Tryk dig videre for at komme til elementerne af gårdregisteret:
Kort fortalt om Vibys gårde, husmandssteder og gartnerier
Vibys gårde
Alle Vibys gårde lå stort set i en lang række fra Nordby (hvor motorvejen støder til Viby Ringvej) langs Viby Ringvej og op til Viby Terp.
Ved udskiftningen i 1794 blev jorden samlet, mens gårdene fortsat blev liggende. Der blev dog oprettet fire udflyttergårde yderst i sognet (Annagård (nu Onsholt), Nicolaigård, Øllegård og Rudolfgård), som fik deres marker samlet omkring gårdene. Fra de øvrige gårde strålede markerne langt ud fra disse. For at illustrere hvor lange, de kunne være, kan nævnes, at præstegårdens mark strakte sig fra præstegården, langs Grundtvigsvej og Vilhelm Becks Vej til Jyllands Alle, ca. 1,6 km.
I 1805 fik kammerherre og stiftsamtmand baron Güldencrone til Marselisborg tilladelse til – efter kongelig bevilling – at udstykke baroniet, og det var der 21 gårde, der benyttede sig af op til 1810, mens 6 gårde vedblev at være fæstegårde til 1840’erne, hvor de også blev købt fri.
Kort efter 1810 begyndte nogle af de frikøbte gårde at sælge jord fra, og mange nye gårde opstod. Det at landbruget op i 1800-tallet blev intensiveret betød, at der blev mulighed for mange flere gårde. Efter år 1900 voksede Aarhus sydpå, og der opstod villabebyggelse i den del af Viby, der lå nærmest Aarhus. Omtrent samtidig opstod der også bymæssig bebyggelse med fabrikker i Kongsvang og i Viby, landbrugsarealet blev mindre og mindre, og i dag er der kun rester af landbrug i den alleryderste sydvestlige del af Viby.
Vibys husmandssteder
Husmandsstederne er ikke så godt dokumenteret som gårdene, men det ser ud som om, at alle husmændene tilbage i tiden boede i Terp. Ved udskiftningen i 1794 blev der tillagt husmændene et meget lille stykke jord, og de måtte fortsat yde hoveri til Marselisborg. Det jord de fik, lå alleryderst i Viby, hvor Rosenhøj, Kjærslund og Viby Gymnasium i dag ligger. Det ser ud til, at disse husmænd de første år fortsat boede i Terp, men fra 1830’erne begyndte de at flytte ud til deres jord, og i 1852-1853 købte de den udflyttede ejendom af ejeren af Marselisborg.
En anden slags husmænd opstod ved, at der blev købt at stykke jord udstykket fra gårdene, mens Viby tilsyneladende kun fik nogle få af de statshusmandsbrug, der blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet. Efterhånden kom der husmandsbrug mange forskellige steder i Viby, og deres skæbne følger naturligt nok gårdenes.
Vibys gartnerier
Mens gårdene og husmandsstederne er opstået fra fæstejord og senere tilkøb, er gartnerierne opstået ved omdannelse af gårde og husmandssteder til gartnerier. De første gartnerier opstod i sidste halvdel af 1800-tallet, og i begyndelsen opstod de nærmest Aarhus, men kom senere længere fra Aarhus. Mens mange husmænd oprindelig var nødsaget til også at have andet erhverv, kunne gartnerne med det intensive gartnerierhverv udelukkende erhverve sig af det. Nu er der vist ikke flere gartnerier i Viby. De ligger alle syd for Vibys gamle kommunegrænse.
September 2015
Tove Glud Rasmussen