23. maj 1807 begynder udstykningen af Frederiksbjerg fra Marselisborg Gods
Resumé
Med indlemmelsen af den første del af Frederiksbjerg i Aarhus Købstad med virkning fra 1. januar 1874 blev der sat gang i en voldsom udvidelse af byens jord mod syd, som først endte med dannelse af Aarhus Storkommune i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. april 1970.
Denne artikel omhandler den første del af processen, hvor Marselisborg Gods efter ophævelsen af godsets status som baroni frasælger den nordlige del af godsets jord mod bygrænsen til Aarhus Købstad.
Du kan søge på et bestemt ord i artiklen ved at taste CTRL F og indtaste søgeordet i feltet, hvorefter du kan bladre fra hit til hit.
[map style=”width: auto; height:400px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” address=”56.147295, 10.199969″ marker=”yes” z=”16″]Moderne kort over den først udstykkede del af Frederiksbjerg.
3. november 2013 ajourført 15. april 2014 Torben Aastrup
Matrikelkortet 1817-1860 over Marselisborg Hovedgårds jorder
På nedennævnte matrikelkort for 1817-1860 for Marselisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn er der skrevet ejernavne på de forskellige storparceller udstykket fra Marselisborg Gods, Hovmarken mellem Marselisborg Hovedparcel og Aarhus’ sydlige bygrænse. Denne frastykning kom senere hen til at svare til den nordlige halvdel af Frederiksbjerg mellem Ingerslevs Boulevard og Banegårdsgade indlemmet i Aarhus Kommune med virkning fra den 1. januar 1874.
Normalt indeholder matrikelkortene ikke navnene på ejerne, idet disse oplysninger ikke havde matrikuleringsvæsenets interesse. Det skete dog jævnligt, at ejerens navn kom med på det første matrikelkort udfærdiget i begyndelsen af 1800-tallet i forlængelse af landboreformerne. I så fald er de anførte navne på matrikelkortet de første ejere efter udstykningen fra godset.
Matrikelkortet 1816-1860 over Århus Bygrundes tofter syd for åen
Som nævnt oven for skete det, at man påførte navnene på ejerne af et stykke jord på de første matrikelkort. I den efterfølgende tekst er der også refereret til Aarhus Købstads tofter beliggende mellem den bymæssige bebyggelse umiddelbart syd for Aarhus Å og terrænet ud til grænsen til Viby Sogn (Banegårdsgade-Hovedbanegården). Noget tyder på, at der i et vist omfang var personsammenfald mellem ejerne af tofterne inden for købstaden og de kommende udstykninger fra Marselisborg Gods.
Dele af Marselisborg Gods sættes til salg til byudvikling
[Forvalter] Saabye udbyder den 23. maj 1807 på vegne af ejeren til Marselisborg Gods kammerherre, stiftamtmand baron Güldencrone 120 tdr. land af Marselisborg Hovedgårds Mark til salg. Heraf støder 60 tdr. til Aarhus Mark, resten til Viby og Holme Marker. Jorden er udstykket i parceller på 3 à 4 tdr. 1)Denne Güldencrone var: Geheimeconferendsraad, Baron Frederik Julius af Güldencrone, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, Herre til Vilhelmsborg, Moesgaard og Marselisborg; forhenværende Stiftsbefalingsmand over Aarhuus Stift. 1) 2. juli 1824
Güldencrone havde købt Marselisborg godset i 1805 af Christian Carl N. Gersdorff. Güldencrone ejede i forvejen Vilhelmsborg og Moesgaard, og han satte gang i meget på Marselisborg i relation til landbrugsdriften 16). Modsat skal hans udbud af jorden nærmest Aarhus Købstad mere ses som hans økonomiske evner til at tjene gode penge ved at sælge denne jord til folk med interesse for byudvikling. Normalt er denne jord altid handlet til væsentligt højere priser end landbrugsjorden.
Salget er tilsyneladende ikke gået efter planen for så vidt angår jorden nærmest byen, for den 8. juli 1809 annoncerer Güldencrone påny 60 tdr. land op til Aarhus Mark tæt uden for Broberg [Rådhuspladsen] og Mindeportene [Spanien], som han agter at sælge på auktion den 11. september 1809 i parceller på 3 à 4 tdr.
De 60 tdr. land og Jægergårdens 28 tdr. udgør tilsammen 88 tdr. Hertil skal muligvis lægges arealet på 8 tdr. oversvømmet af Møllesøen. Dette areal havde jo en speciel status i og med, at ejeren af Aarhus Mølle havde ret til at lade arealet oversvømme til brug for hans mølleproduktion. I et vist omfang har dette søareal i dele af året ikke haft nogen brugsværdi eller dengang slet ikke mulighed for at blive bebygget.
I så fald udbyder Güldencrone 96 tdr. til salg.
Arealerne iflg. matrikelkortet 1817-1860:
Matrikelkortet 1817-1860 er formodentlig udfærdiget i forlængelse af denne frastykning af jorden, og hvor de første ejere af jorden er påført.
De anførte arealer omregnet til tønder land giver et samlet areal på 97,8 tdr., Heraf udgør Jægergården 26,6 tdr. Dette mål må være incl. strandarealerne beregnet af mig til ca. 8 tdr., fordi de har samme matr. nr. 1b som Jægergårdens hovedparcel. 2)
Noget går galt i eftertiden, for i den efterfølgende litteratur omtales Jægergården altid med et arealtilliggende på omkring 28 tdr. herunder også i handler. Således fortælles: ”Andreas Malling køber i november 1943 Jægergården med 26 tønder land for 15.000 rdl. af godsejer Ingerslev, Marselisborg” 12)#17
[Andreas Malling, født 25. august 1815 og død 22. juli 1876 i Aarhus, Domsognet. Søn af Rasmus Nielsen Malling.]Imidlertid bliver strandarealerne først solgt af samme ejer af Marselisborg godsejer Hans Peter Ingerslev efter indlemmelsen den 1. januar 1874, eftersom de specielt er oplistet som hans ejendom i indstillingen om indlemmelse. 3)
Jeg har i det efterfølgende skema vist en kontrolmåling af ovennævnte matrikelkort, og kommer frem til de samme arealmål på nær en mindre afvigelse på Jægergården og strandarealerne på 1,1 tdr.
Landinspektør Honums beregning af indlemmelsen i 1872:
I indstillingen af 25. juli 1872 om indlemmelse af dele af Marselisborg Gods er indlemmelsen af landinspektør Honum beregnet til 81 tdr. jord samt 8 tdr. af Møllesøen i alt 89 tdr., hvoraf Jægergården udgør 28 ½ tdr. 3)
Hertil kommer de 7 ½ tdr. land af matr. nr. 4, som Wetzlar den 25. juli 1872 frabad sig indlemmet i Aarhus, således at Honums beregning giver et areal på 96 ½ tdr. land mod matrikelkortets areal på 97,8 tdr. 3)
Min kontrolmåling på Honums matrikelkort udfærdiget i fortsættelse af indlemmelsen af Frederiksbjerg pr. 1. januar 1874 4) kommer frem til det samme resultat, som målangivelserne på matrikelkortet 1817-1860.
Afstemning af målene i matrikelkortet 1817-1860 2):
Ejer og brugerforhold pr. 1. januar 1843
En udskrift af den nye Matrikel for Ning Herred 1843 for Viby Sogn herunder Marselisborg Hovedgaard indeholder en oversigt over ejeren og brugeren af de enkelte matrikelnumre. Oversigten blev udarbejdet med henblik på at skabe en relation mellem Gamle Matriculs Hartkorn (Priviligeret: Ager og Engs samt Skovskyld. Upriviligeret: Ager og Engs samt Skovskyld), Gammelskat, Nye Matriculs Hartkorn (Priviligeret og Upriviligeret) samt Skovskyld, som vedbliver (Priviligeret og Upriviligeret)
17)
Oversigten fortæller præcist ejer og brugerforholdene pr. 1. januar 1843, hvorimod den matrikelkortet er ajourført i perioden 1817-1860.
Matr. nr. 1a ejes og bruges af proprietær Ingerslev 17) [Marselisborg Hovedgård 2)] [C.P.R. Ingerslev sammen med oberst Harald v. Rothe køber Marselisborggård den 20. april 1833. Et par år efter var Ingerslev eneejer. 18)#37]
Matr. nr. 1b ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er stiftsamtmand Rosenørn, Jægergården 17) [Ejendommen vest og strandarealerne syd for Jægergården 2)] [09-02-1833 skriver stiftamtmand Carl Gustav Rosenørn lejekontrakt for 5 år, 2 måneder efter i 1833 skifter Marselisborggård ejere til oberst Harald v. Rothe og godsejer C. P. R. Ingerslev. Carl Gustav Rosenørn går på pension og fraflytter 1. februar 1843 Jægergården 13)]
Matr. nr. 1c ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte de Gyldencrone? [Güldencrone], Louisenhøi 17) [Louisenhøj, i dag Stefanshjemmet] [Ejendommen langs med vandet forbi nuværende Carl Nielsens Vej til Oddervej 2)] [Geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte de Güldencrone boede som enke fra 1840 til 1847 på Louisenhøj 18)#138]
Matr. nr. 1d ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er Niels Thomassen Toftner 17). [Frederikshøj Kro med kæmpehøj 2)]
Matr. nr. 1e ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er Jens Sørensen 17)
[Ejendommen mellem Frederikshøj Kro og vandet 2)]
Matr. nr. 1f ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er Jens Muurmester 17)
[Matriklen er ikke fundet men må ligge tæt på Frederikshøj Kro 2)]
Matr. nr. 1g ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er Niels Winding 17) [Niels Winding, iflg. folketællingen for Viby Sogn 1845 født 1771, aftægtsmand, hørende under Marselisborg Hovedgaard] [Matriklen er ikke fundet men må ligge tæt på Frederikshøj Kro 2)]
Matr. nr. 1h ejes af proprietær Ingerslev men brugeren er Marcus Bech i Aarhus 17). [se matr. nr. 1k] [Området mellem Kirkeskoven og sognegrænsen til Holme, nu Hestehavevej og Egebæksvej 2)]
Matr. nr. 1i ejes og bruges af proprietær Ingerslev, Hestehaven 17).
[Skoven øst for Oddervej mellem vandet og Højbjerg 2)]
Matr. nr. 1k ejes af proprietær Ingerslev men bruges af Marcus Bech i Aarhus, Stampemølle 17) [=Povels Mølle vest for 2 x Stampe Mølle 2)] [Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863), købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder. Bech købte i 1831 Thors Mølle ved Skambækken ved Marselisborg. Fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 Varna Mølle, og i 1837 nyopførte han Nymølle, alle beliggende ved Skambækken. 10)]
Matr. nr. 1l ejes og bruges af proprietær Ingerslev, Ladegaards Skov 17). [senere hen Havreballe Skov 18)#11] [Skoven syd for Marselisborggård op til Marselisborg Slot 2)]
Matr. nr. 1m ejes og bruges af proprietær Ingerslev 17).
[Kirkeskoven og skoven langs Oddervej fra Kongevejen til Hestehavevej 2)]
[Matr. nr. 1n er ikke nævnt. Den opstår formodentlig først med salget til M.P. Buun, se senere.]
Matr. nr. 2 ejes og bruges af Værtshusholder Thomassen 17).
[Ejendommen hvorfra Bülowsgade er udstykket 2)]
Matr. nr. 3 ejes og bruges af Kjøbmand Malling i Aarhus [RN9007] 17).
[N. Mallings enke udbyder 3. oktober 1862 og 28. februar 1868 en toft på ca. 6 td. land i Viby til salg. Toften i nærheden af Sukkerhuset sælges 27. marts 1868 til ingeniørkaptajn Dalgas. Det må derfor være Niels Malling, født 3. august 1809 død 21. juli 1862, som efter faderens død den 18. juli 1826 sammen med broderen har arvet denne ejendom.]Matr. nr. 4 ejes og bruges af Kjøbmand Giern [Gjern] i Aarhus [Se senere] 17).
[Ejendommen øst for Frederiks Allé mellem Jægergårdsgade og Ingerslevs Boulevard 2)]
Matr. nr. 5 ejes og bruges af Mad. Ruggard 17).
[Ejendommen vest for Frederiks Allé mellem Banegraven og Absalonsgade, senere hen erhvervet af familiens Malling RN9002, RN9004 og RN9006 2)]
[Ane Ruggard, iflg. folketællingen for Aarhus 1840 født 1771, lever af sine midler, ejer Vestergade, matr. nr. 646. Optræder igen i folketællingen for 1845, hvor hun oplyses af være født 1768.]
Matr. nr. 6 ejes og bruges af Kjøbmand P. Herschind jun. [junior, se senere] i Aarhuus 17).
[Ejendommen mellem Banegraven og sognegrænsen til Aarhus 2)]
Matr. nr. 7a ejes af Weibye Kirke men bruges af Baron Gersdorff 17)
[Skoven vest for matr. nr. 1m nuværende Forstbotanisk Have og Haveforeningen Skovlunden 2)]
[Slægten Gersdorff på Marselisborg købte 1771 Viby Kirke og ejede den indtil 1813 18)#16, #34]
Matr. nr. 7b ejes og bruges af proprietær Ingerslev 17).
[Matriklen er ikke fundet men må ligge tæt på Forstbotanisk Have 2)]
Køberne af jorden udstykket fra Marselisborg
I det efterfølgende har jeg beskrevet de undersøgelser, jeg har foretaget med henblik på at få afdækket personerne bag navnene på matrikelkortet. En senere gennemgang af realregister og skøde- panteprotokollerne kan måske give flere oplysninger.
At købe jord og fast ejendom har været reserveret byens indbyggere med de største indkomster og formuer. (Jeg antager, at der alle er tale om indbyggere i Aarhus Købstad, som alt andet lige har haft en større interesse i at investere i disse parceller på grænsen til den voksende købstad).
Matr. nr. 1
Matr. nr. 1 omfatter 3 store områder:
Matr. nr. 1a/matr. nr. 1n er toften [Sukkerhustoften], hvor M. P. Bruuns opførte en klædefabrik placeret mellem Jægergårdsvejen [Jægergårdsgade] i nord, skellet til Marselisborg i syd, matr. nr. 2 (Jørgensen) i vest og [Marselisborg Allé] i øst.
Mads Pagh Bruun på Bruunshåb ved Viborg køber den 13. juni 1852 et jordareal på Marselisborg Mark, hvor han vil anlægge en klædefabrik [som blev til Sukkerhuset og senere hen kaserne]. 1) Årstallet 1852 er bekræftet i Aarhus Kommunes Registrant Øst.
At Bruun ikke er alene om dette køb, fremgår af, at Bruun og de øvrige medejere af Sukkerhustoften jf. A. St. den 12. maj 1883 skænker et stykke jord til opførelse af Sankt Pauls Kirke. 1)
Matr. nr. 1b Jægergården som er den største parcel placeret mellem Jægergårdsvejen [Jægergårdsgade] i syd, sognegrænsen til Aarhus Købstad i nord, vejen til Skanderborg [Frederiks Allé] i vest og Hads-Herreds vej [Spanien] i øst.
I 1793 fik den daværende forpagter og restauratør Henrich Anthon Flentie Jægergårdens tilliggende udvidet med marken Stritterbanen. Nævnte jordareal er ikke nævnt andre steder, ligesom det volder problemer at få det placeret på matrikelkortet.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejeren/brugeren af parcellen: Flenties Enke samt major Poulsen. 2)
Størrelsen er noteret til 371.890 alen2 omregnet til 26,6 tdr.
Flentie dør den 15. december 1819 11) og hans efterladenskaber sælges på auktion den 17. oktober 1820 1). I stedet overtager Güldencrones tidligere kok Frederik Ludvig Frans Lüders 11) stedet i nogle år efterfulgt i 1823 af en hr. Frandsen. 12)#14
Enken efter Flentie fik lov til at blive boende i gården, men fraskrev sig i en kontrakt af den 3. september 1821 den ret til at leje Jægergården på livstid, som manden oprindeligt havde indgået med Güldencrone. Så matrikelkortet må være ajourført umiddelbart omkring dette tidspunkt, forinden Lüders overtager forpagtningen. 13)#109
Jægergården forbliver i godset Marselisborgs eje frem til 1843, hvor købmand Andreas Malling i Mindegade 341 i november 1943 køber Jægergården i Viby Sogn med 26 tønder land for 15.000 rdl. af godsejer Ingerslev, Marselisborg [godsejer Caspar Peter Rothe Ingerslev] 1) 20. november 1843 og 12)#17.
Andreas Malling fortsætter udlejningen af Jægergården til amtmand Jens Andres Graah [ejer af Amtsmandstoften] frem til hen på året 1845 1) 20. november 1843 og 12)#16-17 [ved folketællingen pr. 1. februar 1845 bor Malling fortsat i Mindegade 341], men efter amtmandens fraflytning af Jægergården flytter Malling med konen Caroline Gaarn og sønnen Rasmus Malling selv ud på gården.
Parrets anden søn John Gaarn Malling er født den 22. december 1845 på Jægergården jf. rækkefølgende i indføringen i kirkebogen for Viby Sogn.
Malling opgiver sit erhverv som forhenværende købmand. Han kalder sig efterfølgende proprietær ved broderen Niels Mallings ægteskab den 10. juli 1847 med Mathilde Kirstine Linnemann 15).
I 1848 er familien dog blevet træt af at bo så langt uden for byen (”Han blev dog snart ked af at bo “saa langt uden for Byen” og flyttede tilbage til Mindegade” 7)#10, at Malling sælger gården til proprietær L. U. la Cour, Skærsø for 16.000 rdl. 12)#17 for derefter at flytte tilbage til byen.
Indtil anlægget af Hovedbanegården gik Kirkestien vest om Jægergården fra Marselisborg Allé over det senere banegårdsterræn og videre over Gartner Ehlers’ ejendom Sølvkjær til Fredensgade/Aarhus Å. 7)#6 Men det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt for familien til at hindre oplevelsen af at bo uden for byen.
Langt senere hen erhverver M. P. Bruun Jægergården med 28 tdr. land i 1859 7)#11 (sommeren 1857 iflg. 12)#17). Med tiden udstykker han det meste af Jægergårdens jordtilliggende. I området vest for den efter ham opkaldte M. P. Bruuns Gade til den nuværende Frederiks Allé primært til udlejningsejendomme. En stor parcel sælges til den senere Aarhus Oliefabrik langs med M. P. Bruuns gade, og Statsbanerne overtager den sidste del med Jægergårdens bygninger.
Strandarealerne:
De 4 mindre parceller, der efterfølgende udmatrikuleres i selvstændige matrikelnumre, har oprindeligt hørt under Jægergården alle benævnt matr. nr. 1b.
Disse 4 parcellers areal er ikke anført på matrikelkortet fra 1817-1860, men jeg har opmålt dem til at udgøre et samlet areal på ca. 8 tdr. land. Forklaringen kan netop være, at de arealmæssigt men ikke matrikulært hører under Jægergården.
Matr. nr. 1f (Jægerhuset), matr. nr. 1o (o for ove), matr. nr. 1p og matr. nr. 1q er placeret mellem [Marselisborg Allé] i vest, sognegrænsen til Aarhus Købstad i nord, Aarhusbugten i øst og skellet til Marselisborg i syd.
Om matr. nr. 1f (Jægerhuset), matr. nr. 1o, matr. nr. 1p og matr. nr. 1q ved vi, at ejeren af Marselisborg, godsejer Hans Peter Ingerslev den 25. juli 1872 står opført som ejer af disse parceller i forbindelse med indlemmelsen af Frederiksbjerg i Aarhus Købstad 3).
Matr. nr. 2
Parcellen er beliggende med matr. nr. 3 (Malling) mod vest og matr. nr. 1a (Sukkerhustoften) mod øst samt syd for Jægergårdsvejen [Jægergårdsgade] med skel mod Marselisborg Gods.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejeren af parcellen: Jørgensen 2).
Størrelsen er noteret til 85.260 alen2 omregnet til 6,1 tdr. Grunden synes på dette tidspunkt at være udstykket i 10 mindre parceller med matr. nr. 2a til og med matr. nr. 2k.
Af Sejrs Sedler og derfor ofte Aarhuus Stiftstidende fremgår der adskillige personer med efternavnet Jørgensen, nogle er i familie med hinanden og andre ikke.
En mulig kandidat med økonomisk mulighed for at investere i jord til nybyggeri kunne være Jens Jørgensen.
Jens Jørgensen eller Jens Iørgensen
Jens Jørgensen, født 16. juni 1754 i Følle i Bregnet Sogn. Han blev gift den 3. maj 1785 i Viby Kirke ved Aarhus med Karen Kirstine Sørensdatter Møller og brylluppet blev afholdt på Marselisborg Gods, hvor hans svoger Mads Wad [Mads Jensen Vad] var forpagter.
Jens Jørgensen tjente en formue i slutningen af 1700-tallet på forpagtningen af hovedgården Rosenholm. Hertil kom arven i 1797 fra hans svigerforældre og i 1803 efter sine egne forældre. 14)#24
Ved siden af at han forsætter forpagtningen af Rosenholm frem til 1805, køber han den 12. september 1802 hovedgården Katholm med gods og tiender [i Ålsø Sogn, Norddjurs Kommune, www.wikipedia.org], men stillingen som herremand passer ikke Jens, for allerede i 1813 sælger han Katholm og flytter til Aarhus.
Samme år den 22. november 1813 køber Jens af Anders Hviid til Sorvad [Sørvad i Gjesing Sogn, 1796 af Marselisborg 11)] dennes gård ved den yderste Mindeport nr. 143 med tilhørende toft “Sølvkær” på Aarhus Bys Mark også kaldet “Madam Kjellerups Toft” [senere hen Gartner Ehlers’ ejendom Sølvkær] bestående af 15 agre og et stykke eng. Hertil kommer en jordlod på Marselisborg Mark kaldet ”Skansemarken”. Jordlodden udgør halvdelen af de tre parceller nr. 9, 10 og 11. 14)#24 og Skødebogen #725
Han erhvervelse af Katholm viser en mand med en vist økonomisk formåen.
Jørgensen ved Mindeporten udbyder den 24. november 1823 jf. annoncering i A. St. den 25. november 1823 sin gård ved Mindeporten samt en eller flere af de ham tilhørende på byens og Marselisborg Marker beliggende tofter til salg. 1)
Årsagen kan være konens død den 13. juli 1822, for familietraditionen fortæller, at han ikke kunne holde ud at skulle leve i Aarhus efter hendes død. 14)#28
Den 18. december 1824 sælger han gården nr. 143 ved Mindeport i Aarhus til kancelliråd og herredsfoged H. B. Lang [Lanng] med jorden beliggende på Aarhus Købstads Markjord. 14)#28 og Skødebogen #453
Jordlodden på Marselisborg Mark, kaldet “Skansemarken” blev først solgt den 12. april 1828 til brændevinshandler Søren Thomsen for 2.000 Rigsdaler Sedler. 14)#28 og Skødebogen #31
Jens Jørgensen havde i forbindelse med salget af sine ejendomme taget bolig på sin fædrene gård i Følle, hvor han endte sine dage. 14)#28
Oplysningen om, at Jørgensen køber tre parceller af jorden kaldet Skansemarken, passer godt med, at matr. nr. 2 jf. matrikelkortet 1817-1860 Viby Sogn er udstykket i 10 parceller, så alene af denne grund har vi fundet den rette Jørgensen, og i så fald må vi konstatere, at Anders Hviid til Sorvad har været ejer af matr. nr. 2 før Jørgensen.
Slagter Wille sætter den 19. marts 1876 matr. nr. 2 af Marselisborg Hovedgaards Jorder på omtr. 6 tdr. ved Jægergårdsvejen til salg. 1)
I så fald må matrikelkortet være påført ejernavne mellem 1813 og 1824.
For denne Jørgensen taler yderligere, at matr. nr. 2 (Jørgensen) er nabo til matr. nr. 3 (Malling) ligesom Jørgensen, Mindeporten 143 og Rasmus Nielsen Malling, Mindeporten (se efterfølgende) var naboer uden for Mindeporten eller i Dynkarken, så de har måske inspireret hinanden til at investere i jorden uden for byen.
[Rasmus Nielsen Malling, født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus. Far til Niels og Andreas.]Matr. nr. 3
Parcellen er beliggende med matr. nr. 4 (købmand Gjern) mod vest og matr. nr. 2 (Jørgensen) mod øst samt syd for Jægergårdsvejen [Jægergårdsgade] med skel mod Marselisborg Gods.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejeren af parcellen: Malling 2)
Størrelsen er noteret til 88.200 alen2 omregnet til 6,3 tdr.
Af Sejrs Sedler og derfor ofte Aarhuus Stiftstidende fremgår der adskillige personer med efternavnet Malling, nogle er i familie med hinanden og andre ikke. Eftersom navnet Malling formodentlig stammer fra landsbyen Malling syd for Aarhus, har flere med tiden fået efternavnet Malling, når de slog sig ned i Aarhus.
Da områdets senere udstykningshistorie viser, at flere personer med efternavnet Malling står som ejere af dele af matr. nr. 5, hvorfra Karré 81 er udstykket, har jeg forsøgt at få et overblik over disse personer. Lidt af en udfordring grundet de mange med efternavnet Malling, herunder at man opkalder børnene efter deres bedsteforældre, samt at nogle af dem hedder enten Andreas eller Rasmus, hvor forbogstaverne i den gotiske skrift let giver anledning til misforståelser. Det er dog lykkedes mig at afdække købmandsslægten Malling, som der er redegjort om i en særskilt artikel.
Den ældste Malling med relevans til jorden på Marselisborg Gods og Aarhus Bygrunde er købmand Rasmus Nielsen Malling, født den 19. september 1767 i Aarhus, borgerskab som købmand den 25. august 1794, hvorefter han gifter sig den 9. maj 1794 med den velhavende enke Kirstine Margrethe Kaarsberg i Dynkarken 39-41 (uden for Mindeporten).
Dette bliver starten på en af de markante købmandsslægter i Aarhus i første halvdel af 1800-tallet (se særskilt artikel).
Han dør den 18. juli 1826, hvor han udover bygninger og mindre grunde inden for og uden for Mindeporten på Aarhus Købstads Bygrunde formodentlig efterlader sig to tofter henholdsvis på købstadens grund nord for sogneskellet til Viby Sogn (matr. nr. 5 på matrikelkortet 1816-1860 Århus Bygrunde) og en toft syd for matr. nr. 3 på matrikelkortet 1817-1860 Viby Sogn.
Matr. nr. 5 på Aarhus Købstads Bygrunde
På matrikelkortet 1816-1860 Århus Bygrunde 5) er matr. nr. 5 påført ”Mallings Arvinger”. Formodentlig er der tale om sønnerne Niels Malling og Andreas Malling arvinger ved faderen Rasmus Nielsen Mallings død i 1826. Toften ligger syd for den i 1818 nedlagte kirkegård på matr. nr. 15 [Rutebilstationen] og nord for bygrænsen til Viby Sogn og Jægergårdens jorder.
Skellet mod vest er matr. nr. 4 oprindelig tilhørende Jørgensen senere hen Cancelliraad, Herredsfoged H. B. Lanngs (1779-1850). Nord herfor ligger matr. nr. 6 med de samme to ejere og yderligere nord herfor på den anden side af Vejen uden om Byen [bl.a. Sønder Allé] matr. nr. 8 også tilhørende Jørgensen. Her går navnet Jørgensen igen og i forbindelse med købmand Malling, hvilket tyder på den samme person Jens Jørgensen.
Det meste af Mallings Toft (matr. nr. 5) og Lanngs Toft (matr. nr. 4) begge under købstaden blev eksproprieret af Statsbanerne, da man anlagte jernbanen i 1862. På de nævnte tofter blev banegårdsterrænet udlagt, og den 25. juli 1872 købte Statsbanerne af kommunen den såkaldte Amtmandstoft matr. nr. 15 til brug for en udvidelse af godsbaneterrænet senere hen Rutebilstationen 9).
Matr. nr. 5 på Aarhus Købstads Bygrunde er omtalt i både 7) og 8):
”Købmand Niels Malling i Dynkarken [Niels Malling 1809-1862], ejede Marken lige ud til Jægergaarden, hvilket Terræn nu forlængst har været indtaget af Statsbanernes Gods-Afdeling.” 7)#9-10
”Til Gaarden hørte endvidere 10 Tdr. Land mellem Amtmandens Have [Amtmandstoften, matr. nr. 15] lige udenfor Mindegades Port og Jægergaarden – nu indtaget af Banegaardsterrainet” 8)#82. Målet på kortet angiver størrelsen på matr. nr. 5 til 71.310 alen2 eller 5,1 tdr. land, så Rasmus Malling husker nok forkert, da han i en høj alder skriver sine erindringer.
Matr. nr. 3 på Marselisborg Hovedgårds jorder, Viby Sogn
Parcellen matr. nr. 3 påtegnet Malling syd for Jægergården mellem Jægergårdsgade og skellet til Marselisborg Gods er også omtalt i Rasmus Mallings erindringer 8)#82:
”og 10 Tdr. Land ovenfor Jægergaarden op til Marselisborg Mark.” 8)#82 (Terrænet stiger fra Jægergården mod syd).
Iflg. matrikelkortet er parcellen på 6,3 tdr, så Rasmus Malling husker nok igen forkert.
N. Mallings enke (Mathilde Kirstine Linnemann, født 11. marts 1819, gift den 10. juli 1847 med ovennævnte Niels Malling, hun død 25. maj 1874) udbyder den 3. oktober 1862 og 28. februar 1868 en toft på ca. 6 td. land i Viby til salg. 1)
Toften i nærheden af Sukkerhuset sælges den 27. marts 1868 til ingeniørkaptajn Dalgas: ”Fru Malling har solgt sin i nærheden af Sukkerhuset smukt beliggende Toft til Ingeniørcapt. Dalgas for 4.000 Rdr. Kjøberen agter i Sommer at bygge sig en Bolig sammesteds.” 1)
Enrico M. Dalgas flyttede i 1859 til Aarhus, hvor han byggede Villa Montana omtrent i krydset Montanagade/Skt. Pauls Gade. I 1873 hed gaden Dalgasvej, der forbandt villaen med Jægergårdsvejen. Gadenavnet blev ændret i 1876 til Montanavej og i 1903 til Montanagade 10).
Den 30. december 1868 annoncerer Dalgas’ tidligere husvært, at lejligheden bliver ledig efter Dalgas til april flyttedag 1869 [1. april 1869]. 1)
Dalgas annoncerer den 13. januar 1869 en lejlighed på 3 værelser til leje den 1. april 1869 i sin nye bygning i nærheden af Sukkerhuset. 1)
Udover bolig til Dalgas’ familie fremgår det af avisen den 2. marts 1874, at han har tilbyder løvtræer til salg fra planteskolen Montana. 1)
Den 28. marts 1891 fejrer Det danske Hedeselskabs sit 25 års jubilæum bl.a. ved at deputationer indfinder sig i hans hjem Villa Montana. 1)
Om end der er forskel i størrelsen mellem 10 tdr. og 6 tdr. land, så er der næppe tvivl om, at denne toft oprindeligt købt af Rasmus Nielsen Malling går i arv først til den ene søn Niels Malling og så til dennes sidste kone Mathilde, der sælger den til ingeniørkaptajn Dalgas.
Dette bestyrkes af, at det af matrikelkortene fremgår det, at den efterfølgende udstykning af Dalgas ejendom og vejen ind gennem område nu Montanagade er sammenfaldende med matr. nr. 3 med navnet Malling.
I så fald må matrikelkortet være ajourført inden Rasmus Nielsen Mallings død den 18. juli 1826 eller før sønnen Niels Mallings død den 21. juli 1862.
Matr. nr. 4
Parcellen (kjøbmand Gjern) er beliggende øst for Skanderborg landevej [Frederiks Allé] mellem Jægergårdsvejen [Jægergårdsgade] og skellet mod Marselisborg Gods samt med matr. nr. 3 (Malling) i øst.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejerne af parcellen: Kjøbmand Gjern 2)
Størrelsen er først noteret til 189.840 alen2 omregnet til 13,6 tdr. rettet til 207.630 alen2 omregnet til 14,8 tdr. land.
Af Sejrs Sedler og derfor ofte Aarhuus Stiftstidende fremgår der adskillige personer med efternavnet Gjern.
Opmærksomheden koncentrerer sig om købmandsslægten Gjern:
Dødsboet efter købmand M. B. Gjern [Mogens Blach Gjern, født 1769, død 31. maj 1841] udbyder den 17. juli 1841 en jordlod uden for Frederiksport på ca. 14 a 15 tdr. land til salg. 1)
Sønnen købmand Chr. B. Gjern [Christopher Becher Gjern, født 5. april 1804, død 21. august 1867] udbyder den 2. juli 1862 sin jordejendom uden for Frederiksport tæt ved jernbanen på ca. 15 tdr. land til leje. 1)
Boet efter Chr. B. Gjern udbyder den 15. oktober 1867 et jordlod uden for Frederiksport på omtr. 15 Tdr. land til salg. 1)
Senere hen ved vi, at slagter E. G. Wetzlar den 18. maj 1868 udbyder 6 à 7 tdr. land uden for Frederiksport tæt på Jernbanegården til salg 1), og i forbindelse med indlemmelsen den 25. juli 1872 afviser han at lade de af ham udstykkede parceller af matr. nr. 4 indlemme i Aarhus Købstad. Disse ”petroleumsparceller” ligger i den sydvestlige hjørne af matr. nr. 4, hvor senere hen Lundingsgade og Krogsgade bliver anlagt. 3)
I så fald må matrikelkortet være ajourført inden den 21. august 1867.
Matr. nr. 5
Parcellen (Jensen) er beliggende vest for Skanderborg landevej [Frederiks Allé] med skel i nord mod matr. nr. 6 (Michel Herskind/Peder Herskind junior). Mølleengen udgør en væsentlig del af parcellen. Mod syd har parcellen skel mod Marselisborg Hovedgaards Jorder.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejeren af parcellen: Jensen 2)
Størrelsen er først noteret til 188.580 alen2 omregnet til 13,5 tdr. rettet til 229.740 alen2 omregnet til 16,4 tdr. land.
Brugen af Sejrs Sedler og derfor ofte Aarhuus Stiftstidende er ikke den store hjælp. Dels grundet det almindelige efternavn Jensen, men også fordi der ikke er mange personer i købstaden, som ser ud til at have økonomisk formåen til at købe jord med det efternavn.
En gennemgang af folketællingen for 1801 i sognene omkring Aarhus afslører heller ikke sådanne personer.
Indtil videre må det stå åbent, hvem denne Jensen var.
Fra matr. nr. 5 udstykkes senere matr. nr. 5a, matr. nr. 5b og matr. nr. 5c, som især har interesse i forhold til Karré 81 og købmandsslægten Malling.
Matr. nr. 6
Parcellen er beliggende vest for Skanderborg landevej [Frederiks Allé] fra bygrænsen mod Aarhus dækkende den nuværende Banegrav med skel i syd til matr. nr. 5. Mølleengen udgør en væsentlig del af parcellen.
På matrikelkortet 1817-1860 er anført størrelsen og ejerne af parcellen: Michel Herskind og Peder Herskind junior, hvor der første navn er overstreget som udtryk for ejerskiftet. 2)
Størrelsen er først noteret til 116.130 alen2 omregnet til 8,3 tdr. rettet til 193.620 alen2 omregnet til 13,8 tdr. land.
Af Sejrs Sedler og derfor ofte Aarhuus Stiftstidende fremgår der adskillige personer med efternavnet Herskind. Nogle er i familie med hinanden andre ikke.
Opmærksomheden koncentrerer sig om købmandsslægten Herskind:
1. Købmand Peder Michaelsen Herskind senior/den ældre [født 1738, borgerskab 1757, død 14. maj 1826]
2. Sønnen købmand Michel Herskind [født 29. september 1774, borgerskab 17. juli 1809, død 3. maj 1824]
og
3. Sønnesønnen købmand og (vice)konsul Peder Herskind den yngre/junior [født 31. august 1804, død 4. marts 1891]
Peder Michaelsen Herskind senior ejer tilsyneladende ikke jord på Marselisborg Mark, for der er ikke sådanne oplysninger, da man efter hans død den 29. juli 1826 oplister stervboet. 1)
Til gengæld advarer sønnesønnen Peder Herskind junior den 25. april 1835 jagtliebhavere og andre mod ulovlig færdsel over hans toft på Marselisborg Mark. I stedet for anvises de at følge landevejen [Frederiks Allé]. Eftersom vådområder herunder søer er gode jagtterræner, indikerer denne advarsel, at toften meget vel kan ligge op til eller indeholde et sådan. Mølleengen har udgjort et sådant område. I hver tilfælde er vejledningen om at bruge landevejen udtryk for, at toften ligger ud til enten landevejen mod Skanderborg eller landevejen ved kysten mod Hads-Nings Herred [Oddervej].
Med Michel Herskinds død den 3. maj 1824 betyder det, at kortet er ajourført efter denne dato med sønnen Peder Herskind juniors navn.
Kilder:
1) Aarhuus Stiftstidende jf. Sejrs Sedler for den pågældende dato
2) Matrikelkortet 1817-1860 Marelisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Opmålt og udparselleret 1806 og 1807, prøvet copieret og tegnet 1816
3) Indstilling af 25. juli 1872 til Indenrigsministeriet om indlemmelse af Marselisborg jorden under Aarhus Købstad
4) Matrikelkort 5. marts 1874 Aarhus Sogn, Marselisborg Hovedgård Parceller 1:4000, indlemmelse. (Kortet udfærdiget af Honum i forbindelse med indlemmelsen den 25. juli 1872 af den første del af Frederiksbjerg i Aarhus Købstad.)
5) Matrikelkortet 1816-1860 Århus Bygrunde
6) Kort over Aarhus Kjøbstads Bygrund, sammendraget og minoreret efter Byens Matrikulkort Aar 1878-1879 af T. W. Honum, Justitsraad og Stiftslandinspecteur. Tryk: Brødr. Backhausens Bogtr. & lith. Etabl. Aarhus. [Honum lavede et fuldstændigt matrikelkort over Aarhus Købstads bygrunde, som byen så ud i 1878-1879.]
7) Aarhus Stifts Årbøger: Peter Holm, Om Jægergaarden i Aarhus
og dens Omgivelser, 1911 nr. 4 #1-14
8) Rasmus Malling: Købmandsgården Dynkarken 39-41. Distriktsforstander Rasmus Mallings erindringer skrevet i 1899 og 1915 og efterfølgende doneret til Den gamle By. Uddrag af hans halvsøster Ernestine Mathilde Mallings Erindringer skrevet 1914 og 1920. Den gamle By, Årbog 1953 #50-95
9) Aarhus Byråds Forhandlinger, den relevante dato
10) www.aarhuswiki.dk
11) Nygaards Sedler http://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp
12) Jægergården – fra landsted til byhus, redaktør Kurt Lundskov, Århus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001, Kenn Tarbensen #7-50
13) Århus Stifts årbøger: Peder Jensen, Jægergården i Århus, 1960; #103−111
14) Otto Jørgensen: Jens Jørgensen og Karen Kirstine Møller til Katholm og Tyrregaarden i Følle, deres Forfædre og Efterkommere, Aarhus, 1918. Ejendomshandler jf. Aarhus Bys Skøde- og Pantebog for det relevante årstal
15) Kirkebogen for den pågældende dato
16) www.lundskov.dk