Ved en af foreningens første byvandringer i 1989 fortalte Bjarne Merlit følgende:
Min barndoms Fredensvang.
Min barndoms Fredensvang var området mellem Rosenvangs Allé og Observatoriestien og mellem Uraniavej og Terp Skovvej. Og hvordan var der så i Fredensvang fra ca. 1925 til ca. 1945?
Terp Skovvej.
Terp Skovvej var en landevej mellem mod vest landsbyen Terp, der lå på den anden side af Chr. X’svej, og mod øst Århus Kommunes Marselisborgskove.
Terp Skovvej udmundede i Holmevej ved kvarteret Saralyst. Både landevejen og alle veje i kvarteret var grusveje. De var beregnet til kørsel med hestekøretøjer. Biler så man ret sjældent her ude på landet.
Syd for Terp Skovvej var der marker. De strakte sig fra Holme Møllevej i vest til Capellavej i øst. Desuden var der et mark- og moseareal oppe ved skoven på Terp Skovvejs nordside. Vestpå var der en del kornmarker, men fra Runddelen og til skoven var der pigtrådsindhegnede græsmarker og mosearealer, hvor Fredensgårds køer græssede.
Fredensgård.
Fredensgård var bygget omkring 1795 og lå langt oppe på bakken mod syd.
Går man ad Rosenvangs Alle, finder man nu om dage Fredensgårdsvej, der går mod vest, og et stykke oppe ad den begynder Poul Slothsvej. Vestfor og omtrent midtfor P. Slothsvej lå Fredensgård.
En smal sti førte fra Terp Skovvej op til gården.
Runddelen eksisterede ikke før 1948. Grusvejen Rosenvangs Allé sluttede ved Terp Skovvej.
Fredensgård havde vejforbindelse til den daværende Holmevej og til den nuværende Holme Møllevejs sydlige del.
Fredensgård ejedes i 1902 af Peder Mikkelsen fra Kasted, der 1907 solgte til sin svigersøn Poul Sloth, der solgte gården til Viby Kommune i 1939, hvorefter gården blev nedbrudt og markerne udstykket til villabebyggelse.
Vandtårnet
på Terp Skovvej er bygget i 1927. Det var en trykbeholder. Det er i 1988 solgt af Århus kommune til genboen, der måske vil lave udstillingslokaler i det.
Terp Højgård
lå tæt ved vandtårnet.
En rest af hovedbygningen finder man som villa på hjørnet af Højgårdsvej og Jyllands Allé. Gården kendes fra 1733. I 1931 overtog den sidste arving gården til udstykning. Bygningerne skal en tid være brugt til fjerkræslagteri. Viby kommune overtog stuehuset og brugte det en tid til husvildebolig.
Kirstinelyst.
På hjørnet af Terp Skovvej og Rosenvangs Allé lå en 4-længet gård, der er nedbrudt i forbindelse med bebyggelse på Runddelen. Så vidt vides hed gården Kirstinelyst. Den var meget gammel og havde en have med meget store træer.
En tilkørselsvej førte fra Terp Skovvej op til gården, der lå på en bakke.Det stråtækte stuehus lå mod nord og var ikke sammenbygget med de 3 længer.
Gårdspladsen var belagt med stenpikning.Adgang var gennem en port i sydfløjen.I stuehusets vestlige halvdel boede enkefru Hennerikke Mikkelsen, der var svigermor til gårdejer Sloth på Fredensgård. Den anden halvdel af stuehuset var en del år udlejet sammen med de til gården hørende marker.
Udstykning.
Fra denne gård er så vidt vides villagrundene i det gamle Fredensvang udstykket. Grundene oppe ved skoven menes derimod udstykket fra Fredensgård.
Bag servicestationen på hjørnet af Runddelen ses endnu rester af bakken, hvor gården lå. Også et par store træer ses bevaret.
Balagervej.
Oprindeligt hed vejen Odinsvej. Den går parallelt med Terp Skovvej til Ingemannsvej – nu Chr.X’s vej.
Balagervej går gennem det areal, der i sin tid blev købt af grundejerforeningen ”Fælleseje”.Balagervej var en lidt finere vej, der var nemlig grusbelagte fortove i begge sider.
Vejen står stærkt i min erindring. Ad den vej skulle jeg nemlig, når jeg for min far skulle gå ud til sygekassemanden med forsinket kontingentbetaling. Inkassatoren boede på hjørnet af Balagervej og Chr.X’s vej og havde kontor i en lille mørk stue i villaen. Men – foran en have på Balagervej lå der på fortovet en stor St. Bernhardshund – stor som en pony – og den rejste sig altid og luntede over og snusede interesseret til mig. Jeg var rædselsslagen, når det store dyr savlende kom over til mig. Så var det om ikke at løbe, men at gå hurtigt ad det modsatte fortov.
Rosenvangs Allé
var en sandet markvej, der gik fra Rosenvangsskolen, hvis ældste del er fra 1927, og op over bakken, hvor vejen sluttede ved Terp Skovvej.
På begge sider af vejen var der marker. Mod øst strakte kornmarker sig opover til Observatoriestien og mod vest til Ingemannsvej, altså nuværende Chr.X’s vej.
Midt på Rosenvangs Allé førte en marksti mod vest over til gården Vidtskue.
Der er stor niveauforskel mellem den gamle Rosenvangs Allé og den nye brede asfalterede vej, hvor vejvæsenet har sørget for gennemskæring og udjævning af bakkerne og delvis opfyldning af den store skrænt, hvor nu plejehjemmet ligger.
I 1934 påbegyndtes anlæg af Rosenvangs Allé som en rigtig vej, og senere er den blevet udbygget til den nuværende udformning. Fredenskirken blev indviet i 1960.
Træsko/bysko:
hvor skellet ligger mellem kirken og Rosenvangsskolen, lå i gammel tid et markdige.
Forår og efterår var vejene i Fredensvang ofte opkørte og mudrede. Skulle man til byen, tog man træsko på. Dem satte man på diget og tog byskoene på. På hjemvejen byttede man tilbage. Senere, da kommunen ofrede mere grus på vejene, ophørte det naturligvis.
Kalktyven
Da Rosenvangskolen skulle udbygges i 1932, indtraf en morsom hændelse.
I forbindelse med byggeriet brugte man hvidtekalk.
En beboer i Fredensvang havde brug for noget kalk. Han tog i nattens mulm og mørke og kørte med trillebør en portion kalk hjem. Dengang var en trillebør lavet af brædder, og beboeren havde glemt, at børen derfor ikke var vandtæt.
Da folk næste morgen skulle på arbejde, blev der jo en del grinen, for kalkdryp havde lagt et tydeligt visitkort hele vejen fra skolen og lige ind i mandens have.
For god ordens skyld nævnes, at kalktyven ikke var en ejer af et hvidkalket hus, men en sommerhusejer.
Købmanden.
På hjørnet af Rosenvangs Allé og Uraniavej blev den store røde villa bygget i 1930´erne. En købmand startede med en lille butik i stueetagen.
Den nærmeste købmand lå på Ørstedsvej i Rosenvang. Mine forældre handlede hos Købmanden på hjørnet af De Mezavej. Købmanden i Århus var nemlig gift med fars kusine, og så burde vi støtte ham. Købmandsbuddet fra De Mezasvej kom så ud til os med varer på budcykel hver fredag. Fredag morgen havde far indleveret en indkøbsseddel på vej til arbejde i Århus.
Foto ca. 1960
Den lille Købmand i Fredensvang klarede sig godt. Da brødkusken med hestevogn holdt op med at køre i Fredensvang med friskbagt rugbrød, franskbrød og kager, indrettede købmanden en ekstra butik ved siden af kolonialhandelen. Fra den nye butik handledes der med brød og mælk.
Med tiden flyttede vi hele vor handel over til købmanden i Fredensvang. Det blev alt for besværligt at skulle handle inde i byen og at få varerne bragt ud.
Veje og bebyggelse.
I Fredensvang lå der sommerhuse opført i træ i både 1 og 2 etager. Der var villaer bygget i begyndelsen af 1920´erne, og der var ubebyggede arealer, der dyrkedes som landbrug med kornmarker eller græsarealer.
I 1943 vedtog Viby Sogneråd, at Jyllands Allé skulle føres gennem kommunen.
Vejen til byen før 1950.
Før Jyllands Allé blev bygget, foregik færdsel til byen ad Rosenvangs Allé, videre ad Skanderborg Landevej med kolonihaver på den ene side og Marselisborg hospital på den anden side med de røde epidemi-barakker og milestenen foran.
Den første etagebebyggelse mødte man på Harald Jensens Plads, der ikke var fuldt udbygget.
En anden vej til byen kunne være fra Rosenvang at gå gennem gartneriet Skovdals jorder, hvorefter man skulle gennem kolonihaver frem til kvarteret ved Lucaskirken.
Meget benyttet var også Observatoriestien, der gik fra Fredensvang og gennem skoven omkring søerne for at udmunde ved hjørnet af Skovbrynet og Stadion Alle. Observatoriestien benyttedes mest, når vi skulle til Århus bymidte. Vi fortsatte så ad Skovbrynet og videre ad Dalgas Avenue.
Observatoriestien kunne være en pløret fornøjelse i forårs- og efterårsmåneder. Det var nemlig en jordsti uden grus. Den tilhørte Århus kommune, der ikke var interesseret i at vedligeholde noget, der var til gavn for nabokommunens beboere.
Århus kommunes skovrider, A. Pries, og forstassistent Th. Wielandt, foreslog i 1908, at der blev anlagt en sti, Observatoriestien, med en beplantning, der kunne lukke for udsigten fra nabokommunen, så skatteydere fra byen ikke så let fristes til at købe grunde uden for kommunen. Samtidigt foreslog de 2 herrer, at Skovmarken skulle bebygges med villaer. I stedet kom Observatoriet og Væddeløbsbanen til at ligge på arealet ”Skovmarken”.
Jyllands Allé/Uraniavej.
Hvor disse 2 veje i dag Krydser hinanden lå før Jyllands Allés etablering en lavning, hvor der som oftest stod vand om vinteren. På skrænten afleverede kvarterets beboere overskud af jord, sten og haveaffald.
I mange år lå der også en stor sejljolle, der tilhørte en fisker. Han var syg og var ophørt med at arbejde. Båden fik lov at ligge og rådne op.
Den store gulstensvilla på hjørnet af Vegavej lå oprindeligt i en have, hvor nu Jyllands Allé ligger. Da vejen skulle føres igennem, valgte man at klodse villaen op og rulle den nogle meter i østlig retning til dens nuværende beliggenhed. Det var åbenbart billigere at flytte villaen end at nedbryde den og bygge ejeren en ny.
(se tilføjelse efter artiklen x)
Uraniavej.
I begyndelsen af 1930´erne besluttede Kommunen at forbedre vejen og anlægge den med grusbelagte fortove.
I forbindelse med vejarbejdet blev der tilkørt store mængder grus, vistnok fra udgravningsområdet ved banearealer i Århus.
Der blev kørt med hestevogne og med enkelte lastbiler. Bilerne kunne imidlertid ikke klare sig i moradset, men kørte fast lige til akslerne. Chaufførerne måtte så hen at snakke godt for Kuskene. Det endte hver gang med, at der blev spændt 2 eller 4 af de store jyske heste for en bil, piske knaldede, og bilerne blev langsomt trukket fri, så de kunne hente en ny ladninggrus. Scenen kunne så gentages et par timer senere.
Om søndagen, når arbejdsholdene havde fridag, var grusbunkerne interessante at se nærmere på. Med lidt held kunne jeg finde både vættelys og bitte små forstenede muslinger i sådan en grusbunke.
Vegavej.
Vejen forbinder Uraniavej og Terp Skovvej.
Bebyggelsen er et skoleeksempel på, hvordan udviklingen i Fredensvang foregik. Lad os prøve at følge den.
Omkring 192o var her kornmarker tilhørende gården på hjørnet af Rosenvangs Allé og Terp Skovvej.
Gårdejeren solgte i 1922-23 tre sommerhusgrunde. Det var til en arbejdsformand, en bogholder ved kommunen og en motormekaniker ved DSB. De 3 grunde lå midtfor ”vejens” østside og blev dermed nabogrunde til de allerede værende sommerhusgrunde på den ovenfor liggende Capellavej.
“Vejen”: At man valgte de midterste grunde var naturligvis for at få så lidt vejareal som muligt at passe.
Og vejen? Ja, det var en markvej med lidt grus på. Egentlig kan man kun kalde vejen for et opkørt hjulspor. For at markere vejbredden, var der pløjet en grøft mod marken. Og for at adskille en spadseresti fra hjulsporet, var der lavet en plovfure. Den vejadgang klarede man sig med i mange år.
Brønde: Man kunne naturligvis ikke dyrke noget på grunden, hvis man ikke havde adgang til vand.
Det første man gjorde, var derfor at få gravet en brønd på hver sommerhusgrund. Da brønden var færdig, anskaffede man en vingepumpe, og med sådan en pumpe kunne man pr. håndkraft pumpe vand op i stedet for at skulle hejse vandet op i spande.
Grundene blev tilplantede. Først blev skellet markeret med tjørnehæk, og dernæst blev der indenfor hækken plantet et læhegn af mirabelletræer.
Sommerhuse blev bygget. De store med henblik på ønsket om at bo i haven i sommerperioden. Andre valgte små sommerhuse, der blot skulle anvendes i de 14 dage, som en sommerferie dengang udgjorde.
Den røde villa i nr. 5 er det første hus, der blev bygget på Vegavej. Det er opført i 1923 og bar navnet ”Vega”. Grundene på Vegavej var naturligvis ikke kloakerede. Man havde derfor 
gammeldags ”Das”, altså et spandelokum.
Når man som dreng nåede den alder, hvor man var i stand til at håndtere en fyldt spand, blev man tildelt den tvivlsomme fornøjelse efter solnedgang at udbringe spanden og nedgrave indholdet under et af havens mange frugttræer. Derefter skulle spanden rengøres med vand og bringes på plads. Det er vel forståeligt, at det ikke altid var en stor fornøjelse at have mange sommersøndagsgæster. Men træerne groede fantastisk godt.
De 2 pæretræer, der ses lige indenfor hækken i nr. 5 er fra ca. 1932.
Forøvrigt blev haverne dengang dyrket meget intenst. Der var ikke plads til græsplæner, og ukrudt tåltes ikke. Foruden frugttræer havde man frugtbuske, og man avlede kartofler og alle former for grøntsager. Det gjaldt om at være selvforsynende. Herude på landet kendte man ikke til butikker, bortset fra den lille købmandsforretning, og der handlede man ikke med grøntsager. Selvfølgelig var der i haverne også afsat plads til blomster.
Belysningen i huset blev i et par år klaret med petroleumslamper. Senere blev der indlagt elektricitet, men af sparehensyn klarede man sig fortsat med petroleumslamper i kælderen, indtil 2. verdenskrig satte en stopper for tildeling af petroleum til private.
Opvarmning skete ved kakkelovne eller ved en petroleumsovn. I køkkenet havde man støbejernskomfur. Det blev imidlertid moderne at have petroleumskomfur, så det gamle komfur blev nedbrudt. Under 2. verdenskrig udgik petroleum, som nævnt, og man gik igen over til at anvende komfurer til fast brændsel.
Den manglende kloakering var et problem. Til afløb fra vaskehuskælder og køkken og fra tagrender blev i forhaven gravet en dyb sivebrønd. Grundvandet stod imidlertid højt, og forår og efterår kunne sivebrønden ofte ikke klare vandmængden. Der blev derfor installeret en vingepumpe på brønddækslet. En haveslange blev tilsluttet, og vandet blev pumpet ud i grøften på vejen.
Det var en barsk opgave at stå et par timer ad gangen i regn og slud for at pumpe vand ud i grøften. I modsat fald steg vandet op i husets kælder.
Det kunne måske være interessant at vide, hvad det kostede at opføre et sådant hus.
Det fremgår af bevarede papirer, at murermesteren skulle have 7.3oo kr. Dertil kommer så tømrer- og blikkenslagerarbejdet. Grunden havde i 1923 kostet 3.000 kr. som en bar mark og uden tilslutning af vand, kloak eller elektricitet. Timelønen for en faglært håndværker var i 1924 på 1,.70 kr. Der er næppe noget at sige til, at man dengang udviste stor sparsommelighed for at kunne betale enhver sit. (årsløn = 43 tm. x 5o uger x 1.7o kr. = 4.o3o kr. )
Vegavej som rigtig vej
I 1929 fik Viby kommune sin første kommuneingeniør.
I midten af 1930´erne blev Vegavej anlagt som rigtig vej, og derefter kom der rigtig gang i både udstykninger og byggeri på vejen.
Oprindeligt var grundene udstykket i anderledes store grunde end dem, vi ser i dag.
De 2 grunde Vegavej nr. 3 og 5 var oprindeligt en grund og hed dengang Vegavej nr. 1. Dengang var der kun 1 hus, nemlig villa ”Vega”.
Som det er gået andre steder, er halvdelen af grunden blevet solgt fra i 1960-70´erne. Nye moderne villaer bliver bygget på de frastykkede grundarealer, Mange steder ser man også de gamle villaer ændret med en tilbygning eller en anden form for modernisering, nogle steder endda ved påbygning af en overetage.
Forskellige stilarter.
En del af de gamle sommerhusgrunde skiftede ejer allerede i 1930´erne. Således også nabogrunden til føromtalte nr. 3-5. En selvstændig erhvervsdrivende fra Århus købte grunden og lod opføre det gule hus. Et tilsvarende blev kort tid efter opført længere oppe i Fredensvang.
De 2 huse passede dengang ikke ind i kvarterets øvrige byggestil. Det blev hævdet, at arkitekten kaldte den nye stil for engelsk, og den skulle være tidens mest moderne.
Man kan måske have sine tvivl om, hvorvidt arkitekten nogensinde har været i England. Stilen minder mere om stilen i Universitetsparken.
Mere almindeligt for en ny stil i 1930´erne var de såkaldte bungalows i funkisstil, og dem blev der bygget nogle stykker af i kvarteret. Dem anså de gamle beboere også for aparte i forhold til de røde og de hvidkalkede ”murermesterhuse”.
Den type hus, som jeg kalder ”murermesterhus”, er let at kende. Det er med fuld kælder. Der er 2 etager. Taget er med høj rejsning, og nogle har afvalmede gavle.
Sådan blev langt de fleste huse bygget i perioden fra 1920 til ca 1940. Den stænkpudsede, hvidkalkede type er den fremherskende i Fredensvangs gamle del, altså på de grunde der først blev bebygget.
Det næste hus, der blev bygget på Vegavej, blev den store rødstensvilla. Efter ejerens død for ca. en snes år siden er huset solgt og ombygget i overetagen, og grunden er blevet delt.
Den oprindelige ejer havde i mange år sommernus på grunden og som noget meget sjældent en stor udendørs voliere med undulater. Det var en udsøgt ære som dreng at blive inviteret ind i haven for at se fuglene.
Levn fra fortiden.
Den sidste del af Vegavej var, som nævnt, det hjulspor, der endte ved Terp Skovvej. Der var marker på begge sider af vejen.
På vestsiden lå marken ca. 1 m lavere end vejen. Om foråret var denne mark omdannet til en stor sø. Ofte stod vandet så højt, at det oversvømmede den primitive Vegavej. Også på den anden side af Terp Skovvej stod der ofte vand inde på Fredensgårdens jorder.
For århundreder tilbage må der have ligget en stor sø i dette område af Fredensvang. Bakken, hvor gården lå ved Runddelen, må have været en ø midt i søen.
Til bekræftelse af denne påstand kan jeg oplyse, at der i krigsvinteren i 1940´erne efter afgravning af ca 1/2 m overjord kunne graves mosetørv i lavningen i haven på nuværende Vegavej 3. Det var ikke fine tørv, men de var dog brændbare i kakkelovn.
Som dreng har jeg fundet en svær grønstensøkse på hjørnet, hvor nu Runddelen er gravet ind i bakken, altså et bevis for at der har boet mennesker her allerede for ca. 4.000 år siden.
På Fredensgårds marker var der et par store moser, altså tidligere søer.
En broncealderhøj er sløjfet oppe på marken, men endnu har vi Teghøj, ”Højen” ved Skovridervej, tre store høje i skoven ved Skovridervej bl.a. Råhøj, samt Sarahøj ved Saralystgården. Disse høje er ca 3.000 år gamle.
Efter udstykning af Fredensgårds jord er Vegavej ført igennem til Holmevej.
Tordenvejr og brand
Omtrent hvor de to veje mødes lå i gammel tid en enlænget gård. Man må vel nærmest betegne den som et husmandssted.
En sommeraften midt i 1930´erne blev det et frygteligt tordenvejr. Lynet slog ned i husmandsstedet, der nedbrændte til grunden. Det var grimt at overvære, selv om det skete så langt borte.
Nogle dage senere gik jeg ud ad Terp Skovvej op til ”Højen” og videre ud ad Holmevej til brandstedet. Der var kun sammenstyrtede udbrændte mure tilbage. De store træer udenom var sortsvedne af ilden, og bag ruinen lå de sortbrændte kroppe, der var resterne af den lille gårds kreaturer, som må have været i stald for at blive malket, da tordenvejret indtraf.
Det var en oplevelse, der nok kunne gøre indtryk på en dreng, også selv om man hjemmefra havde lært, at man ikke skulle være bange i tordenvejr, men blot sørge for at holde sig indendørs.
Capellavej
Fortsætter vi op ad Terp Skovvej vil vi på hjørnet af Capellavej finde en grund, hvor der i sin tid var et sommerhus tilhørende en forretningsmand fra Århus. Han og familien kom ofte kørende i privatbilen om søndagen. Den bil var ret så spændende. Den havde pladehjul, og motorhjælmen havde facon som stævnen på en omvendt båd. Efter beskrivelsen vil man forstå, at det har været en Citroên fra ca. 1920. I forretnings-mandens have var der et stort vandbassin med røde guldfisk, dengang en sjældenhed i Fredensvang.
Capellavej går over en stor bakke. På østsiden lå en grusgrav skåret ind i det bakkede terræn.
Mod vest skrånede arealet ned mod Vegavej-bebyggelsen.
Øverst på Capellavejs vestside lå et 2-etages træsommerhus. Det er
senere ombygget til helårsbeboelse.
Nabogrunden tilhørte Viby vandværk, der havde flere meget dybe brønde på grunden samt en stor trykbeholder indgravet i bakkeskråningen.Man kunne tydeligt høre maskineriet arbejde i det lille pumpehus oven på beholderen.
Fra Capellavej var der udsigt: Mod syd sås Fredensgård. – Mod sydvest spiret på kirken i Holme. – Mod vest vandtårnet bygget i 1927. Længere mod vest Brabrand sø.- Mod nord markerne i Hasle og længst borte vandtårnet på toppen af Randersvej.
Man så også hen over bebyggelsen i Rosenvænget og kunne se den yderste bebyggelse af Frederiksbjerg, der sluttede ved Harald Jensens Plads.
Den tilsvarende udsigt havde man naturligvis fra de fleste villaer i 1930´erne, og man kunne tilmed se røgfanen fra lokomotiverne, når de arbejdede sig ud gennem Mølleengen. På stille dage kunne man også høre lokomotivets fortvivlede prustende forsøg på at slæbe en for lang togstamme op ad bakken mellem Kongsvang og Hasselager, og man kunne opleve, at toget måtte returnere til Århus for at få koblet endnu et lokomotiv på, hvorefter det endelig lykkedes at slæbe toget op ad bakken.
På Uraniavej ud for Capellavej ligger en hvid villa. Her boede en arbejdsformand, der i 1933 blev indvalgt i Viby sogneråd. Forøvrigt den eneste fra dette kvarter, der opnåede sådan status.
På nabogrunden op ad bakken lå i mange år den vel i kvarteret smukkeste have med et ualmindeligt kønt og velholdt sommerhus.
Genboejendommen, den store røde villa, blev bygget ind i skrænten mod grusgraven og tilhørte en smed ved DSB.
Alphavej.
Vejen endte i sin tid ved nuværende nr. 7. På dette sted begyndte Vidtskues marker. Her lå også en meget stor grusgrav. FDBs fabrikkers rebslageri nedbrændte i 1938. Efter storbranden blev et par vognlæs forbrændte ruller høstbindegarn læsset af som fyld i grusgraven. Efter at have fjernet de sortbrændte yderste lag kunne man erhverve sig snor til opbinding af planter i haven til mange år fremover. Selv hentede jeg et helt trillebør læs hjem til min far, der dog først kunne se det gode i ideen, da de snavsede og sodede lag var fjernet.
Slagteren:
Det var en slagter, der byggede den hvide villa i nr. 7. Han havde forretning i kælderen. Der var i starten ikke mange, der troede, at en sådan forretning kunne overleve. Men det gik anderledes. Slagteren havde været fremsynet og fik en god handel i det nye kvarter.
Nr. 12. Den meget store hvide villa. Oprindeligt lå der et stort 2-etages træhus. Når lyset tændtes i øverste etage, så vidste man, at det var rigtig sommer, for nu var sommerhusejeren flyttet herud fra byen.
nr. 15 – på hjørnet af Atlasvej. Oprindeligt også en 2-etages villa i træ. Senere blev villaen udvendigt ombygget med mursten, således at det oprindelige hus ligger indeni.
Forøvrigt en fremgangsmåde, der er benyttet flere steder i kvarteret.
Atlasvej.
Nr. 1. Engang den mindste rødstensvilla i Fredensvang. Et “dukkehus” og vistnok har to lærerinder ladet det opføre.
nr. 3. Den store hvide villa rummede engang en lille kolonialhandel i kælderen.
Der knytter sig en særlig begivenhed til de daværende ejere, eller rettere til en af døtrene. De var tvillingepiger. En dag, da de sad i haven og syede, var den ene så uheldig at sætte sig på en pude, hvori der sad en synål. Nålen borede sig i hele sin længde ind i pigens lår. Der måtte tilkaldes en læge fra byen for at få nålen fjernet, blev der fortalt.
Nr. 9. Her ligger det meget specielle terningsformede sommerhus. Der er ikke ændret ved det bortset fra, at man nu har ladet den åbne terrasse i stueetagen lukke. Fra 1. sal har der været en enestående udsigt. Huset må være bygget for ca 70 – 80 år siden og er vel som sådant noget ganske enestående i kommunen. I den forbindelse kan man måske spørge om, hvornår “Den gamle By” opdager, at et sådant hus er lige så bevaringsværdigt som f.ex. kiosken fra Himmelbjerget eller avispagoden fra Clemens torv.
Haverne her ved skovgrænsen hører til de ældste sommerhusgrunde i Fredensvang.
Nr. 4. Teghøj. Bakketoppen omtales på gamle kort fra 1875. Hvorfra navnet stammer, kan ikke oplyses. Måske har egnens bønder brugt bakken som samlingspunkt, dvs. som et tingsted. Det vides derimod med sikkerhed, at bakken rummer en gammel broncealderhøj, altså en begravelsesplads.
De store bygninger er af nyere dato. De har så vidt vides været anvendt som stalde for rideheste.
Skellet mellem Viby og Århus Kommune
Ved Observatoriestien ligger et dige med tjørnetræer. Diget udgør skellet mellem Viby og Århus kommune.
Som tidligere omtalt har Århus kommune anlagt Observatoriestien, og Århus kommune bestemte samtidigt, at udsigten til Århusbugten fra sommerhusgrundene i Fredensvang skulle forhindres med en beplantning af tjørn.
Mange af de tjørnetræer, der ses langs stien, er ca 80 år gamle.
Til gengæld for denne lukning af kommunegrænsen anlagde man derfor på Vibysiden en sti, der forbandt Alphavej med Libravej, så var Århus kommunes drilleri med hensyn til færdselsretten mindre værd. Denne sti er for en del år siden blevet “nedlagt”, hvilket faktisk er kedeligt. Den burde have været bevaret som et minde om en svunden tid, hvor snæversyn gjorde sig gældende mellem en by og dens opland, og hvor drilleri mellem Århus bystyre og Vibys venstrebønder kunne udvise mange sære påfund.
I Rosenvænget lykkedes det at få adgang til Århus via “Den røde låge”, der er omtalt i bogen “Marselisborg-skovene”.
Senere fik Fredensvang også sin “Røde låge”. Det var en stor svær rødmalet låge (år senere sortmalet) på svære stolper, og den var anbragt ud for Alphavej og gav dermed adgang til Observatoriestien. Desværre er disse smukke led blevet sparet bort samtidigt med Observatoriestiens forfald.
Cykelbane og Væddeløbsbane blev anlagt som 1930´ernes nødhjælpsarbejde for arbejdsløse. Det var hårdt arbejde, der dengang mest foregik med graveskovl og trillebør.
Ved at betragte det omliggende bakkede terræn vil man kunne forstå, hvilke kolossale mængder jord der blev udgravet og flyttet.
Hønseri
Ovenfor Væddeløbsbanen lå i sin tid “Krygers hønseri”. I de store indhegninger under træerne gik racehønsene, og her har mange købt rugeæg og rugehøner til start af egen hønsegård hjemme på villagrunden.
Observatoriet
Ovenfor hønseriet lå Observatoriet, som var behørigt afskærmet for uvedkommende med buskads og hegn.
I dag er Observatoriet efter nærmere aftale tilgængeligt for publikum og henhører nu under Århus Universitet.
Den lille private sti
begynder ud for Observatoriet og udmunder i Libravej. Hvornår den er anlagt og af hvem, er mig ikke bekendt, men et ikke usandsynligt gæt er den daværende ejer af den røde villa. Stien har bestået i mindst 5o år, måske mere, og har været en del af Vibys modsvar til Observatoriestien. Der må vel derfor være “hævd” på denne adgang. Stien er smukt vedligeholdt og belagt med skridsikre klinker.
Libravej.
Den store røde villa, der ligger som nabo til Observatoriestien og til den private sti, er det ældste hus på vejen. Det tilhørte en medarbejder ved en af Århus største virksomheder, og jeg mindes fra min tid i underskolen at have været med til en dejlig børnefødselsdag, der en sommerdag blev holdt i haven.
Nabogrundene var sommerhusgrunde. En enkelt af disse er bevaret som sådan og med et af de gamle sommerhuse.
Mod syd stødte ejendommene op til den store mosegrund, der strakte sig fra Terp Skovvej til Observatoriestien.
Terp Skovvejs østligste del.
Denne del var over mod skoven en stor eng med græssende kreaturer og en dobbelt mose. Her var det, at vi trods forældres forbud listede ind for at beundre de større drenges fangst af hundestejler og salemandrer anbragt i syltetøjsglas.
Senere lykkedes det selv bevæbnet med en kaffepose på en stang at indfange et par små elritser og et par salemandrer. Hjemme i haven fik de lov at tilbringe resten af deres liv i et vandfad indrettet som bassin og til formålet forsynet med et par ligeledes fra mosen hjembragte vandplanter.
Denne lille “minimose” klarede sig mærkværdigvis glimrende, indtil en oktobernats frost gjorde en brat ende derpå.
Forretningsmanden på toppen af bakken
Bakken vest for Terp Skovvej virkede “kolomægtig”.
På toppen af bakken residerede en forretningsmand fra Århus med sine to store Newfoundlænderhunde, der trods fredeligt sindelag alligevel spredte skræk, når man som avisbud skulle aflevere datidens Forstadsavisen, der skulle ud til alle husstande. Ejeren måtte hver gang ud at kalde hundene til orden, inden man kunne få lov at forlade ejendommens enemærker.
Der lå et stort hus deroppe på bakken, hvorfra der må have været en helt enestående udsigt. Jordtilliggendet var også meget omfattende. Ejendommen er senere udstykket i flere parcelhusgrunde. Bakkeskråningens nordlige side mod Terp Skovvej havde nævnte forretningsmand ikke sikret sig i tide.
Det vakte derfor – oplyst af dengang involveret nabo – hans særdeles alvorlige vrede, da ejeren af en grund på den nordlige side af bakken dristede sig til at bygge en stor to-etages trævilla tæt op mod skellet mellem ejendommene.
Vreden over dette tætte naboskab resulterede i opsætning af et mandshøjt palisadehegn i skellet. I dag er hegnet blevet afløst af en træbeplantning, der da også er både pænere og nemmere at vedligeholde.
Mosearealet
er blevet opfyldt i efterkrigsårene og udstykket og bebygget.
Dog er der bevaret en smuk sommerhusgrund i moseudstykningen, hvor man kan se ned til det oprindelige niveau og endda fornemme den ene moses beliggenhed i det vandbassin, der ligger nederst i haven.
Kommunegrænsen.
Hvor Terp Skovvej udmunder i Holmevej/Carl Nielsensvej mødtes skellene mellem 3 kommuner, nemlig Århus, Holme og Viby. På “gammel Århus” kommunes grund ligger en broncealderhøj – blandt beboerne i Fredensvang blot kaldet “Højen”. Den er fredet, og fra højen er der udsigt over “Det gamle Århus”. Ønsker man at se udsigten over den nyere vestlige bydel,bør man krydse den stærkt trafikerede vej over til udsigtsplateauet ved Skovridervej.
Polluxvej.
På hjørnet af Terp Skovvej og Polluxvej ligger den smukke store hvide villa med navnet “Højen”, hvorfra der var og stadigt er udsigt over byen og bugten.
Villaerne på Polluxvej er dels ældre dels nyere, hvilket klart fremgår af byggestilen.
En enkelt bør nævnes, nemlig den på bakken på hjørnet af Polluxvej og Orionsvej. Det specielle ved denne villa er den meget store tilbygning ind mod naboskel. Tilbygningen husede i sin tid en maskinfabrik, hvilket nok kan undre i et udpræget villakvarter. I dag er tilbygningen nænsomt restaureret og moderniseret og bruges til kirkelige formål.
Siriusvej.
På hjørnet af Orionsvej og Siriusvej ligger et stort sommerhus i en stor have. Dette hus og haven tilhørte en tømrermester fra Århus. Haven er vel på sin vis typisk for en gammel sommerhusgrund i Fredensvang.
Den meget store og pompøse blodbøg midt i haven er desværre blevet skåret ned til halv højde, og det ser ud til, at træet næppe overlever amputationen.
På toppen af Siriusvejs nordside ejede en Vibylærer en stor dobbeltgrund, der var ubebygget og for det meste henlå ubenyttet. Det, der fangede forbipasserendes opmærksomhed, var et par brede, mandshøje smedejerns-låger med indføjede motiver forestillende krebs. I dag er lågerne borte, og grundene er bebyggede med moderne storvillaer.
Kælkebakken.
Efter Fredensgårds salg i 1937 til Viby kommune forsvandt pigtrådshegnene omkring markerne.
Hvor Siriusvej ender lå på sydsiden en stor grusgrav, der nu er opfyldt.
Fra bakketoppen ved siden af grusgraven og ned over markskråningen med det 1 m høje “hop” midtpå og ud over det flade engstykke gik barndommens kælketur, indtil udstykningen af jorden satte en stopper for legen.Det var en kildrende fornemmelse at suse ned ad bakken for at ende næsten derovre, hvor Rosenvangs Allé nu om dage er beliggende, dog forudsat at man ikke forinden sammen med “medpassagerer” var blevet kastet af kælken ved det føromtalte hop.
Capellavej
var oprindeligt en ca 1 m bred marksti, der benyttedes som genvej mellem Siriusvej og Terp Skovvej.
Ad Terp Skovvej er vi tilbage ved udgangspunktet ved Fredensvangs Runddel.
Beboerne i Fredensvang. Til slut bør det vel omtales, hvad det var for folk, der købte grunde i Fredensvang.
De ældste udstykninger ser ud til at være erhvervet af forretningsfolk og af en del akademikere, som ønskede at benytte grundene som egentlige sommerhusgrunde.
Senere blev disse grunde med meget få undtagelser bebygget med helårshuse.
Udstykninger fra Rosenvangs Allé og op ad bakken til Alphavej blev derimod fortrinsvis købt af håndværkere og arbejdsmænd – alle med fast arbejde – og temmelig mange af dem arbejdede ved Århus kommune eller Statsbanerne.
Det er ret typisk for denne gruppe, at de ønskede at bygge helårshuse straks fra grundens erhvervelse.
I takt med udbygningen fandt også mindre handlende samt en del lærere og andre tjenestemænd frem til kvarteret.
Efter at Rosenvangs Allé blev ført igennem til Højbjerg, og Jyllands Allé ført videre fra Skovbrynet til Chr.X-vej er “Det gamle Fredensvang” blevet opslugt i det store forstadskvarter, der blev en del af Stor-Århus ved kommunesammenlægningen i 1970.
Afslutning Der kunne naturligvis berettes adskilligt mere om “Det gamle Fredensvang”. F.ex. om villaer, der ikke er nævnt, om beboere, der ikke er nævnt, om sjove hændelser og meget andet. Det vil imidletid blive for omfattende. Endelig skal der også være mulighed for, at andre kan supplere med, hvad de måtte finde væsentligt at bidrage med.
Forhåbentlig har denne rundtur i det gamle kvarter givet andre lyst til at fortælle, hvad de kan huske, og ikke mindre vigtigt – hvad skete i området efter 1940-45?
Skrevet i september 1989.
Bjarne Merlit.
5. januar 1990.
x) Efterskrift til ”Byvandring i det gamle Fredensvang”.
Under rundturen blev det nævnt, at den store gulstensvilla, der oprindeligt lå på hjørnet af Uraniavej/Vegavej, var i vejen for Jyllands Allés videreførelse. Deltagerne var uenige om, hvorvidt villaen var klodset op og rullet, til den nuværende beliggenhed, eller om den var nedbrudt og genopført.
Jeg har derfor efterfølgende søgt at opspore det virkelige handlingsforløb. Heldigvis er det lykkedes at finde en person, der kunne give de rigtige oplysninger, nemlig pens. bygningsinspektør R. Borrits, der bekræftede, at villaen i sin tid blev nedbrudt og derefter genopført efter den oprindelige tegning. Borrits huskede den noget specielle sag fra dengang, da han før kommunesammenlægningen var ansat ved kommuneingeniøren i Viby. Den på rundturen givne forkerte oplysning korrigeres hermed.
Også på anden vis er der fremkommet supplerende oplysninger om Fredensvang
Pens. fuldmægtig Knud Birkelund har foræret undertegnede en interessant artikel forfattet af den i sin tid kendte sognerådsformand Jens Juul.
Kort fortalt omhandler artiklen en redegørelse for udstykninger fra den oprindelige ”Balagergaard”, der oprindeligt var en slægtsgård under Marselisborg gods og kendt siden 1794 – nu den smukke restaurerede bindingsværksejendom Enghavevej 25.
Artiklen omhandler også gården på Fredensvangs runddel, en tid kaldet ”Kr. Holmsgaard” (sandsynligvis den samme som ”Kirstinelyst”, se Viby sogns historie, II, side 165 – Red.)
Endvidere fortælles om Teghøj, samt om udstykning til Haveforeningen “Fælleseje”, udstykning af Fredensvang, og der redegøres for de gamle veje Terp Skovvej, Odinsvej, Skraavej og Ingemannsvej .
Artiklen vil af interesserede kunne læses på Viby lokalhistoriske arkiv.
Med venlig hilsen
Bjarne Merlit.