Viby var på det tidspunkt en landsby, der så småt var ved at vågne af sin tornerosesøvn. Bymæssige erhvervsvirksomheder havde der i århundreder ikke måttet være i et landsogn og senere ikke så tæt på købstaden, men det var nu blevet lempet, og i 1901 var der flyttet en træskofabrik til Viby fra Ry. Denne træskofabrik kom til at ligge i en gammel landejendom, der lå på Viby Centrets areal ud mod Viby Ringvej. Det var dog ikke de gamle landbrugsbygninger, der blev brugt i 1905, for disse var brændt ned i 1903.
Også ud mod Viby Ringvej lå tre huse med stråtag tæt på hinanden og ikke langt fra Træskofabrikken, midt i arealet, nærmest hvor Viby Centrets parkeringsplads er, lå der en gård, der blev drevet som landbrug. Vejen ind til denne gård fortsatte næsten til nuværende Stenkildevej, og her lå tilsyneladende endnu et lille hus. Endelig lå der et enkelt hus ved Ormslevvej bygget i 1903.
Ud mod Skanderborgvej eller rettere ud til midterrabatten på Skanderborgvej, for så meget blev Skanderborgvej udvidet i 1960’erne, lå der kun nogle få huse, nemlig en smedje nærmest ud for indgangspartiet til Viby Centret, og lidt længere inde mod Århus, på hjørnet af Stenkildevej, et hus fra 1855 med ”en liden Have”, som det udtrykkes på ejendommens blad i tingbogen. Ejeren var træskomand. Skråt bagved og dermed der, hvor Stenkildevej ligger nu, lå der et nyt hus. Huset var fra 1904 og rummede ”N.C. Nielsens Bageri og Conditori”, som et stort skilt over indgangsdøren fortæller. Skanderborgvej hed i øvrigt Kongevej indtil kommunesammenlægningen i 1970.
Kongevej Viby, Affotografering af Postkort, stemplet sommeren 1930.
Fotograferet ca. 1925 – 26
På hjørnet ved nuværende Viby Ringvej eller rettere også her ude i midterrabatten ved Nordbyvej, som vejen hed dengang, var der ved at ske noget i 1905. Købmand Nederland var flyttet til Viby fra Holme i 1903 og lejede sig ind i et hus lige over for præstegården, hvor han indrettede lidt købmandshandel, som fru Nederland passede. Købmand Nederland så, at der var muligheder i Viby, og byggede derfor i slutningen af 1905 et hus på ovennævnte hjørne. Huset var med høj kælder, og i denne indrettede han en købmandshandel, som gik så godt, at han i 1914 byggede den store ejendom ved siden af, som købmand Henning Sørensen senere overtog.
Lige i nærheden af købmand Nederlands nye hus var der i begyndelsen af 1905 bygget en villa langt inde på grunden, som fik navnet Solvang, og omkring årsskiftet 1905/06 blev der bygget et hus på Nordbyvej i nærheden af købmand Nederlands hus og i samme stil, hvorfra der blev drevet en smedje. Man føler, at der var ved at komme hul på bylden, for i 1906 blev Vibys første byejendom bygget ved Kongevej ud for villa Solvang. Ejendommen var egentlig to sammenbyggede huse med plads til butikker i gadeplan. I den første var der butik og værksted og i den anden en sadelmager- og en barberbutik. Over butikkerne var der lejligheder både på 1. sal og på 2. sal, sidstnævnte var kvistlejligheder.
Efterhånden udviklede Kongevej sig til en regulær forretningsgade med masser af butikker på begge sider af vejen. Hvis man i dag skal beskrive, hvordan vejen så ud, kan man henvise til Silkeborgvej i Åbyhøj, som i modsætning til Kongevej/Skanderborgvej undgik en ødelæggende vejudvidelse. Årsagen er nok, at nord/syd hovedvejen har været vigtigere end øst/vest hovedvejen og derfor først har skullet udvides, mens man har ventet med Silkeborgvej og dermed har undgået den store nedrivning.
Viby Torv set mod Kongevej / Nordbyvej, august 1960. Udvidelse af Nordbyvej set fra Viby Torv,1965
Luftfoto, Udsigt over Viby Torv, Hotel Mercur,
Viby Centret, Stenkildeparken, juli 1972