Tiden efter 26. juli 1872 efter indstillingen af indlemmelsen af Frederiksbjerg frem til den kongelige resolution 29. maj 1873
Resumé
Efter Aarhus Byråd den 25. juli 1872 fremsender en indstilling til Indenrigsministeriet om at få lov til at indlemme Frederiksbjerg distrikt fra Viby Sogn til Aarhus Kommune og inden den kongelige resolution udstedes den 29. maj 1873, sker der en opfølgning på konsekvenserne af den foreslåede indlemmelse herunder besvarelse af Indenrigsministeriets spørgsmål til indstillingen.
Kilde til artiklen
Teksten er hentet primært fra Aarhus Byråds Forhandlinger, som løbende blev udgivet i bogform, der i dag befinder sig på Erhvervsarkivet.
Men også Viby Sogne Protokoller har bidraget 5).
Redigering af skriftet
Jeg har genfortalt teksten, og hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.
[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.
Viby J, den 25. april 2013 ajourført 22. marts 2014 Torben Aastrup
Kort over Frederiksbjerg i Viby Sogn 1840 til 1870
For at få et overblik over de geografiske og bebyggelsesmæssige forhold, der er kærnen i processen omkring indlemmelsen i 1874 af dele af Marselisborg jorder i Aarhus, viser jeg her et kortudsnit af Viby Sogn tegnet i perioden 1840-1870 sidst ajourført 2. februar 1870:
I hjørnet af Viby Sogn mod Aarhus forløber sognegrænsens stort set svarende fra Mølleengen / Aarhus Mølle Sø / Søgade / Stationsvej [Banegårdsgade] og syd om Banegården med de nye udstykninger øst for vejen mod Skanderborg samt den påbegyndte bebyggelse af Marselisborg vest for vejen.
Sidst i artiklen er et kort over det indlemmede område jf. Trap Danmark 1879.
12. september 1872 239/1871 Lønkompensation til præst og kirkesanger i Viby Kirke
Efter en henvendelse fra Biskoppen af 7. september 1872 om erstatning for de indtægter, som præsten og kirkesangeren i Viby måtte lide, hvis Frederiksbjerg indlemmes under Aarhus, besluttede Byrådet, at man var villig til at udrede 8 Rigsdaler 2 Skilling månedlig til den nuværende pastor vicarius i hans embedstid og 35 Rigsdaler halvårlig til den nuværende skolelærer og kirkesanger ligeledes i hans embedstid.
Bevillingen sker under forventning om, at beløbene bliver betalt af de funktionærer (præster og kirkesangere) under hvis embede, Frederiksbjerg efter indlemmelsen bliver henlagt.
Punktet er igen på mødet den 5. december 1872.
[Ud fra ovennævnte beregninger ser det ud til, at præst og kirkesanger er aflønnet i forhold til sognets indbyggertal. Det lyder imidlertid ikke særligt logisk, at Viby Kirkes præst og kirkesanger skal bevare deres aflønning for de indlemmede sognebørn, medens præster og kirkesangere i Aarhus efter indlemmelsen skal yde service over for de indlemmede uden en tilsvarende meraflønning herfor.]21. oktober 1872 239/1871 Borgmesteren skal rykke for afgørelse
Borgmesteren orienterer på byrådsmødet den 21. oktober 1872 om sagens status i Indenrigsministeriet. Eftersom der tilsyneladende sker for lidt efter Byrådets opfattelse, pålægges Borgmesteren at rejse til København for at rykke Indenrigsministeren for en afgørelse.
14. november 1872 Snekastningsregulativet ajourføres
Viby Sogneråd beslutter den 14. november 1872, at Snekastningsregulativet skal ajourføres som følge af, at distriktet Frederiksbjerg er blevet yderligere bebygget.
5. december 1872 239/1871 Aflønning og bemærkninger fra Fysicus, Stadslægen, Districtslægen samt Herredsfogeden
Amtet har videresendt en skrivelse fra Justitsministeriet af 25. oktober 1871 vedlagt indhentede erklæringer fra Fysicus [embedslæge/amtslæge 4)], Stadslægen, Districtslægen [lægen på landet?] samt Herredsfogeden i Ning Herred: Etatsråd Willemoes om deres bemærkninger til den ønskede indlemmelse af Frederiksbjerg i Aarhus.
Byrådets kommentar til Stadslægens krav om et tillæg til lønnen grundet en stigning i befolkningstallet er, at dette tillæg i alle tilfælde ikke bør overstige, hvad forøgelsen ville give i forhold til den løn, som han nu oppebærer for befolkningstallet (200 Rigsdaler for 15.000 indbyggere, der med indlemmelsen forøges med 500).
[Befolkningstallet i 1870 er 15.025 indbyggere 9), så Stadslægen er allerede aflønnet i en lønramme, hvor der er plads til de nye indbyggere. Derfor er Byrådet ikke indstillet på at give et tillæg til lønnen.]Hvis Stadslægen ikke vil overtage de nye indbyggere uden et løntillæg, anbefaler Byrådet, at Frederiksbjerg fortsat skal henhøre under Districtslægen på landet, indtil der måtte ske udskiftning i stadslægeembedet. I tiden indtil da skal Districtslægen indtræde i Sundhedskommissionen i sager, der forhandles vedrørende Frederiksbjerg.
Byrådets kommentar til Fysicus er, at det kun er ejeren af Jægergården [M.P. Bruun], som for hus og have er undtaget fra Sundhedsvedtægten for Aarhus Kommune i 15 år fra indlemmelsen [men Bruun er indtil da omfattet af vedtægten for Viby Sogn], hvorimod de øvrige indbyggere på Frederiksbjerg er omfattet fra tidspunktet for indlemmelsen.
Byrådets kommentar til Herredsfogeden er en henvisning til det af Etatsråd Willemoes tidligere afgivne tilsagn i sagen:
Enten at han efter indlemmelsen fortsætter med at udøve den civile jurisdiktion, og at politiet og måske den civile jurisdiktion overgår til Byfogeden omtrent svarende til måden, forholdet er ordnet ved kongelig reskript af 6. april 1844 og lige siden den tid har bestået med hensyn til Aarhus Vandmølles distrikt. [Denne bliver senere hen lagt under Aarhus Købstad.]
Eller at den civile jurisdiktion straks overgår til byens embedsmænd, mod at disse afgiver de fra Frederiksbjerg afledte sportelindtægter [gebyr, der tidligere betaltes til en offentlig myndighed, fx for sognefogedens deltagelse ved tvangsauktioner og udpantninger 4)] til Etatsråd Willemoes, der måtte tilkomme ham, så længe han fungerer i sit nuværende embede.
Byrådet er selvfølgelig indforstået med, at byens kasse afholder de udgifter, som ved den eventuelle omlægning af jurisdiktionen måtte opstå til pantebøger, tilvejebringelse af realregistre m.v.
1873 Gadenumre på Frederiksbjerg
I løbet af 1873 godkender Byrådet gadenummereringen på Frederiksbjerg. side 106 1)
27. februar 1873 Indenrigsministeriets foreløbige godkendelse
27. februar 1873 239/1871 Indenrigsministeriet fremsender den 17. februar 1873 en skrivelse gennem Stiftsamtet videresendt den 18. februar 1873, hvoraf det fremgår:
Efter at Indenrigsministeriets har modtaget kommunens ansøgning om indlemmelse af Frederiksbjerg fra Stiftsamtet den 2. august 1872, har denne været forelagt andre ministerier med flg. resultat:
Stadslægen skal have lønforhøjelse
Justitsministeriet har ikke noget at indvende mod indlemmelsen af Frederiksbjerg distrikt, efter at Byrådet har accepteret at forhøje Stadslægens løn med 50 Rigsdaler årligt efter indlemmelsen. [En pæn forhøjelse, da han i forvejen var aflønnet med 200 Rigsdaler jf. oven for.]
Præsten og kirkesangeren ved Viby Kirke bevarer deres løn
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har heller ikke noget at indvende mod indlemmelsen af distriktet i henseende til kirke- og skolevæsen under forudsætning af, at kommunen kompenserer den nuværende pastor vicarius for Viby og Thiset Menigheder: Brammer, for hans funktionstid 8 Rigsdaler 32 Skilling om måneden og den nuværende kirkesanger i Viby: Bjørnbak for hans embedstid 35 Rigsdaler halvårligt. Disse beløb skal udredes af Aarhus Kommune alene og uden refusion af præster og kirkebetjente i Aarhus.
[I det store hele har ministerierne afvist de foreslåede løsninger til kompensation af de nævnte embedsmænd, der enten får lønforhøjelse udover lønrammen eller får kompensation for løntab.]Forbehold for Finansministeriets evt. bemærkninger
Finansministeriet har også d.d. haft sagen til udtalelse for så vidt, der måtte være interesser varetaget af dette ministerium.
Indenrigsministeriets foreløbige godkendelse
Indenrigsministeriet konkluderer, at dette ikke efter omstændighederne ønsker at modsætte sig indlemmelsen af Frederiksbjerg herunder de vilkår, som Byrådet har aftalt med grundejerne på Frederiksbjerg og Viby Sogneråd.
Under forbehold for, at Finansministeriet ikke stiller særlige betingelser for indlemmelsen, er Indenrigsministeriet indstillet på at søge godkendelse af indlemmelsen ved allerhøjeste resolution på de givne vilkår.
Anlæg af forbindelsesvejen og Bruunsbro over jernbanen
Men forinden skal Indenrigsministeriet udbede sig oplyst, hvilke foranstaltninger Byrådet har truffet for at sikre sig at kunne opfylde aftalen om at anlægge en ny forbindelsesvej med en bro [Bruunsbro] over jernbanen mellem købstaden og det indlemmede distrikt.
Indenrigsministeriet har grundet denne bro den 12. november 1872 bemyndiget Direktøren for de jydsk-fynske jernbaner til at indlede forhandlinger med Byrådet, men at man ikke har fået nogen tilbagemelding fra Direktøren herpå.
Den fremtidige beskatning af Frederiksbjerg
På baggrund af de indgåede aftaler med grundejerne på Frederiksbjerg omkring beskatningen af den faste ejendom ønsker Indenrigsministeriet at få en tilbagemelding fra Byrådet på, hvilken ordning der måtte være den mest rigtige at træffe i forhold til at henlægge Frederiksbjerg til enten købstadsgrunden eller købstadsjorderne.
Endvidere ønsker man en tilbagemelding på, hvordan Byrådet har tænkt sig, at loven af 11. februar 1863 i det hele taget skal finde anvendelse på distriktet.
Indenrigsministeriet undlader ikke at gøre opmærksom på, at det anses som en selvfølge, at der i overensstemmelse med ovennævnte lovs §§ 4 og 5 foretages en matrikulering af det omhandlede areal eller den del af samme, som henlægges til bygrunden, ligesom skatterne til statskassen af den hartkornspligtige jord [den dyrkede jord] overtages og udredes af kommunekassen [men betales efterfølgende af grundejeren].
Omkostningerne ved samtlige foranstaltninger, som det iflg. loven af 11. februar 1863 er nødvendige, skal afholdes af Aarhus Kommune.
Tidspunktet for indlemmelse af Frederiksbjerg
Indenrigsministeriet anmoder også om en tilbagemelding på, om Byrådet ønsker en indlemmelse på et tidligere tidspunkt end 1. januar 1874 og i så fald hvornår.
Byrådet fastholder indlemmelsen af Frederiksbjerg pr. 1. januar 1874 formodentlig, fordi denne dato ligger ikke langt ud i fremtiden og de fleste forhold omkring indlemmelsen planlægges ud herfra.
Spørgsmålene rejst omkring loven af 11. februar 1863 blev videregivet til det nedsatte udvalg [Udvalget for byens udvidelse m.v.] om at fremkomme med et forslag til besvarelse.
(Se mødet den 13. marts 1873).
27. februar 1873 Aftale med Jernbanen om Amtmandstoften, byens sydlige grænse og anlæg af bro over jernbanen
27. februar 1873 239/1871 162/1870 102/1869 Udvalget for Byens Udvidelse m.v. er fremkommet med et forslag af 26. februar 1873 til overenskomst med jernbanedirektøren angående benyttelse af Amtmandstoften, reguleringen af byens sydlige grænse over for jernbanestationen og anlæg af en bro over jernbanen [Bruunsbro].
Overenskomstens parter er etatsråd, jernbanedirektør Holst på de jydsk-fynske jernbaners vegne og Udvalget af Aarhus Byråd på dettes vegne under forbehold af respektiv Indenrigsministeriets og Byrådets godkendelse. Parterne har indgået flg. overenskomst den 26. februar 1873:
Kort over aftalen med De jydsk-fynske jernbaner
Jeg har på dette kort fra Trap Danmark 1879 vist aftalens indhold, idet de enkelte punkter henviser til tilsvarende numre på kortet:
1. Udvidelse og brolægning af Sønder Allé
1. Jernbanen afstår 3 Alen [1,9 m] af Amtmandstoften [nuværende Rutebilstation (3)] langs den nordlige grænse [uden beregning] med henblik på en udvidelse af Sønder Allé.
Da benyttelsen af Amtmandstoften som oplagsplads for godstrafikken nødvendiggør ikke blot udvidelsen af Sønder Allé men også en brolægning af samme mellem Fredensgade og Spanien, påtager jernbanen sig at betale dels 1/4 af den udgift, som den skulle betale jf. Byvedtægtens § 39, men også analogt med reglen i § 38 i samme vedtægt at betale yderligere 1/4, således at jernbanen betaler kommunen halvdelen af hele brolægningsudgiften, der er kalkuleret til 5.200 Rigsdaler.
2. Vejforbindelse mellem Jernbanestationen og Spanien opgives
2. Aarhus Byraad giver afkald på den ret, som § 4 i kontrakten om Amtmandstoften indgået den 25. juli 1872 og 29. august 1872 giver kommunen til en passage ad den nuværende vej mellem Jernbanestationen [Banegården] og Spanien, ligesom kommunen frafalder retten til at kræve anlagt en vej samme sted.
[Jeg kan forestille mig, at der er tale om en strækning omtrent svarende til den nuværende interne vej på Rutebilstationens areal, der fører fra knækket på Ny Banegårdsgade (6)/Fredensgade ned langs med Rutebilstationens garager til Svømmehallen. Strækningen har i dag også navnet Ny Banegårdsgade.]3. Nedlæggelse af vandløb over Amtmandstoften
3. Byraadet fritager ligeledes Jernbanen for den forpligtelse jvf. samme kontrakts § 5 til at overtage og opretholde de over Amtmandstoften gående vandløb. Jernbanen står herefter frit for at fylde disse vandløb op, men tidligst når byen har fået omlagt brolægningen i Fredensgade, hvilket er planlagt til at være sket senest oktober 1874.
[Sammen med brolægningen af Ny Banegårdsgade, Fredensgade og Sønder Allé etablerer man formodentlig en kloakledning til afledning af nævnte vandløb herunder regnvand fra gaderne. Se også senere om kloakken i Ny Banegårdsgade.]4. Udbetaling af 900 Rigsdaler til kommunen
4. Til gengæld betaler Jernbanen 900 Rigsdaler til kommunen, et beløb som Indenrigsministeriet har anvist i sin resolution af 4. april 1872 under aftalen i pkt. 3.
5. Bestemmelser for anlæg og vedligeholdelse af Bruunsbro
5. Byrådet forpligter sig til at efterkomme de 3 første betingelser for den projekterede bro [Bruunsbro] over jernbanen tæt ved hovedstationen [Hovedbanegården] omtalt i Indenrigsministeriet brev til jernbanedirektøren den 12. november 1872 nemlig:
at broen bygges i overensstemmelse med en af jernbanedirektøren godkendt tegning, og at arbejdet udføres efter en af samme godkendt byggeplan;
at kommunen følger alle de anvisninger og fordringer, som jernbaneingeniøren stiller for at sikre banens drift under broens opførelse eller senere hen under vedligeholdelsesarbejder. Samt at man i god tid anmelder til Jernbanebestyrelsen om, hvornår broens opførelse og vedligeholdelsesarbejder skal begynde;
at vejbroen til enhver tid vedligeholdes i en sådan stand og kun benyttes således, at den ikke frembyder nogen fare for jernbanen. [Eksempelvis kan moderne tiders mode med at kaste genstande ned på banelegemet kræve forhøjelse af hegnet langs med fortovet.]
6. Banegårdsplads – Ny Banegårdsgade brolægges og udlægges som offentlig gade
6. Byrådet forpligter sig til inden den 1. januar 1876 at overtage som offentlig gade strækningen fra Fredensgades ophør [ved knækket til Ny Banegårdsgade] forbi jernbanens varehus [godsbygning] og hovedbygning [Hovedbanegården] indtil Stationsvejen [Banegårdsgade] (som fører til Horsens Landevej [Frederiks Allé]) i en bredde af 26 Alen [16,3 m].
Denne strækning skal føres i en lige linie fra Fredensgades omdrejning [ved ovennævnte knæk?] til hovedbygningen indtil Stationsvejen. Alt sammen beskrevet i Indenrigsministeriets resolution af 4. april 1872, idet jernbanen samtidig afstår de i resolutionen omhandlede arealer.
Så snart gaden er anlagt, overtager kommunen den fremtidige vedligeholdelse, medens jernbanen betaler halvdelen af udgiften til brolægningen jf. Byvedtægtens § 38. Brolægningen er anslået til at koste 7.000 Rigsdaler.
7. Anlæg af kloakledning fra Stationsvejen til Badehusvejen
7. Endelig forpligter kommunen sig til inden den 1. januar 1876 at anlægge en kloakledning under gaden eller dens fortov på strækningen fra Stationsvej i lige linie til det sydvestlige hjørne af Gartner Ehlers’s Have beliggende ved Amtmandstoften, hvor den rammer jernbanens grund og føres syd for Ehlers’s Have i lige linie til jernbanens stenkiste oven for Viadukten [jernbaneviadukten over Spanien (7)] samt på den anden side af denne videre til Badehusvejens [en nu nedlagt vej mellem Spanien og Grønland?] kloak.
”I 1848 åbnede justitsråd Müller, sammen med brødrene Weis og lægen Hans Chr. Weis en ny badeanstalt Aarhus Søbadeanstalt, der lå ved vejen ”Forstaden Grønland”, lige syd for Mindet ved Spanien … naboen var trankogeriet. Den blev i 1885 overtaget af Århus Kommune.” 9)
Jernbanen har ret til at tilslutte egne kloakledninger til [hoved]kloakledningen fra Stationsvejen til Badehusvejen, mens vedligeholdelsen påhviler kommunen herunder oprensning, dog således at jernbanen betaler halvdelen af anlægsudgiften over jernbanens grund.
Udvalget for Byens Bebyggelse og Udvidelse, den 26. februar 1873
Schmidten
Nors
H. Liisberg
H. F. Baess
Chr. Spliid
For Jernbanen
R. Holst
Byrådet vedtog at udsætte sin godkendelse af ovennævnte overenskomst, indtil der forelå en godkendelse fra Indenrigsministeriet for Jernbanens vedkommende. (Se mødet den 12. juni 1873).
13. marts 1873 Byrådets svar på Indenrigsministeriets spørgsmål herunder beskatningen af fast ejendom
239/1871 Byrådet beslutter i sit møde den 13. marts 1873 efter indstilling fra Udvalget i sagen om indlemmelse af Frederiksbjerg i Aarhus gennem Amtet at svare flg. på Indenrigsministeriets skrivelse af 17. februar 1873 fremsendt af Stiftsamtet den 18. februar 1873:
Indenrigsministeriet har den 17. februar 1873 foreløbig godkendt indlemmelsen af Frederiksbjerg fra Viby Sogn til Aarhus, men har i samme forbindelse udbedt sig svar på forskellige spørgsmål, forinden ministeriet kan søge allerhøjeste resolution af indlemmelsen.
Tidspunktet for indlemmelsen
Omkring tidspunktet for indlemmelsen mener Byrådet, at det vil være i alles interesse, at indlemmelsen først finder sted med virkning fra den 1. januar 1874 [oprindeligt i indstillingen pr. 1. januar 1873] svarende til udtalelsen fra Viby Sogneråd af 6. juli 1872.
Dog ser man gerne, at den endelige beslutning sker så betids som muligt, så alle i tide kan indrette sig efter de nye forhold.
Forbindelsesvejen mellem Frederiksbjerg og Aarhus Købstad
I spørgsmålet om forbindelsesvejen mellem Frederiksbjerg og byen via en bro [Bruunsbro] over jernbanen henviser Byrådet til de forhandlinger, der i længere tid har været ført mellem Udvalget og Jernbanedirektøren, hvis resultat er nedfældet i en overenskomst af den 27. februar 1873 [26. februar 1873], som kommunen betragter som den endelige løsning på de mange berøringspunkter mellem Jernbanen og kommunen.
Forhandlingerne har omfattet de betingelser for bygning af broen, som Ministeriet har anført i skrivelsen af den 12. november 1872 til Jernbanedirektøren sammen med flere andre forhold af betydning for Jernbanen [bl.a. brolægning og kloak].
Byrådet formoder, at Ministeriet allerede er informeret om denne overenskomst gennem Jernbanedirektøren. Overenskomsten er aftalt under forudsætning af Indenrigsministeriets og Byrådets respektive godkendelser, idet Byrådet med Ministeriets godkendelse også tilslutter sig.
Beskatningsforholdene for ejendomme i det indlemmede område
Det forudsætter en midlertidig ordning for at gennemføre den beskatningsordning af de faste ejendomme, som Byrådet har indgået aftale med lodsejerne om, således at Loven af 11. februar 1863 for disse ejendommes vedkommende først får fuld anvendelse den 1. januar 1895.
Byrådet finder, at der generelt med inddragelse af et større landdistrikt under en købstad og konkret i denne sag er behov for en udsættelse med hensyn til de ved Lov af 11. februar 1863 givne regler i det foreliggende tilfælde på grund af de forhåndenværende lokale forhold.
De eksisterende bygninger i distriktet ligger meget spredte, og det samme vil også være tilfældet for de bygninger, som tid efter anden fremover opføres, ligesom der vil hengå en længere årrække, inden disse forhold ændres.
Der vil således ikke uden store vanskeligheder kunne trækkes en grænse efter § 4 i Lov af 11. februar 1863 mellem sammenbygget og ikke sammenbygget grund [er det matrikuleringen af mindre ejendomme, der her tænkes på?]. Denne bestemmelse passer ikke på disse forhold, og man antager ikke, at der i Distriktet vil kunne dannes et sammenbygget hele [samlet udstykket byområde?], som loven forudsætter, enten i og for sig eller i forbindelse med Aarhus By, forinden det påregnede tidspunkt [1. januar 1895].
Under disse omstændigheder har Byrådet måttet indgå overenskomsterne på de givne vilkår [omkring beskatningen af fast ejendom].
Fra den 1. januar 1895 vil hele Distriktet indgå i købstadjorderne. Skatterne til Statskassen vil være uforandrede indtil da betalt af grundejerne?, at grundejerne betaler husskat efter Skattevedtægtens § 4, og at der betales skat svarende til grundskatten efter 1. klasse efter Vedtægtens § 3 til kæmnerkassen af de bebyggede grunde med gårdsplads og have samt af de øvrige grunde i takt med, at de bebygges med gårdsplads og have. Dog er haver, der benyttes til handelsgartneri eller planteskole på 2.000 Alen2 [788 m2] eller derover fritaget.
Generelt om forhandlingerne med de berørte grundejere
Byrådet udtrykker tilfredshed med at have fået afsluttet de indgåede overenskomster med de forskellige grundejere. Der har været mange vanskeligheder, der er ført mange forhandlinger med de mange grundejere, hvilket har krævet indrømmelser fra begge sider.
Den nævnte aftale om beskatningen af de faste ejendomme var et væsentligt punkt og krævede således en indrømmelse fra kommunens side.
Selv om de lokale forhold havde gjort det muligt i overensstemmelse med § 4 i Lov af 11. februar 1863 at drage en bestemt grænse mellem sammenbygget og ikke sammenbygget grund, er det efter kommunens opfattelse hævet over al tvivl, at en sådan grænse ikke ville kunne bringes i overensstemmelse med de afsluttede overenskomster. Hele sagen og indlemmelsesspørgsmålet måtte siges at være afhængigt af en ordning, der stemmer med de ved overenskomsterne fastsatte regler for beskatning af de faste ejendomme.
[Jeg synes kommunen går i ring. Overenskomsterne burde som udgangspunkt overholde nævnte lov omkring beskatningen, men det har de pågældende grundejere ikke villet medvirke til, hvorfor kommunen har givet sig på dette punkt og nu argumenterer ud fra tekniske forhindringer.]Byrådet henstiller indtrængende til Ministeriet, at disse kontraktmæssige bestemmelser om beskatningen må blive gældende ved indlemmelsen i en foreløbig og midlertidig nødvendig overgangsperiode, således at den normale ejendomsbeskatning først indtræder endeligt den 1. januar 1895.
Endelig gør Byrådet opmærksom på, at revisionen af Skattevedtægten for Aarhus efter § 15 i Lov af 11. februar 1863 skal finde sted den 1. januar 1895, hvilket så falder sammen med det tidspunkt, hvor den midlertidige ordning for de indlemmede grunde ophører, og disse dermed vil være fuld ud omfattet af loven.
(Se mødet den 19. juni 1873).
24. april 1873 Erhvervelse af jord til anlæg af Bruunsbro
151/1871 239/1871 24. april 1873 Som nævnt i Byrådets indstilling til Indenrigsministeriet den 25. juli 1872 om indlemmelse af Frederiksbjerg, så ønskede Byrådet at erhverve den del [blå] af Borgmesterembedets jordlod matr. nr. 3a[brun], som ligger syd for Stationsvejen med henblik på at anlægge den projekterede bro over jernbanen [Bruunsbro].
Herudover nævnes det i en anden indstilling af samme dato den 25. juli 1872 om kommunens salg af matr. nr. 13 [grøn] og 3b [gul] den såkaldte ”Jensens Have” til bebyggelse, at Byrådet fra Borgmesterembedet ønskede at erhverve den spids [rød] imod øst af matr. nr. 3a nord for Stationsvejen, som fremkommer ved en forlængelse af det østre hegn omkring byens kirkegård [Rådhusparken] ned til den nævnte Stationsvej for at benytte dette areal til bebyggelse sammen med matr. nr. 3b [gul]. [Her blev senere hen Hotel Kronprinsen bygget i foråret 1899? 10)]
Begge disse arealer er efterfølgende blevet opmålt til 3.390 Alen2 [blå 1.335,7 m2] for den sydlige del af matr. nr. 3a og 350 Alen2 [rød 137,9 m2] for den nordlige spids af lodden eller tilsammen 3.740 Alen2 [1.473,6 m2].
Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse har derefter indstillet til Byrådet, at disse parceller af matr. nr. 3a købes af Borgmesterembedet for 500 Rigsdaler med renter fra den 1. april 1873 og på betingelse af, at byen selv afholder alle de med handlen forbundne omkostninger, hvilket Borgmesteren har tiltrådt for sit vedkommende men under forbehold af [Indenrigs]Ministeriets godkendelse.
Indstillingen blev tiltrådt på mødet, ligesom man vedtog at indstille handlen til godkendelse i Ministeriet. Idet man forudsatte, at Ministeriet ville godkende handlen, godkendte Byrådet den af Udvalget indgåede overenskomst med værtshusholder Mellenthin, hvor kommunen køber 390 Alen2 [153,7 m2, antydet med sort] af den ham tilhørende matr. nr. 1o [1v, se 1872-07-25 Indstilling til Indenrigsministeriet. Ingerslev ejer 1o] af Viby Sogn mod at kommunen afstår 20 Alen2 [7,9 m2] af matr. nr. 3a [så der bliver plads til at bygge hotel Kronprinsen?] og kontant betaler ham 1.000 Rigsdaler.
Endelig vedtog Byrådet at nedsætte gartner Jensens lejeafgift for perioden 1. oktober 1872 til 1. oktober 1873 med 100 Rigsdaler som kompensation for den skade, han lider ved anlæg af gaden [Ryesgade?] over den toft, som han har lejet af kommunen. Ligeledes vedtog man at opsige ham til fraflytning af det lejede til 1. oktober 1873. (Se møderne den 12. juni 1873 og 4. september 1873).
29. maj 1873 Kongelig Resolution godkender indlemmelsen af Marselisborg Jorder
Ved kongelig resolution af den 29. maj 1873 godkender Indenrigsministeriet, at dele af Marselisborg Jorder i Viby Sogn indlemmes i Aarhus Kommune. Grænsen for området fremgår af det efterfølgende kort i Trap Danmark 8)
19. juni 1873 Den kongelige godkendelse af indlemmelsen
115/1871 På byrådsmødet den 19. juni 1873 behandles den gennem Amtets fremsendte skrivelse fra Indenrigsministeriet af 7. juni 1873 om den kongelige resolution af indlemmelsen af Frederiksbjerg:
Kongen [Christian 9. 9)] har på baggrund af en indstilling fra Indenrigsministeriet efter modtagelse af Amtets skrivelse af 14. marts 1873 den 29. maj 1873 bestemt flg.:
Arealets udstrækning mellem Marselisborg Hovedparcel og Aarhus’ sydlige bygrænse (Hovmarken)
at distriktet mellem Viby Sogn mellem Aarhus Købstads sydlige grænse og hovedgården Marselisborgs hovedparcel med undtagelse af matr. nr. 4b, 4c, 4d og 4e udskilles af Viby Sogn og indlemmes under Aarhus Købstads kommune på de vilkår aftalt mellem Aarhus Byråd og vedkommende grundejere og på de af Viby Sogneråd opstillede betingelser;
De sognemæssige forhold
at det samme distrikt i gejstlig henseende flyttes fra Viby Sogn til Aarhus Købstad under forbehold af en senere afgørelse gennem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af spørgsmålet om distriktets indlemmelse i et af sognene i købstaden eller deling mellem begge [Vor Frue Sogn og Aarhus Domsogn].
Aflønningen af præst og kirkesanger i Viby Sogn
Vilkårene for tabet af embedsindtægt for præst og kirkesanger i Viby Sogn kompenseres ved, at den nuværende pastor vicarius for Viby og Thiset menigheder: Brammer, for hans funktionstid [den tid, han er fungerende vikar?] aflønnes med 8 Rigsdaler 32 Skilling pr. måned, ligesom den nuværende kirkesanger i Viby: Bjørnbak, for hans embedstid [hans ansættelsestid ud?] 35 Rigsdaler halvårligt. Begge disse beløb betales af Aarhus Kommune uden modregning i aflønningen af de pågældende præster og kirkebetjente i Aarhus. [Aarhus får med andre ord en merudgift indtil genbesættelse af de to stillinger i Viby. Vilkår svarende til moderne tiders tjenestemænd og funktionærer.]
Ikrafttrædelsesdato 1. januar 1874
Udskillelsen og indlemmelsen træder i begge henseender i kraft den 1. januar 1874.
Efterfølgende ændringer i jurisdiktionen for justits- og politivæsenet
Disse vilkår meddeles [til Stiftsamtet] til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, idet man samtidig har orienteret Justitsministeriet om denne resolution, for at dette ministerium efterfølgende kan foretage de fornødne ændringer i jurisdiktionen i forhold til Justits- og Politivæsenet.
Kommunens aftaler med Jernbanen godkendes
Indenrigsministeriet har ikke noget at indvende imod den af Byrådet og Direktionen for de jydsk-fynske Jernbaner under den 26. februar 1873 indgåede aftale om ordningen af vej- og vandforholdene omkring Jernbanegården ved Aarhus [Hovedbanegården].
Returnering af bilag excl. matrikelkortet
Ministeriet returnerer de fremsendte bilag med undtagelse af den indsendte kopi af matrikelkortet, som har været vedhæftet ministeriets indstilling [til kongen] og derfor ikke kan returneres.
Byrådet beslutter af overdrage det til det bestående Udvalg for Byens Bebyggelse og Udvidelse at fremkomme med et forslag til sagens videre forløb. Dog skal spørgsmålet om fordeling af Frederiksbjerg enten på de to eksisterende sogne [Vor Frue Sogn og Aarhus Domsogn] eller alene på det ene forelægges til behandling i Udvalget til Sognegrænsernes Regulering.
(Se mødet den 11. december 1873)
Kort over det indlemmede distrikt Frederiksbjerg
På det vedlagte kort hentet fra Trap Danmark 1879 vises det endelige resultat af indlemmelsen:
Kilder:
1) Aarhus Byråds Forhandlinger med j.nr. for relevant årstal, især 25. juli 1872 Indstilling til Indenrigsministeriet med bilag.
2) Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontor 1869-1994, 125 års jubilæumsskrift, Stadsingeniørens Kontor 1994 udarbejdet af historikeren Ib Gram-Jensen
3) Jernbanens Hvem, Hvad, Hvor, Politikens Håndbogsserie, 1959
4) Den Store Danske, Gyldendal 2009-2013, http://www.denstoredanske.dk
5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.
6) www.aarhuswiki.dk
7) Gamle Århusgader, Emanuel Sejr, Århus Byhistorisk Udvalg, 1960 og 1961
8) Aarhus Trap Danmark, 1879
9) www.lundskov.dk
10) Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv
11) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato