke været muligt at finde frem til den rigtige stavemåde. Er det Sejr eller Sejer, der er det rigtige? Det skifter i folketællinger og kirkebøger, som vinden blæser.

Endvidere kan vi se, at Niels Peter Nielsen Sejer og hans kone Maren i 1896 i Lading har fået en datter, der bliver døbt Jensine Sejer. Det har ikke været muligt at følge hende videre frem i tiden, og Ové har ingen erindring om hende.

I 1925 er familien Sejer bosat på Enghavevej 16. De har, så vidt vi kan se af kirke- bøgerne, fået fire piger: Anna født 1890, Jensine født 1896, Rasmine Petrine født 1901 og Kirstine født 1903.

I 1948, da Niels Peter og Maren kan fejre diamantbryllup på De Gamles Hjem, er alle børnene i live. Det kan vi se af en artikel i (sandsynligvis) demokraten. En af pigerne bor i Århus og en i Svenstrup, de to yngste bor i Viby hos deres forældre.

 

April 2010

Erik Hall

 

*

               

                                                           

 

 

 

 

 


Denne side er sidst opdateret... 4. februar 2015 @ 16:53 af..admin