15. februar 1870 Udkast Sundhedsvedtægt

15. februar 1870 indsendes det første udkast til Sundhedsvedtægt for Frederiksbjerg

Resumé

Ikke længe efter koleraepidemien i 1853 opstod der et behov for sundhedsvedtægter rundt omkring i de tættere bebyggede områder. København fik således sin første i 1858.

Med et øget bymæssigt byggeri i den nordlige del af Viby Sogn på grænsen til Aarhus Købstad opstod der et behov for en sundhedsvedtægt for dette område.

Viby Sogneråd besluttede derfor på sit møde den 4. juni 1869 at få udarbejdet sundhedsvedtægter for de af Marselisborg Parceller, der grænser op til Aarhus og for Tiden udstykkes til Byggegrunde 5).

Her følger det første udkast underskrevet af formanden H. P. Ingerslev den 15. februar 1870 og fremsendt til Stiftsamtet. Processen er beskrevet i artiklen om indlemmelsen af Frederiksbjerg i Aarhus Købstad.

Efter nogle rettelser godkender Justitsministeriet den 21. maj 1870 de rettede vedtægter (se den særskilte artikel).

Kilde til artiklen

Teksten til udkastet til Sundhedsvedtægter er hentet i Viby Sogne Protokoller, hvor den oprindeligt er transskriberet af Bente Klercke Rasmussen 5). Ved at sammenligne med den trykte endelige udgave har jeg tilladt mig at korrigere for små skrivefejl.

Redigering af skriftet

Teksten er gengivet ordret, og hvor det er relevant, har jeg suppleret med mine bemærkninger eller knyttet andre kilder til teksten.

[Tekst anført i kantede parenteser er mine bemærkninger]. De fleste overskrifter og underafsnit har jeg foretaget for at lette læsningen.

Hvis du har besvær med at finde et bestemt ord i denne lange artikel, kan du med CTRL F + søgeordet springe mellem alle forekomster af dette ord.

Viby J, den 29. maj 2013, ajourført 13. marts 2014 Torben Aastrup

Kortudsnit over Viby Sogn tegnet i perioden 1840-1870

For at få et overblik over de geografiske forhold, der er kærnen i processen omkring Sundhedsvedtægten for dele af Marselisborg jorder ved Aarhus, viser jeg her et kortudsnit af Viby Sogn tegnet i perioden 1840-1870 sidst ajourført den 2. februar 1870.

I den nordlige del af Viby Sogn mod Aarhus forløber sognegrænsen stort set svarende fra Mølleengen / Aarhus Mølle Sø / Søgade / Stationsvej [Banegårdsgade] og syd om Banegården med de nye udstykninger øst for vejen mod Skanderborg samt den påbegyndte bebyggelse af Marselisborg vest for vejen.

Kortets nordlige del med de indtegnede parceller svarer nogenlunde til den efterfølgende beskrivelse af området Frederiksbjerg:

§ 1 Afgrænsning af Frederiksbjerg

Vedtægterne omfatter den Deel af Marselisborg Matrikul i Viby Sogn, Frederiksbjerg kaldet, der mod Syd begrændses af den under Marselisborg Hovedgaard [hvor Marselisborg Gymnasium nu ligger] drevne Hovedparcel (Matr. Nr. 1a) – Grændselinien er Wallenstein-Skandsen [Skansen] ved Havet og hegnet, der fra denne løber til Skanderborg Landevej [Frederiks Allé], og derfra til Jernbanen [mod Skanderborg] ved den lille røde Vindmølle – mod Nord af Aarhuus Bys Grund [lidt nord for Banegårdsgade/Søgade], mod øst af Havet, mod Vest af Aarhuus Mølleaa [Aarhus Å].

Sundhedskommissionens medlemmer og dens opgaver

Sundhedscommissionen for dette District bestaar af Politimesteren som Formand, Districtslægen samt 3 af Sogneraadet valgte Medlemmer. Commissionen bør stadigt have sin Opmærksomhed henvendt paa Sundhedsvedtægtens rette og nøiagtige Gjennemførelse. Den skal under Epidemier i Districtet eller i Nærheden gjennem Sogneraadet kunne bevirke et efter Omstændighederne passende Antal Indvaanere udnævnt til at være den behjælpelig med Gjennemførelsen af dens Foranstaltninger. – Undskyldningsgrunde mod dette Ombud paa Beboerne, afgjøres af Amtet.

§ 2 Drikkevand fra egne brønde

Der bør sørges for, at der ved Bygninger findes Vand i tilstrækkelig Mængde, og at dette er uskadeligt for Sundheden.

Alle Brønde bør være forsynede med fornødent Rækværk i høide 1 1/4 Alen [0,78 m, for at undgå af falde i brønden]. Brøndenes nærmeste Omgivelser maa være noget høiere end Jordsmonnets Overflade [for at undgå nedsivning af overfladevand fra omgivelserne], maa være brolagte i det Mindste i en Bredde af 1 ½ Alen [0,94 m], og forøvrigt således indrettet at Brønden holdes fri for alt ureent, overjordisk eller underjordisk Tilløb, saasom fra Latriner, Pissoirer, Svinestier, Gruber [i stedet for latrintønder], Rendestene ect. Nye Brønde maa ikke anbringes i nærmere Afstand fra Latriner, Møddinger, Svinestier og Stalde end 5 Alen [3,14 m], og hvis denne Afstand ikke finder Sted med hensyn til allerede existerende Brønde, skal den saavidt muligt tilveiebringes.

[Bag disse bestemmelser ligger en antagelse om, at de fleste ejendomme ville skulle forsynes med drikkevand fra egen brønd og ikke fra et fælles vandværk og vandforsyning. Aarhus havde den 8. marts 1872 netop taget sit første vandværk i brug med henblik på at få nedlagt alle de private brønde tilskyndet af, at byen 2 Gange havde været hjemsøgt af Kolera 0). Viby Sogneråd som landkommune havde næppe ressourcer til en tilsvarende investering.]

Sundhedskommissionen kan forbyde brug af brønd

Dersom det ved Undersøgelsen af en til en privat Eiendom hørende Brønd godtgjøres, at Vandets Beskaffenhed er farlig for Sundheden, har Sundhedscommissionen Ret til at forbyde og foranledige passende Forholdsregler til at forhindre saadan Brug, som maa anses for skadelig, indtil det fornødne til Vandets Forbedring er foretaget.

§ 3 Anlæg af veje og rendestene samt afløb fra bygninger

Gaderne eller Veiene skulle for saavidt de ikke ere brolagte, have fornøden Fasthed med Gruusbelægning, Macadamisering eller deslige, og passende Afrunding eller Hældning til Siderne. Grøfter og Rendestene eller Afløbsrender skulle findes ved Siden af Gader og Veie; de maa have regelmæssigt og tilstrækkeligt Fald, behørigt Tværsnit samt haard og fast Bund.

Ved enhver Bygning skal ligeledes findes de fornødne brolagt Grøfter eller Afløbsrender for Regnvand, Spildevand og deslige; disse skulle være i uhindret Forbindelse med de fælles Afløbsgrøfter, og ligesom disse holdes tilbørligt nyrensede.

[Denne bestemmelse er til gengæld affødt af, at der er tale om et bymæssigt område med gader og veje, hvor man i resten af sognet kunne nøjes med mere primitive veje.]

§ 4 Krav til beboelseshuse

Vaaningshusene [beboelseshus, ”Et Vaaningshus er et Hus, i hvilket der findes Rum bestemte til Natteophold, medens Bygninger, der udelukkende er bestemt til andet Brug, ikke er Vaaningshuse, selvom de er bestemt til stadigt Ophold for Mennesker.” kilde: Ordbog over det danske Sprog] maa være omgivne af et brolagt Fortoug paa mindst 1 ½ Alens Bredde [0,94 m], og maa ikke opføres paa sumpet eller fugtig Grund, forinden samme er forsvarlig afdrainet; de bør have et fast Fundament af 6 Tommers Høide [15,7 cm] over Jordsmonnets Overflade. Vinduerne skulle i alle Beboelsesleiligheder, hvad enten de ere nye eller gamle, kunne aabnes.

[Denne bestemmelse er også affødt af, at der er tale om et bymæssigt område med decidere ejendomme kun til beboelse.]

§ 5 Krav til møddinger

Møddinger, hvormed forstaaes Sammenhobninger af urene og ildelugtende, Luften fordærvende Stoffer, Skarn, Affald, Kreaturgjødning maa anbringes saaledes:

1. at de ikke inficere Luften i de omliggende Vaaningshuse eller Grunden under disse,

2. at Bunden i Møddingspladsen er forsvarlig Steenbro paa et Leerlag af mindst 1 ½ Alen [0,94 m] [for at undgå nedsivning til grundvandet] og med en brolagt Omhøide af 1 ½ Alen [0,94 m], samt saaledes, at intet Afløb fra Møddingen kan finde Sted,

3. de ere med hensyn til Størrelse, Udførsel og andre Forhold underkastede Sundhedscommissionens Bestemmelser.

Latrinindhold og Affald af slagtede Dyr maa ikke Henlægges paa Møddingen [af hensyn til rotter], og Svineføde maa ikke opsamles i Vaaningshusene eller i sammes umiddelbare Nærhed. Oplag af Klude, Been og deslige skulle være Sundhedscommissionens Forskrifter undergivne.

[Eftersom man jo på dette tidspunkt i vid udstrækning anvendte heste som transportmiddel, var møddinger ikke ukendte i byerne. F. eks. var der på vores ejendom Wilstersgade 12, matr. nr. 362a i begyndelsen af 1900-tallet en hestestald til beboelsesejendommen og en islænderhest var opstallet i fabriksbygningen. I ældre tider havde man også svin og kreaturer på stald.]

§ 6 Krav til latrin, retirader, tøndesystemet og gruber

Ethvert Huus maa have en Latrin. Latrinhuset maa ikke anbringes op til Gade eller offentlig Vei, og skal have en passende Afstand fra Vinduerne i Beboelseshuset, fornemmelig i Sovekamre, Spisekamre og andre Oplagssteder for Fødemidler. Hvor Gaardsrummet ikke har Tilkjørsel, skal ved nye Bygningers Opførelse Tøndesystemet indføres.

Ved de Latrinhuse, som indrettes med Tønder, maa disse anbringes paa en tætsluttende Brolægning, der ikke maa ligge lavere end den omgivende Grund, Ved de Latrinhuse, som indrettes som Grube, maa denne ikke have større Dybde end 2 Alen [1,26 m], eller være Vaaningshusets Ydermur nærmere end 3 Alen [1,88 m]; Gruben maa være forsvarlig tæt, muret med Cement, forsynet med tætsluttende Lem og behørigt Lufttræk. Afløb fra Latrintønder eller Gruber maa ikke finde sted.

Krav til klosetter

Huuspriveter (Retirader) [klosetter] maa ikke have Afløbsrør gjennem Etagerne, med mindre de ogsaa have hensigtssvarende Vandudskyldning og Ventilation [den indvendige faldstamme skal skylles med vand og forsynet med udluftning], eller ere indrettede paa, at Exkrementernes faste og flydende Dele under behørigt Lufttræk, strax adskilles, saaledes at kun de flydende Dele gaar igjennem Afløbsrøret.

Krav til husejeren om forbedringer

I saadanne Tilfælde, hvor Forbedring af de tilstedeværende Latrinindretninger i en Eiendom ansees for paatrængende nødvendigt, skal Sundhedscommissionen være berettiget til at sætte Eieren en Frist, under hvilken han har at bringe Alt i Overensstemmelse med de i nærværende Vedtægt givne Forskrifter.

§ 7 Pligt til at holde rent

Grundeierne skulle stedse holde ikke alene de til deres Eiendomme hørende eller tilstødende Gader, Fortouge og Rendestene rene, og i det Mindste feie dem eengang ugentlig, men ogsaa Afløbsrenderne fra deres Eiendomme [regnvand fra tagene, afløb fra køkken og vaskehus?] til Rendestenene. Afløb fra Stalde, Lokummer o.s.v. maa ikke finde Sted ud til Gadens eller Veiens Rendestene eller Grøfter [hvor skal afløbet så ske til?]. De tilstødende Grundeiere skulle, saa ofte det gjøres fornødent, forsvarligen rense og udskylle saavel Afløbsrenderne som Rendestenene, saa at de holdes fri for Ansamling af Uhumskheder.

[En bestemmelse specielt møntet by bymæssig bebyggelse. På landet klarede man sig mere enkelt.]

§ 8 Krav til forurenende virksomheder

Sundhedscommissionen skal have særligt Indseende med Fabrikker og Næringsbrug, der ere skadelige for Sundheden, saasom Slagterier, Tarmstræng- og Liim-Fabrikker, Garverier og Skindtilberederier. Det dyriske og ildelugtende Affald fra disse Næringsbrug skal optages i forsvarligt murede og tildækkede Skarnkister, der maa ligge i passende Afstand fra Beboelsesleiligheder, Post [vandpost] eller Brønd, og hvorfra intet Afløb maa tilstedes. Udførselen [tømning] bør skee inden Forraadnelse indtræder, mindst 2 Gange ugentlig.
[En relevant bestemmelse for byerne.]

§ 9 Tilsyn med lejeboliger og under epidemier

Med Hensyn til Leie- og Logihuse, samt forpleiningen af Børn, der ere udsatte hos Pleieforældre, samt under farlige epidemiske Forhold med Reenlighed i Husene skal Sundhedscommissionen have nøie Indseende.

______________________________________________

Vedtagelse og godkendelse af Sundhedsvedtægten

At ovenstaaende Sundhedsvedtægt, efter forudgaaende Forhandling med Politimesteren i Ning Herred Hr. Etatsraad Willemoes og Districtslægen i Landdistrictet om [omkring] Aarhuus Hr. Edv. Glæsel, er vedtagen af Viby Sogneraad, bevidnes.

Marselisborg, den 15. Februar 1870

H. P. Ingerslev
Formand for Viby
Sogneraad.

Kilder

0) STADSINGENIØRENS KONTOR. 1869 – 1941. Beretning over kontorets historie fra 1869 til 1941 herunder dagrenovationen. Formodentlig nedskrevet af vejinspektør Kristen Valdermar Larsen. Se artiklen: 1941-03-31 Stadsingeniørens Kontor. Beretningen findes sammen med Larsens øvrige materialer på Erhvervsarkivet.

5) Viby Sogne Protokoller. Ikke udgivet materiale af cand. mag. Bente Klercke Rasmussen (1967-2004). Bente boede i Holbergsgade og var som følge heraf interesseret i Frederiksbjergs historie, som hun forberedte sig på at skrive en bog om.